Dokumentarist Andreas Koefoed sværger til særligt én italiensk restaurant i København

De sidste tre års tid har jeg haft kontor i Bredgade i Indre By i København. Ikke længe efter jeg var flyttet ind, fortalte en ven, som jeg dengang delte kontoret med, at der var åbnet et nyt sted, som serverede pasta på hjørnet af Borgergade. Vi gik derned og fik en frokost, og det var virkelig lækkert, så det overraskede mig, at der stort set ikke var andre gæster end os. Men der gik ikke længe, før folk fik øjnene op for Fabro, og siden har der været helt fyldt, når jeg kommer på besøg.

Det er tre gode venner, som har startet Fabro, og det kan virkelig mærkes på stemningen, som er meget afslappet og behagelig. Man fornemmer altid det gode humør ude fra køkkenet, og selvom der er travlt, er der altid plads til at få en lille sludder med tjenerne eller en af ejerne. Blandt andet har de fortalt mig, at stedet har sit navn efter den by i Italien, hvor den ene af ejernes familie kommer fra.

I det lille lokale, hvor der hænger italienske fodboldtrøjer på væggene, er der kun plads til 15-20 gæster. Man kan ikke reservere bord, så af og til er det svært at få plads, hvis man kommer til almindelig spisetid. De har fire pastaretter på menuen, som koster 85 kroner. Jeg kan godt lide, at jeg kan gå på Fabro og få virkelig god mad uden at skulle betale flere hundrede kroner for en hel menu, som det ofte er tilfældet andre steder i byen. Fabro koger deres pasta virkelig al dente, og hvis man serverede den sådan for gæster derhjemme, ville de tænke, at den var underkogt, men jeg synes, at de rammer konsistensen helt perfekt. Jeg bestiller altid en pomodoro, frisk pasta med tomatsauce med burrata på toppen, og en chinotto, som er en italiensk sodavand lavet på søde, bitre mandariner, der minder en lille smule om cola. Jeg kender ingen andre steder i København, hvor man kan få den.

I starten havde Fabro åbent hver dag til frokost, og jeg er typen, der uden problemer kan spise pasta hver dag uden at blive træt af det. Derfor er det nok meget sundt for både mit helbred og min økonomi, at de i dag kun serverer frokost om fredagen. Der prøver jeg til gengæld at komme, så ofte jeg kan. Af og til svinger jeg også forbi en af ugens andre dage, hvor de åbner klokken 15, hvis jeg arbejder til sent. Men det hænder også, at jeg bare spiser en pasta sidst på eftermiddagen, hvilket er en lidt problematisk vane, når jeg bagefter skal hjem og lave mad til mine børn. Så jeg prøver ikke at falde i alt for tit.