En blåmusling er ikke bare en blåmusling. Godt nok er de fleste blåmuslinger rundt omkring i verden den samme art, Mytilus edulis, og alle er de sort/blå/brune i skallen, og alle kan spises med pommes frites, men der er altså forskel, og det er særligt i kvaliteten, vi taler.
I Danmark har vi masser af blåmuslinger særligt i Limfjorden, men de lever bl.a. også langs den jyske østkyst og i Isefjorden på Sjælland. I Limfjorden er der ligefrem tale om storproduktion af muslinger – både levende og dem på konserves. Men også for Limfjordens muslinger er der forskel.
Opskrift: Klassikeren Moules mariniéres
I Limfjorden høstes vildtlevende muslinger, som skrabes af fjordens bund, men man dyrker også muslinger i en slags strømper, som hænger lodret en meter ned fra vandets overflade. Dem kalder man linemuslinger, og dem ville de fleste af os nok foretrække at spise, selv om det måske lyder mere back-to-nature, bæredygtigt og naturligt med de vildtvoksende.
Linemuslinger smager bedre og er nemmere at have med at gøre, men de er bare forbandet svære at få fat i for almindelige forbrugere – indtil videre.
Sådan fiskes muslingerne
Blåmuslinger lever vildt, og størstedelen af de muslinger, vi spiser, er de vildtlevende, som fiskes ved hjælp af skrabeinstrumenter, der river dem løs fra fjordbunden. Men den nye metode med at dyrke muslinger i ’strømper’ har vundet indpas og giver mere kødfulde muslinger. For ca. syv år siden begyndte man at dyrke muslinger på denne måde i Limfjorden.
Muslingerne formerer sig ved, at hunnerne sprøjter æg og hanner sæd ud i vandet, hvor æggene befrugtes og bliver til larver. I maj sættes nylonvævede bændler ud i fjorden, og over sommeren sætter de små larver, som omdanner sig til minimuslinger, sig fast på dem. I starten kan man ikke se muslingerne med det blotte øje – de er kun på størrelse med sandkorn. Men snart vokser de sig større – til ca. 2 cm i længden.
Opskrift: 5 frække forretter med muslinger.
Herefter tages de ind og skrabes af bændlerne. De sorteres efter størrelse og kommes så i nogle lange ’strømper’ af net, der, som nævnt, sættes ud i fjorden, hvor de hænger lodret ned fra vandoverfladen, spændt fast i nogle liner.’Strømperne’ er ca. to-tre meter lange, og her sidder muslingerne så uforstyrret et års tid og er konstant dækket af vand. Der er ikke så meget arbejde med dyrkningen, for muslingerne skal hverken fodres eller vandes. De står bare i nettene og filtrerer vand, spiser plankton og vokser.
Fordi linemuslingerne befinder sig oppe ved overfladen af vandet, hvor koncentrationen af plankton er højere i havoverfladen, har de en kødprocent, der er 50 % højere end vildtlevende muslingers, og en lidt mildere smag, bl.a. fordi de ofte er yngre, når de spises, end de vildtvoksende, som ofte vil være to-tre år gamle. En linemusling har også en renere, glattere og tyndere skal, som gør den nem at håndtere og hurtig at klargøre.
Bonusinfo: Der er intet sand i linemuslingen, fordi den hænger i vandoverfladen. Desuden er linedyrkningen den mest bæredygtige produktionsform, da fjordbunden slet ikke forstyrres.
Vælg en god musling:
Du kan efterspørge linemuslinger hos din fiskehandler. Har de det ikke i butikken, bør de kunne skaffe dem hjem. Ofte kan man se forskel på en bundskrabet musling og en linemusling ved at linemuslingens skal er mere brunsort, mens bundmuslingen, er mere blåsort.
Desuden er skallen tyndere og ofte glattere på linemuslingen, og så er kødprocenten højere – dvs. selve muslingen er større inden i skallen – men det kan man selvfølgelig først se, når man har kogt den, og den åbner sig.
Læs også: Sådan renser du dine muslinger
