I de senere år har han givet anmelderne fugt i øjenkrogene med sin stemme og sine evner som sangskriver i I Got You On Tape og Murder. Her fortæller Jacob Bellens om at skrive sangtekster – med og uden mening – hvorfor Medina er dygtig, og hvornår visse fans bliver irriterede på ham.
Hvornår fandt du ud af, at du kunne leve af musik?
”Da jeg var 18-19 år, fandt jeg ud af, at det nok var den sikreste vej at gå.”
Sikreste?
”Jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle. Jeg havde ikke nogen andre store interesser, og så er jeg blevet opdraget til, at hvis der er noget, man er god til, er det nok det smarteste valg. Jeg har aldrig overvejet at gå efter andre ting.”
Har du studeret?
”Tre uger på lærerseminariet, fordi jeg var på røven og skulle have noget S.U. Jeg ville også blive en forfærdelig lærer. I dag kan jeg leve af musikken, fordi jeg er med i flere forskellige bands.”
Hvad vil du gerne udtrykke med dine tekster?
”Jeg har oplevet, at folk har stoppet mig på gaden og er blevet irriterede, fordi jeg er kommet til at sige, at nogle af mine sange ikke rigtig handler om noget. Jeg vil da gerne have, at sangene skal betyde noget for dem, der hører dem, men jeg bliver altid pisseirriteret, hvis jeg får at vide, hvad en af mine yndlingssange handler om, hvis det ikke var det, jeg selv syntes, den handlede om. De fleste af mine sange refererer til en ting, en hændelse eller en fiktiv historie. Men på den anden side kunne de lige så godt ikke handle om en skid. Det kan godt bare være en masse ord, der bliver sat sammen, fordi jeg synes, det er grineren at sætte dem sammen på den måde. Nogle gange er det bare volapyk. Nogle gange giver det mening for mig et år efter, jeg har skrevet det. Men jeg ved ikke nødvendigvis, hvad jeg skriver om, mens jeg skriver.”
I hvilken sang fx?
”Den, der hedder ’Cabaret’ fra den seneste Tape-plade. Jeg skrev den i 1999, men valgte så at gøre den helt færdig for et par år siden. Jeg har ikke den fjerneste anelse om, hvad den handler om.”
Og en sang, som du ved hvad handler om?
”’Picker of Cotton’ fra vores seneste Murder-plade. Teksten skrev jeg på en altan hos vores tyske pladeselskab, og det er faktisk en slags kærlighedssang fra mig til Anders (Anders Mathiasen fra Murder, red.). Vi har været venner i mange år, og jeg synes stadig, han er vildt sej.”
Tænker du meget, når du skriver?
”Jeg forsøger at lade være. Når det bliver godt, er det som regel mere leg end hjerne. Det kan man godt træne.”
Hvordan?
”Fri association er en slags muskel. Jeg synes, det bedste, jeg laver, er, når ordene falder over hinanden, mens jeg skriver. Jeg har også lavet ting, der er mere rutineprægede, men det er ikke noget, der bliver udgivet, det ligger bare og fylder i min computer. Men det er nødvendigt at skrive de sange, der ikke virker, for at nå frem til at skrive sange, der virker.”
Hvordan foregår det konkret?
”Jeg ser det meget som en opgave. Jeg er en nørd, der kan lide at sidde og nusse med det. Det kræver altid, at jeg har en god startlinje. Når jeg har den første linje i en sang, er det som arkæologi, hvor resten skal afdækkes. Så efter den første linje er der i virkeligheden allerede en sang, den skal bare skrives. Det er som et detektivarbejde, hvor jeg skal finde ud af, hvor den første linje gerne vil have sangen hen. Jeg kan godt føle det som en opdagelsesrejse eller et personligt lille trip foran computeren.”
Læs resten af interviewet på næste side.Hvornår er det bedst?
”Det er helt klart, når det flyder, og man overrasker sig selv for hver sætning.”
Hvornår er det så en god tekst?
”Når den kommer hele vejen rundt, og man ikke føler, den kun handler om én ting. Jeg kan godt lide, at der kommer mange forskellige ting ind i den samme tekst. Men jeg synes fx også, at Medina skriver rigtig godt, hun er en fremragende tekstforfatter, fordi det, hun kan, kan hun virkelig godt. Det er meget enkelt, og det fungerer.”
Hvad er det, hun er god til?
”Hun bevæger sig måske ikke inden for et kæmpe spektrum, men det er meget stramt tekstmæssigt. Det kommunikerer meget én til én, og det er en kæmpe kunst. Jeg har meget respekt for folk, der kan gøre noget enkelt og præcist, om det så er en sang eller et maleri eller en skulptur. Det behøver ikke være minimalistisk, men det fungerer, hvis udtrykket er klart i spyttet.”
Men dit eget er ikke klart i spyttet?
”Ikke nødvendigvis, men jeg synes heller ikke, at jeg er der, hvor jeg gerne vil være. Jeg vil gerne kunne nøjes med at sætte én streg i stedet for en masse streger. Man skal destillere det så meget som muligt. Man kan trimme teksten, altså selve ordlyden, det fonetiske, eller man skal finde et ord med to stavelser i stedet for tre, eller der kan være noget i sangen, der er overflødigt. På den måde kan man trimme fedtet på sangen.”
Hvem i Danmark er ellers gode til at skrive?
”Jeg er blevet ret glad for Ufo Yepha. Også musikken. Lasse fra Malk de Koijn skriver også godt, og jeg har altid haft en ting med Thomas Troelsens tekster. På trods af at han på ingen måde er en stor ordsmed, men han kan noget med at skrive meget enkelt og naivt. Jeg kan også lide Claus Hempler og det tidlige Kim Larsen. Hiphop har også altid inspireret mig i min sangskrivning. Et rap kan slå hårdt på en anden måde, end en sang kan. Det kan være helt skalpelskarpt på en måde, som ikke findes i gængs sangtradition.”
Hvad er det bedste – skrive, indspille eller at give koncerter?
”Det kan være en enorm tilfreds-stillelse, hvis vi lige har indspillet en demo, og så gå med sådan en rå skitse i høretelefonerne, ligesom det er godt at få hul igennem i studiet eller spille live. Men som udgangspunkt er det skabelsesprocessen, der er interessant, frem for at fremføre musikken.”
Er det nervepirrende at spille live?
”Det er meget forskelligt. Nogle gange er det som en cykeltur, andre gange kan jeg være helt vildt nervøs, hvis jeg ikke er i et humør, der passer til at gå på scenen.”
Hvad gør du så?
”Så spiller jeg en dårlig koncert. Nej, det ved jeg ikke, jeg har også spillet gode koncerter, selv om jeg ikke havde det specielt godt med at spille. Andre gange har jeg nok kedet publikum bravt, selv om jeg selv syntes, det var megafedt. Man kan nærmest forsvinde helt og ikke rigtig levere noget, hvis man synes, det lyder helt vildt fedt.”
Interviewet har tidligere været bragt i Euroman nr. 206.
