Den nykårede michelinrestaurant Substans indvier os i nogle af restaurantens dejlige sommeropskrifter, der bl.a. bringer sommerbuk og sommertrøffel på tallerknerne og selvfølgelig alt det stadig nye grønne fra den danske muld – ærter, kartofler, gulerødder, løg og jordbær.
Substans er barn af parret René Tang Jensen og Louise Mammen. Han er udlært kok fra Norsminde Kro og desuden tjeneruddannet – fra Malling Kro, hvor han faktisk traf Louise, der arbejdede dér som tjener.
Madstilen på Substans beskrives af parret selv som nydansk/fransk gourmet, og menuen skifter hver måned. Man kan selv sammensætte sin menu ud fra 6 retter plus en ostetallerken ned til 3 retter – med mulighed for vinmenu.
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.