I årtier var Mallorca indbegrebet af masseturisme - og turistghettoerne findes stadig her og der - men den baleariske ø har de sidste 10-15 år genrejst sig og er blevet en af de mest højprofilerede feriedestinationer i Europa. Og spisestederne er fulgt med. Tag med en tur øen rundt.
I de mange små og semi-turistede gader tæt på marinaen i Alcudia, hvor tjenerne står skulder ved skulder for at hive gæster ind på netop deres restaurant, findes der et lille kærkomment åndehul, The Wine Side. Udefra ligner det til forveksling de andre steder, hvor kvaliteten på maden oftest ikke er værd at skrive hjem om, men The Wine Side er en lille maritim perle med fokus på det bedste fra havet og en vinkælder, der slår de andre beværtninger med flere længder.
Priserne på restaurantens fiskeanretninger i tapasstørrelse er ikke i den lave ende, men kvalitet i råvarer og smag er heldigvis tilsvarende høj, og læg dertil, at prisen på fremragende lokal hvidvin er latterlig billig.
Superjuicy letgrillede rejer, flotte kammuslinger marineret og grillet i egen skal, perfekt stegt blåfinnet tun ’tataki’ med to gange tangsalat og frisk wasabi, laksetatar med sødlig mango, der smelter sammen på tungen og en frisk og tilpas syrlig smørfisk-ceviche blev alt sammen testet og bestod med bravur.
Fra vinkortet faldt vi først over en flaske Quibia. En hvidvin på den lokale drue prensal og en smule callet. Yderst letdrikkelig, rank vin med fin syre, som gjorde sig godt til de mange forskellige fiskeserveringer.
Efter lidt snak med ejeren, der er stedets absolutte vinnørd, dukkede en ny flaske lokal hvidvin op, som ikke var at finde på kortet, da den efter hans ord ellers ville forsvinde for hurtigt. En top lækker flaske Nounat fra huset Binigrau – ifølge restauratøren øens bedste hvidvin og efter at have smagt, tror man på ham! Virkelig skøn med væsentlig mere fylde, karakter og noter af især tropiske frugter og nødder. Igen prensal-druen, men nu tilsat en smule chardonnay. Prisen på vinen? Ja, den ligger på rørende 29 euro.
Annonse
The Wine Side er et af de absolut bedste valg i Alcudia, hvis du er på jagt efter ekstra gode smagsoplevelser fra det omkringliggende hav og øens bedste druer.
La Casa Gallega – tapas, tradition og Galicien
Carrer de l’Hostaleria 11
07410 Alcúdia
Hvor går man hen, hvis man gerne vil have serveret autentisk tapas i Alcudia? Når en restaurant gennem sit navn slår sig op på at være tro mod det nordvestlige hjørne af Spanien, hvor de galiciske madtraditioner huserer, kan man med rette også forvente en vis kvalitet fra køkkenet. Maden fra Galicien er ofte rustik, knyttet til havet og aldeles fremragende. Det store spørgsmål er selvfølgelig så, om La Casa Gallega, placeret i den diametralt modsatte ende af Spanien, kan leve op til dette.
Vi starter med perfekt mørkogte blækspruttearme skåret i grove skiver, lagt på toppen af kogt kartoffel og drysset med rigeligt røget paprika, saltflager og kraftig olivenolie. En ret, der mentalt sender os direkte fra ferieøen til torvet foran de smukke markedshaller i Santiago de Compostela, hvor denne ret i særlig grad hører hjemme og bliver serveret i uanede mængder.
Små klassiske og sprødstegte croquetas med et mix af kulmule og rejer gør det godt som ekstra snack. Efterfølgende kommer et brændende varmt støbejernsfad ind. Indholdet i vores cazuela består af en mørkerød kraftig krydret og tyktflydende fiskesuppe fyldt med stadig saftige og lækre torskekæber, jomfruhummere og igen perfekt møre stykker blæksprutte. Rustikt, simpelt og velsmagende! Vi runder af med en kæmpe tallerken fyldt med mundrette stykker rosastegt oksehøjreb, flødesauce, sauterede løg og svampe med lidt tilhørende patata bravas, som fornemt afslutter vores måltid.
Annonse
Hos La Casa Gallega får du præcis det, man netop finder i Galicien, og som gør området unikt. Uhøjtidelig stemning krydret med stor kærlighed til især havets skønne råvarer og serveringer, der udstråler simplicitet, råvarekvalitet og en generøs mængde velbehag til dine smagsløg. Læg dertil, at restauranten gennem mange år har været et populært valg blandt Alcúdias lokalbefolkning, hvilket kun er med til at støtte op om den autentiske oplevelse.
Hvad enten det er til frokost eller sen aftensmad, så kig forbi, hvis de kulinariske lyster går i retning af gode klassiske tapas med et tvist af et af Spaniens allerbedste gastronomiske områder.
Sa Foradada – havudsigt, workout og paella overload
Diseminado Sa Foradada 2
07179 Deià
Et måltid smager ofte en smule bedre, hvis man har måttet yde lidt for føden. Det samme gør sig gældende, hvis udsigten eller omgivelserne er ekstra spektakulære. Hos Sa Foradada kobles begge dele, og måske netop derfor er de kendt for at servere en af Mallorcas suverænt bedste paellas.
Før man kan gøre sig fortjent til at nyde maden her, skal man først på en større vandretur (ca. 45 minutter). Det går stejlt ned gennem olivenlunde med fritgående får og æsler. Der er snørklet grusvej mellem grantræsbeklædte klippeformationer, hvor man undervejs får smagsprøver på udsigten over den fortryllende smukke kystlinje med dybblåt hav og vilde klippeformationer. Helt i bunden af disse formationer venter så endelig Sa Foradada. En udendørs restaurant, der afslappende hænger på det yderste af klipperne.
Forvent ikke hvid dug eller nystrøgede servietter her. Vi er en del nærmere uformel strandbarsstemning med metalborde, plastikstole og bænke. Her er det maden og udsigten, der er trækplasteret. Og med netop udsigten over havet er det fristende at kaste sig ud i seafood-versionen af de berømte paellas.
Fra bestillingen går der en god halv time, før maden er klar til servering. Men det er samtidig en fornøjelse at observere de travle kokke kæle for tilberedningen ved flammerne. For på Sa Foradada bliver paellaen lavet på autentisk vis over åben ild, hvilket naturligvis kræver en smule mere finesse og årvågenhed i køkkenet. Men de lykkes i den grad med at gøre risene tilpas al dente, og smagskombinationen af frisk, fersk hav fra skaldyrene, dybden og varmen fra de krydrede ris og den ekstra røgede smag fra bålet gør paella-oplevelsen hele udflugten værd.
Dette er et yderst populært sted, hvor personligheder som Nadal og Springsteen står på besøgslisten. Husk derfor at booke bord – og at der i øvrigt kun er åben til frokost, for selvom gåturen frem og tilbage er smuk (samt hård), vil det være en skam ikke at smage på det, restauranten især er kendt for: skøn traditionel paella!
Andreu Genestra – smagen af Michelin og Mallorca
Son Moltó
Carretera Cala Mesquida
I nærheden af den idylliske middelalderby Capdepera finder vi det lille landlige luksushotel Predi Son Jaumell med tilhørende michelinrestaurant. En restaurant, som er opkaldt efter manden bag gryderne, Andreu Genestra. Den ambitiøse og lokalfødte Andreu Genestra vendte i 2011 hjem til Mallorca efter en længere tur rundt i verden samt job på nogle af Spaniens absolut bedste restauranter som Mugaritz og sagnomspundne elBulli. Det var blevet tid til at starte eget lille madtempel, og i 2015 blev restaurant Andreu Genestra for første gang belønnet med en michelinstjerne, som stedet har bibeholdt siden.
Efter at være blevet taget vel imod lægger vi ud med et forfriskende og sprødt glas cava – Recaredo, Serral Del Vell, Brut nature 2011, mens vi overvejer, hvilken af de tre mulige tastingmenuer der skal testes. Valget falder på Sensacions. En menu med otte serveringer og fokus på essensen af, hvad Mallorca kan tilbyde af kulinariske herligheder.
Starten går med fem fint anrettede snacks, som dog ikke gør stort væsen af sig. Der kommer straks mere smæk på smag og kreativitet med første reelle servering. En is på sennepsfrø med tilhørende mørkogte ærter, sweet potato og en anelse frisk pebermynte. En mærkværdig smagskombination, som faktisk fungerer ganske fortræffeligt med den temmelig stærke, men samtidige kølende is og friskheden fra mynten. Et bæst af en mundfrisker! En ret, der bliver fuldt op af et til perfektion rosastegt og smørmørt stykke duebryst, som med den tilhørende fine leverpaté og pesto på tallerkensmækker sender os helt til himmels smagsmæssigt. En knivskarp servering, hvor barren virkelig bliver sat højt.
Fra de grønne enge og øvre luftlag kommer første lille kig under havoverfladen med en kombination af en smuk og letkrydret kæmpereje med mandelbrød og sursød æblegelé. Den følges op af en omgang rent hav med kunstnerisk og velsmagende blæksprutte i eget blæk tilsat lidt ansjos.
Vi finder langsomt tilbage mod overfladen med en sart havtaske røget i grannåle, der igen er et delikat indslag, inden vi er helt ude af vandet med saftig ’kebab’ og kikærter. En ret med klare referencer til den arabiske historie og indflydelse på øen.
Vi overvældes af et overdådigt ostebord, der vil gøre enhver osteentusiast lykkelig. Den imødekommende og snakkesalige tjener gør sig umage for at ramme vores smagspræferencer og disker op med hele otte forskellige spanske oste, hvor især en sjælden og ekstra lagret Gamoneu tager kegler.
Vi slutter aftenen af med to desserter. Den første med is på rå mælk, havre og anis gør det væsentlig bedre end en lettere mislykket og desværre ikke helt færdigbagt soufflé med abrikos, kommen og tahini, som med sin klæge tekstur og smagsforvirring slet ikke hænger sammen. Heldigvis bliver desserterne hurtigt fulgt op af nogle meget lækre og finurligt mallorcansk anrettede petitfours til kaffen, så vi igen slutter på ret kurs.
De tilhørende vine holder hele aften generelt højt niveau og matcher nydeligt maden. Der er flere interessante indslag med for eksempel et markant og fremragende glas Menade, Adorado Solera fra 1950 og den lokale og yderst drikbare rødvin Desconfio de la gente que no bebe, der frit oversat betyder: ”Jeg stoler ikke på folk, der ikke drikker.” Eneste lille anke til vinserveringen er oplevelsen af, at de er sjældent sparsomme med udskænkningen, og man derfor desværre ofte ender med at sidde med et tomt glas.
Men på trods af en enkelt afsporet dessert og en smule nærighed på vinmængden er der overhovedet ingen tvivl om, at et besøg hos chef Andreu er et rigtig godt valg, hvis man har lyst til en aften med ekstra gastronomisk forkælelse og indsigt i, hvad ferieøen kan byde på fra øverste hylde. Smukke anretninger, masser af velsmag og behagelig betjening.
Prisen for en aften løber op i ca. 330 euro for to personer, hvilket i høj grad giver følelsen af at have fået kvalitet for pengene!
U-Bistró – luksusbistro på Son Brull Hotel & Spa
Ctra. Palma, Puerto Pollença
07460 Pollença
Selvom budgettet måske ikke altid er til fuld luksus, kan man stadig nemt få en fornemmelse og lille bid af, hvordan livet leves de mest eksklusive feriesteder. Son Brull Hotel & Spa har ry for at være med i superligaen, når det kommer til ekstravagance på Mallorca. Placeret et par kilometer uden for Pollença ligger hotellet afsides på en bakketop med stressnedsættende udsigt over de omkringliggende vinmarker.
Inde bag de smukke gulstenede mure og den kolossale hoveddør stråler atmosfæren fra start af elegance og topklasse. Og på trods af at man ikke er residerende gæst på hotellet, er man mere end velkommen til at svinge forbi og nyde oplevelsen på en af Son Brulls to restauranter.
Denne aften ender vi på den prisvenlige luksusbistro med det klingende navn U-Bistró. Der er fuldt besat på den tilhørende gourmetrestaurant, Restaurant 365, hvor køkkenchef Rafel Perelló serverer sin tastingmenu med tilhørende vine for 136 euro.
I bistroen er prislejet et helt andet, og her kan man uden problemer blive mæt og glad for 30-50 euro og stadig få både tapas, hovedret og dessert.
Fire mand høj fornøjer vi os fra start med at dele kølende frisk gazpacho, crispy rejer, delikat hvid tun tataki, fine gyozas med shiitake, kål og ingefær. Herefter bevæger vi os over i mere fyldige retter med blandt andet en indbydende skål med salat på quinoa, rødbeder, appelsin og avocadocreme som det vegetariske indslag. Der bliver nydt lobster rice – en lækker og klassisk seafood-servering med gavmilde mængder hummer. Der kommer endnu en omgang veltilberedt tun, nu på toppen af vilde ris og med en citrussauce, som med de andre retter bliver testet og mere end godkendt. Citronen og syrligheden går igen i U-Bistrós skønne version af en lemon pie, som er favoritten blandt desserterne.
Bistroen har borde ude ved hotellets fine poolområde, men også indendørs i et fascinerede og nærmest kirkeligt lokale med højt til lofthvælvingerne og en atmosfære, der igen på bedste vis understøtter fornemmelsen af ro og andægtighed. Son Brull er et sted, man ikke må snyde sig selv for at smutte forbi, hvad enten pengepungen og maven er til den ene eller anden restaurant.
Overmandet af tilpas mæthed og velvære rykker vi over i rummets kridhvide bløde sofaer og nyder afslutningsvis fine petitfours, kaffe og et glas ultrasødt, let brændt og karamelliseret moscatel, alt imens der dovent stirres ind i flammerne fra den åbne pejs og drømmen om et længere ophold langsomt begynder at tage form.
Maca de Castro – stjernen i Alcúdia
Carrer dels Tritons s/n
07400 Alcudia
Med et stort lyseblåt navneskilt placeret højt på facaden skinner Maca de Castro tydeligt igennem blandt de mange restauranter i Alcudia. Restauranten har siden 2012 holdt godt fast i sin ene michelinstjerne og nyder derfor godt af at være det bedste bud, når lysten til ekstraordinære gastronomiske oplevelser byder sig til her i overfloden af turistfælder og all inclusive-hoteller.
Kvinden bag det hele, som også har lagt navn til Alcudias førende spisested, har en klar vision om at hylde de mallorcinske madtraditioner og kulinariske rødder. Der er fuldt fokus på forståelse af de lokale råvarer, og for at intet er overladt til tilfældighederne, har Maca de Castro i tæt samarbejde med lokale landmænd udviklet restaurantens egen hektarstore køkkenhave.
Aftenens menu byder på 11 retter, som hver især udspringer fra dagens høst i haven. Et køkkendogme, som gør, at menuen hele tiden ændres, og at øens forskellige sæsoner altid vil afspejles og kunne smages direkte på tallerkenen.
Det lyse lokale, der udgør restauranten, er indrettet på lidt mærkværdig vis. Forskelligt designede stole med tilhørende svingende kvalitet og siddekomfort er et eksempel. Her er hyggeligt, men en smule smagsforvirret.
Betjeningen er på samme måde et sjovt mix af typer. Fra afvejet let kølig etikette til den overfriske og snakkesalige type, hvor man fristes til at tro, at der måske har været lidt hjælpende medikamenter bag energiniveauet.
Husets sommelier fraråder mig tørt og uden større forklaring at springe ud i en vinmenu. Men efter lidt snak ’indvilliger’ han i at finde et par enkelte passende glas undervejs. Fra vinkortet får vi anbefalet en flaske hvid Lo Cortinel.lo 2016 fra Mallorca, som i øvrigt viser sig at gøre det ganske glimrende.
En consommé på vagtel og kikærter med ristet bynke sparker gang i vores smagsløg på den helt rigtige måde – skøn fylde i smagen og fuld gang i umami-receptorerne. Et blad fra hestebønne fungerer som grøn tacoskal for et mundvandsfremkaldende lækkert mix af søagurk, marv, smørbar lokal krydret pølse og til sidst citronmelisse, som det syrlige indslag. Kreativitet og smag på højeste niveau.
Brød på lokal kornsort smurt med endnu en lokalproduceret pølse og toppet med stegt ål og urt fra haven gør det også fremragende med sin intense salte smag og lækre knas. Endnu en intens ret følger: Koncentreret blækspruttesuppe tilsat ultratynde strimler squash og tørret rogn fra sprutten, som sætter umami-faktoren yderligere et gear op. En vanvittig lækker og dog samtidig lettere frustrerende oplevelse, da bestikket ikke passer til krumningen på tallerkenen, og den sidste mængde suppe derfor næsten er umulig at fange.
En tilpas mør artiskok med sauce på blommen fra andeæg og safran får sommelieren til at servere et ligeledes skønt glas sherry fra Jerez, El Maestro Sierra, Oloroso 15 år. Man glemmer i det daglige tit, hvor alsidig og fantastisk sherry er, når det kommer til parring med mad. Men her bliver der virkelig sat streg under, hvor stærk og lækker en symbiose der kan opstå. Husk det nu!
Med en kombination af is på umodne mandler, reje og tynde skiver havsnegl viser Maca igen, at hun til fulde mestrer sit håndværk og har mod på nytænkning. Hendes evner ud i smukke anretninger kommer fint til udtryk i en centreret jomfruhummer, som fornemt er omkranset af et potpourri af vilde urter. Urter, der hver for sig skaber nye interessante smagsoplevelser, uden at hummeren på noget tidspunkt mister sin rolle.
Let dampet broccoli med rød skorpionfisk følges op af en ret med kødagtige stykker dehydreret rødbede i indkogt sauce på grisetæer. Smagen er fremragende, og illusionen om en kødret holder vand. Lidt forsinket skænkes et til gengæld rundhåndet glas PSI 2016, som naturligvis ikke gør retten mindre velsmagende.
Vi tager hul på desserterne med en nærmest nynordisk is på granskud og spiselige karamelliserede minigrankogler. En virkelig stærk start, som fremkalder salige smil, der desværre hurtigt viskes væk af aftenens eneste totale fejlskud, hvor smagskombinationen af ærter, kraftig gedeost, olivenolie og mandelkage rammer helt ved siden af skiven.
Der skal dog ikke herske tvivl om, at Maca de Castro stadig er det helt rigtige valg i Alcúdia, hvis smagsløgene for alvor skal føle, at de er med på ferie. Historien med de lokale råvarer og troskabet til øens mangfoldige fødevarekammer holder hele vejen. Og Maca viser gennem aftenen rigeligt af finesse, innovation og kulinarisk kompetence til, at dette er en restaurant, man har lyst til at genbesøge, hver eneste gang turen går til Mallorca.
https://www.macadecastro.com/en/de-castro.html
Mare Nostrum – perlen i Sa Pobla!
Der findes steder, som man fristes til kun at ville dele med sine mest betroede madfanatiske venner. De helt særlige små perler, som man gerne vil have lidt for sig selv. Sådan en restaurant ligger gemt godt væk bag tykke mure i byen Sa Poblas snævre gader.
Udefra gør Mare Nostrum absolut intet væsen af sig. Men så snart man træder ind bag den massive trædør og forhænget, der skjuler den åbne gårdhave, overvældes man af dette steds helt specielle charme. Stedets ejer og samtidig aftenens tjener, Christine, tager med stort smil imod os og følger os til bords, mens hun forklarer menuen.
En menu, som er planlagt ud fra sæson, humør – og hvad der på dagen er tilgængeligt. Så man har nul indflydelse. Til gengæld koster aftenens seks retter 32 euro – en pris, der umiddelbart på ingen måde hænger sammen med stedets udstråling af kvalitet og skøn atmosfære.
Vinkortet er udelukkende på lokale øvine, og vi får gensmagt den hvide og aldeles fremragende Nounat samt en rød Trispol 2016 på et mix af cabernet sauvignon, syrah og callet. En 90-point Parker-rødvin til 22,5 euro flasken – altså på restaurant …!
Vi får servereret en rustik, men smagsmæssigt fornem udgave af spansk ’russisk salat’ med vagtelæg. En ægte tapasklassiker. Der kommer en smuk servering med foie gras smurt sirligt mellem fine lag af skiver rå pærer tilsat timian og crumble. Duften fra tallerkenen er intet mindre end fantastisk, og smagen tæt på det samme. En anelse mere syre fra pærerne til at balancere de rigelige mængder foie gras havde fået den til at sidde lige i skabet.
Sa Pobla er Mallorcas landbrugscentrum, og næste ret viser sig at være en fyldig bonderet med ris, fiskefond, artiskokker, rejer og kylling. Intet hurlumhej her – blot et lækkert sammenkog på lidt af øens herligheder. Perfekt dampet kulmule med limabønner forsætter fortællingen om hav og land, inden aftenens sidste hovedret med et mørt og saftigt stykke bov fra sortfodssvin og grønne asparges efterlader os mere end mætte og veltilpasse.
Et dessertfad med sandkage, jordbærmousse og kanelis sætter det sidste punktum for en overvældende god aften. Nej, Mare Nostrum skal ikke have michelinstjerner, men den skal til gengæld skamroses for den ekstreme grad af velsmag, autenticitet og stemning, som det lykkes folkene på stedet at putte på tallerknerne til en uhørt lav pris.
Fortæl det ikke til for mange, og husk i øvrigt stadig at bestille bord!
Ca’n Moixet – søndagsmarked og stemning
Man bør ikke snyde sig selv for en udflugt til det ugentlige marked søndag formiddag i Pollença. Det er dog også forståeligt, hvis motivationen for at gå alt for meget rundt hurtigt falder igen. De smalle gader er fyldt med tøj, tasker, souvenirs og en pokkers masse turister. Men det er stadig umagen værd at kæmpe sig vej ind til byens centrale plads, hvor det heldigvis er de spiselige og mere gastrovenlige råvarer, der er til salg.
Man kan sagtens bruge en halv times tid eller mere på at slentre rundt mellem de lokale boder og lade sig friste af diverse skinker, ost, frugt, grønt og deslige af rigtig god kvalitet. Her møder man heller ikke kun andre madglade turister, men støder også ind i mange af byens beboere, som stædigt holder fast i traditionen med at få handlet blandt lækkerierne på markedet.
Efter dagens indkøb byder traditionen også, at man som ægte spanier naturligvis mødes med venner og familie til en hurtig bid mad og et glas. Og stedet man gør det bedst, er netop her på pladsen ved markedet. Ved siden af kirken ligger Ca’n Moixet i bogstavelig forstand lidt hævet over de andre serveringsteder, men positionen gør sig også gældende i forhold til standarden i køkkenet.
En indbydende omgang tortilla de patatas, brændende varme og let saltede pimientos de Padron plus rigeligt god skinke går man aldrig galt i byen med. Og de serverer det her på den helt rigtige, simple, skønne og traditionelle vis.
Man skal være heldig for at få et af bordene udendørs langs væggen til beværtningen, hvorfra der er et perfekt udsyn over den livlige markedsstemning. Men det kan også anbefales at bevæge sig ind i det store lokale, hvor cafébordene næsten lige så hurtigt bliver fyldt til frokost. Der er fuld knald på med højlydt snak og venskablig diskussion ved bordene. Der er travle tjenere, som svinger om sig med fyldte bakker, mens der undervejs bliver råbt eder og jokes efter hinanden samt delt knus og kindkys ud til stedets venner. Stemningen er befriende og berigende sydlandsk, og Ca’n Moixet fungerer som en perfekt lille tidslomme, hvor tingene stadig foregår, som de altid har gjort – turister eller ej. Og en stor tak for det!
Es Guix – et åndehul i bjergene
Urbanització Es Guix
C/Baix S/N Escorca 07315
Gemt godt væk oppe i Tramuntana-bjergene på vejen mellem Pollença og Sóller finder man den traditionsrige restaurant Es Guix. En yndet destination for venner og familier, når der skal spises god gedigen frokost i skønne omgivelser, eller når weekendudflugten til det nærliggende og berømte kloster Santuari de Lluc skal afsluttes med en bid mad.
Restauranten ligger smukt pakket ind i en lille gryde med hyggelig have, naturligt vandhul og omkringliggende skov. Der er fra naturens side virkelig skruet op for idyllen her.
Køkkenet gør en sand dyd ud af at bevare de klassiske regionale madtraditioner, og måske derfor er menukortet primært baseret på simple kødretter med gris, ged, lam og kanin. Det er dyr, som Es Guix har ry for at tilberede til perfektion. Man kan også springe ud i for eksempel snegle og lidt godt fra havet, men det er hovedsageligt de landdyr, man har haft lettere adgang til heroppe i højderne, som får lov at spille hovedrollen.
Mallorca er i forvejen kendt for at producere fremragende lammekød, så efter en let velkomstsnack kaster vi os over en omgang herligt duftende lammebov samt en portion grillet kanin. Tilbehøret til begge retter er desværre ikke værd at skrive hjem om og vidner ikke om alverdens kreativitet. En halveret kogt kartoffel med ali-oli og lidt forskellig garniture følger med på begge tallerkner. Men igen så handler det her på restauranten om godt kød og ikke diverse finurligheder og pincetanretninger.
Smagen fra det supersaftige stykke braiserede lammekød gør, at man lynhurtigt glemmer skuffelsen over tilbehøret. Det er en fornøjelse at sidde og mæske sig i store flager af mørt og enormt velsmagende stykker lam. Den grillede kanin efterlader sig samme skønne udtryk. En paprikamarineret og godt grillet overflade dækker over det fineste lyse og igen saftige kød. Med den gennemført lækre smagskombination af det milde kød, mørke krydderier samt umami og røg fra grillen kommer man igen til at undre sig over, at man ikke spiser mere kanin på vores hjemlige breddegrader.
Frokosten bliver rundet af med et par gode kopper kaffe og en portion hjemmelavet is på figen, mens vores maver langsomt kommer sig over de rigelige mængder af kød. Es Guix er et oplagt udflugtsmål, hvis man er vild med smukke omgivelser, mad tilberedt på klassisk mallorcinsk manér og har hang til kød!
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.