Joachim Fjelstrup spiller med i den Oscarnominerede ’Pigen med nålen’: ”Denne skuespiller er en branchehemmelighed”
Hans karriere blev for alvor sparket i gang med hovedrollen som Eik Skaløe i ’Steppeulven’, hvorJoachim Fjelstrup på fornem vis viste, hvad der siden har gjort ham til et eftertragtet navn på den danske film- og tv-scene: evnen til at balancere mellem alvor og humor. Nu er han aktuel i ’Pigen med nålen’, der var med i konkurrencen om Guldpalmen ved sidste års Cannes-festival. Men hvilken skuespiller kan han blive ved med at gense klip af på YouTube, hvilken instruktør ville han både elske og frygte at arbejde med, og hvorfor var julekalenderen ’Julefeber’ den sjoveste ting at indspille? Det giver han svar på her.
Jeg ville ønske, jeg var blevet instrueret af … altså, jeg er ret tosset med alle Tarantinos film. Jeg har set dem allesammen mindst tre gange.
Men der er også noget i mig, der er bange for, at jeg ville have lidt for meget ærefrygt for ham. Der skal helst være en ’vi hjælper med at gøre hinanden gode’-energi i et instruktør/skuespiller-forhold – ikke en ’jeg er kæmpe fan og er bange for at ødelægge dit mesterværk’-energi.
Jeg var med i et par scener i Guillermo del Toros ’Frankenstein’, som kommer på et tidspunkt i år. Der kunne jeg godt mærke, at jeg var lidt mere forsigtigper, end jeg er på en dansk produktion. Men det kan også være, at det hører til de ting, der bliver bedre med erfaring. Det kan man håbe.
Annonse
Den bedste rolle, jeg har spillet, er … svært selv at vurdere. Jeg har helt klart fået bedst respons på karakteren Benjamin i det afsnit af ’Carmen Curlers’ (2022), som Nikolaj (Jørgensen, der spiller en bærende birolle i DR-serien, red.) og jeg lavede om to mænd, der blev forelskede i hinanden, dengang det var ulovligt for mænd bare at danse sammen. Bogstaveligt talt: Det var ulovligt for mænd at danse sammen i 60’erne. Så den forelskelse var der mange, der forelskede sig i, kunne jeg mærke.
Hvis jeg kun må se én tv-serie resten af mit liv, er det … hmm. Jeg tager ofte mig selv i at sidde på YouTube og gense tilfældige scener fra ’The Sopranos’ (1999). Scenerne er ikke engang i kronologisk sammenhæng med hinanden. Og jeg ved jo, hvad der sker, for jeg har set det hele mange gange før. Men jeg elsker bare at kigge på James Gandolfini. Simpelthen. Jeg bliver aldrig træt af det.
Det er helt ned til måden, han trækker vejret på. Og den måde, han spiser på. Den måde, han piller sig i øjnene på. Alt, hvad han laver, er levende og spændende og fortæller et eller andet uden at overfortælle noget som helst. Så det ville nok blive den.
Den sjoveste tv-serie at indspille var … jamen nok ’Julefeber’ (2020). En julekalender, hvor jeg spillede en far til to børn, der gik hen og viste sig at have arvet noget nisse-DNA fra deres mor, som forsvandt for længe siden.
Det var grundlæggende ret skørt og sjovt at spille med i den serie, og så elskede jeg mine to skuespillerbørn og mine voksne medspillere, Peter Frödin, Martin Høgsted, Sofie Torp og Bodil Jørgensen – fire af Danmarks vel nok sjoveste mennesker.
Instruktør Natasha Arty er en fryd, og holdet var helt generelt vidunderligt. Skønt, skønt, skønt. Skideskønt. Og så mødte jeg min kæreste på den produktion og gik og var hemmeligt sammen med hende, mens vi lod som ingenting på settet. 2020 var i det hele taget et virkelig lykkeligt år for mig.
Den bedste skuespiller, jeg har spillet over for, er … altså Vic Carmen Sonne, som spiller hovedrollen i ’Pigen Med Nålen’, er lidt af en branchehemmelighed, som, hele filmbranchen ved, er fantastisk, men de fleste film og serier, hun har været med i, har været i den kategori, man måske nok vil kalde lidt ’smalle’ rent billetsalgsmæssigt. Så det brede danske publikum kender hende ikke vildt godt endnu, og det er sgu synd for dem.
Jeg har kendt hende, siden hun som 17-årig kom ind på Scenekunstskolen, og hun er ganske enkelt verdensklasse. Jeg håber, at folk går ind og ser hende i ’Pigen med nålen’. Den er trods alt baseret på noget true-crime om en vaskeægte dansk baby-seriemorder, Dagmar Overby, der spilles af Trine Dyrholm, så den kan forhåbentlig få mere end 12 mennesker i biografen.
’Pigen med nålen’ med Joachim Fjelstrup, Vic Carmen Sonne og Trine Dyrholm er nomineret inden for kategorien ’Best international feature film’ til Oscar-uddelingen.
Den dårligste præstation, jeg har givet, var i … teaterforestillingen ’Prometheus.Nu’ (2015), som var en temmelig ulækker hybrid mellem performancekunst, dans og skuespil. Vi var to danske skuespillere, en danser fra Israel og en dj fra Tyskland, og dagen inden forpremieren fik vores instruktør den fede idé, at det hele skulle improviseres, men helst ikke give mening.
Vi skulle bare gå rundt på scenen og rykke lidt rundt på nogle ting, mens vi sagde vores monologer. Og min kollega skulle smøres nøgen ind i mudder på et tilfældigt tidspunkt. Der var mange trætte, nærmest forurettede ansigter at spore ude blandt publikum. Af dem, der altså blev siddende.
Annonse
Den bedste film/tv-serie, jeg har spillet med i … nu har jeg ikke fået set ’Pigen Med Nålen’ endnu, men det er den eneste film, jeg har været med i, som har været udtaget til filmfestivalen i Cannes og nomineret til en Golden Globe og muligvis en Oscar (dette interview blev lavet, før 'Pigen med nålen' blev nomineret til en Oscar, red.). Så den må kunne et eller andet, der ikke er helt dumt.
Jeg er bedst … om natten. Eller jeg ved ikke, om det er der, jeg er bedst, men jeg har altid haft en særlig kærlighed til natteoptagelser. Der kan man rigtig bilde sig ind, at det må være noget sindssygt vigtigt arbejde, vi har, siden vi er oppe og lave det, mens alle andre sover.
Min guilty pleasure er … jeg ved ikke, om den er så guilty … eller jo, det er den jo lidt, for det er virkelig spild af tid, når jeg har set det en million gange før. Men jeg kan ikke lade være med at klikke på Lionel Messi-driblevideoer på YouTube. Og min algoritme ved det!
Jeg kommer også ofte til at gense den UFC-kamp, hvor (Connor, red.) McGregor fik smæk af Khabib (Nurmagomedov, red). Den kunne måske være lidt guilty, fordi jeg grundlæggende er rimelig anti-vold. Men han havde virkelig fortjent en omgang klø. Og det fik han.
Hvis jeg ikke var blevet skuespiller, var jeg blevet … pædagog, måske. Jeg synes, børn er vidunderlige. Men selvfølgelig også ret udmattende i længden. Og med ”i længden” mener jeg efter et par timer. Så en pædagog med korte arbejdsdage.
Jeg ville ønske, at jeg havde spillet rollen som … altså det run, Jim Carrey havde i 90’erne var jo helt vanvittigt. Jeg tror ikke, der findes nogen skuespillere, hvor man i samme grad kan sige, at ingen andre kunne have spillet de roller. Ace Ventura? Lad være med overhovedet at lave filmen uden ham. Det ville blive rædselsfuldt. Så nej, jeg svarer lidt modsat her, for jeg ville ikke ønske, at jeg havde spillet de roller. Men tænk hvis man KUNNE!
Joachim Fjelstrup
(f. 1987) Uddannet fra Statens Teaterskole i 2013.
Fik i 2015 sin debut på det store lærred med rollen som Eik Skaløe i biopic-filmen ’Steppeulven’. En rolle, der indbragte Fjelstrup en nominering for bedste mandlige hovedrolle til Bodil-prisen.
Har siden medvirket i flere film- og tv-serier – herunder ’Greyzone’, ’Herrens veje’, ’Toves værelse’ og Afdeling Q-filmen ’Den Grænseløse’. Er i 2025 aktuel i blandt andre filmene ’Pigen med nålen’ og ’Frankenstein’.
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.