Stéphanie Surrugue: "Jeg er håbløst gammeldags når det gælder mad"

...Stéphanie Surrugue, vært på ’Kulturen’ på TV 2 News og forfatter til bogen ’Enegænger – portræt af en prins’ om Prins Henrik, er offer denne gang – og hun er vild med klassisk fransk mad, som hun er opvokset med i sit barndomshjem med fransk far.

”Jeg er vokset op i et dansk-fransk hjem, hvor aftensmaden var tidspunktet på dagen, hvor familien var sammen. Der var intet fjernsyn tændt, men man talte sammen og skulle spise godt. Min far krævede utrolig god fransk mad, og min mor måtte så lave den, så jeg var 22 år, da jeg første gang smagte stegt flæsk med persillesovs. Men til gengæld har jeg fået coq au vin, fra jeg var tre år. Jeg har især de store, tunge madsalater med mig fra Frankrig, hvor du bliver mæt af salaten, og den ikke bare bliver opfattet som et grønt alibi. Nu spiser jeg meget ude, men jeg får inspiration hist og pist fra og forsøger efter fattig evne at improvisere derhjemme.”

”Jeg er ok i et køkken, men mit problem er, at jeg virkelig godt kan lide virkelig god mad, og så langt strækker mine evner bare ikke. Min ven, der er kok, er altid sød til at forsøge at guide mig over telefonen, og sidste gang nåede vi igennem to forsøg på at reducere min balsamico, før jeg måtte erkende, at jeg ikke kunne finde ud af det. Så når jeg rigtig skal forkæle mine venner, går vi ud og spiser. Min mor er en haj til at lave mad. Hun bor i Frankrig i dag, og jeg elsker at komme derned på ferie. Så bliver det helt børneagtigt, hvor jeg må bestille yndlingsretterne, inden jeg kommer. Der sker noget andet med råvarer og smag i Sydfrankrig. Når vi henter maden på markeder og spiser den i solen, så smager en salat tusind gange bedre, end den gør i et køkken i København K. Jeg elsker foie gras med en god løg- og figenkompot, groft salt og et glas riesling eller flere. Så er jeg helt, helt i zen. Det er min absolutte yndlingsret. ”

”Det må være Bo Bech, fordi han er min ven, og jeg elsker at spise inde på Geist. Jeg kan enormt godt lide den type restaurant, hvor det er uhøjtideligt og bare smager møggodt. Han laver altid kombinationer, hvor jeg tænker: Det kan man sgu da ikke. Han har absolut gehør, og han kan lave menukortene i hånden, for han kan tænke sig frem til, hvordan kompositionerne ender. Det er jeg vildt fascineret af. Alle de overraskelsesangreb, han laver, er skidesjove.”

”Der ligger en lille biks tæt på, hvor jeg bor, som hedder Atlas Bar. Det er en fuldstændig uprætentiøs, økologisk restaurant, hvor jeg ofte spiser. Jeg har været på min del af komplicerede franske michelinrestauranter, og det har også sin charme, men jeg kan godt lide, at der er en god stemning, og jeg har en følelse af at spise nogle friske, rene ting. Det smager bare godt at få to fiskefrikadeller med remoulade til. Der er kælet for det, selv om det er almindelig mad. Hvis jeg skal forkæle mig selv, skal jeg på Søllerød Kro. Det er ligesom at få et kram. Jeg er håbløst gammeldags, når det gælder mad, så jeg kan godt lide, at det er et klassisk fransk køkken, der har fået et nyt og skarpt moderne præg. Man føler sig fuldstændig tryg, og der er ingen overraskelser deroppe, men til gengæld spiller det bare.”Hvad var dit bedste måltid nogensinde?

”Le Bristol i Paris er et trestjernet madtempel, og det er uden tvivl det håndværksmæssigt bedste mad, jeg har fået. Jeg var helt tudeagtig undervejs, for det var så fantastisk. Men for mig var det mere trygt og varmt at spise hos faster Annick. Hun bor i min fars barndomshjem uden for Paris og steger kaniner til den store guldmedalje. Det er ikke det bedste måltid, jeg har fået i gastronomisk forstand, men når man kom dertil som barn, var min fasters kanin det bedste, mest trygge og dejligste.”

”Man kan vælge at anskue, at mad skal ind i munden, for at organismen kan fungere og livet fortsætte. Men jeg spiser mad, fordi jeg simpelthen elsker god mad. Det er det samme med kulturstof: Du kan finde mennesker, der mener, at kunst er et appendiks til alt andet. Der er økonomisk krise, så hvorfor skal de sidde på TV 2 News og diskutere litteratur? Men det skal de, fordi det er med til at gøre livet større og ændre tankesæt.”