Custom House Bar & Grill

Det lidt rustikke indslag i den gamle, nu Terence Conran-indrettede flyvebådsterminal.

Custom House Bar & Grill
Offentliggjort

Maden svinger fra det solide, enkle til serveringer med ambitioner om at være mere elegante.

Behagelig, livlig og uformel stemning i restauranten, og ved bordene udenfor får man syn for sagn for, hvor fantastisk København kan tage sig ud. Et dejligt sted bare at sidde og få et glas.

Alt for dyr, hvis man ikke er varsom – eksempelvis 45 kr. pr. stk. for en dansk østers er vanvittigt. Og 145 kr. for et glas Bollinger!

Betjeningen er for ofte utilstrækkelig og nede på tælling – vist af diverse grunde. Vi har i forbindelse med flere besøg gentagende gange oplevet at blive bedt om selv at hente drikkevarer indenfor, hvis vi ville sidde udenfor. Det er simpelthen ikke godt af et sted, der i den grad har hypet sig selv og gerne vil gøre sig som et sted af international klasse.

customhouse.dk