God appetit? Så kan du nu tjene penge på at spise takeaway

Takeaway-portalen Just-Eat søger "professionelle smagsdommere". Og det kan blive dig, hvis ellers appetitten er i orden.

just-eat job professionel smagsdommer
Offentliggjort

Er du ikke bleg for at møde ind på job på tom mave, og besidder du måske relevant erhvervserfaring i form af deltagelse ved danmarksmesterskaberne i tarteletædning, så er du formentlig ikke helt bag om dansen til et job hos Just-Eat.

Den danske takeaway-portal søger nemlig såkaldt "professionelle smagsdommere", hvilket i alt dets enkelthed går ud på at "sikre et spændende og varieret udvalg af takeaway til danskerne landet over".

Det gøres ved at "spise dig gennem den danske takeaway-scene" og "vurdere, hvilken mængde ketchup der er passende til en almindelig portion pomfritter".

Sikke en mulighed. Se selv hele opslaget her.