Andre tager nemlig også hertil for at blive fyldt op med udsøgt mad, hemmelige omgivelser, god energi og ikke mindst musik. God musik. Den spanske middelhavsø er toneangivende for hvad der rører sig, og ikke mindst, hvad der kommer til at røre sig i fremtiden, når vi taler om elektronisk musik i undergrunden og på klubscenen i hele verden. Og netop undergrunden er en særlig størrelse.
Jeg er ankommet til øen en varm mandag eftermiddag, og er havnet midt i klichéen. På den fede måde. Jeg er blevet inviteret med til en boatparty, hvor vinderen af dette års Burn Residency skal kåres. Det er verdens største dj konkurrence, hvor der er op i mod 9000 tilmeldinger fra 80 forskellige lande.
Ud af dem er der 29, der går videre til konkurrencen på Ibiza, hvor deltagerne blandt andet bliver stres-testet i deres formåen og kunnen bag pulten. Det kan eksempelvis være at blive vækket midt om natten og blive bedt om at spille et prime-time-set på en af de større klubber, eller at spille ’solen ned’, som de elsker at kalde det hernede, på en af de utallige udendørs-klubber.
Annonse
Konkurrencen er nu nået sin absolut sidste fase, og jeg er gået om bord på det store partycruise, hvor vinderens navn senere på dagen vil blive råbt op af selveste Pete Tong fra BBC.
Om bord er der alt, hvad en sand ibiza-freeloader kan tænke sig; fri bar, dj’s, et lydsystem, der kan gøre selv de mest søstærke syge, og to kokke, der griller, så englene de synger. Jo, den er god nok.
Jeg er havnet på Ibiza, som i denne situation lever fuldstændigt op til alt, hvad der er blevet sagt og skrevet om øen gennem tiderne. Jeg har tydeligvis ingen skrupler ved at gå med på præmissen. Jeg elsker hvert et sekund.
Jeg kigger mig omkring, og i et ugenert fjernt hjørne, ser jeg Pete Tong, som jeg har fået lov til at stille et par spørgsmål. En smule intimideret går jeg over til ham, og vi hilser formelt på hinanden. Han ser mig noget træt ud. Muligvis lidt ramt af tømmermænd.
”For mig personligt, så har jeg lyttet meget til, om de har god smag. Vælger de nogle fede tracks. Kan de finde ud af at sætte det sammen og underholde en crowd. Timing og appearance. Kommer de ud over pulten. Det tekniske er overvurderet. Det kan alle lære, vil jeg vove at påstå. Men jeg ser i den grad også på deres evner til at producere musik selv, som er en vigtig del af denne konkurrence.
Alle deltagerne får noget ud af det. Erfaring og ikke mindst kontakter. Vinderen løber trods alt af sted med 100.000€, som er øremærket til at fremme hans eller hendes internationale dj karriere, så det er vigtigt, vi finder den rette, med mest potentiale.”
Pete Tong og Rasmus Backhaus.
Han griner lidt, tager en bid af sin is og kommer med et undvigende svar
”Musikken er altid i centrum og alt det andet er bare det, der følger med. Man kan selvfølgelig være uheldig.”
”Det er en sjov størrelse. Du er nødt til at være der. Musikken. der bliver spillet dér, hører du ikke i radioen eller andre steder. Du kan ikke nødvendigvis købe den. Du skal bare være der. Du kan ikke tage musikken ud af en undergrundsfest og sælge den på samme måde som mainstream genren. Det handler om oplevelsen, og det handler om dj’ens evne til at spille sine tracks i den rigtige rækkefælge, læse sit publikum og have det magiske, der opstår når performer og crowd er i samspil.”
Annonse
Men kan undergrunden overhovedet overleve et sted som her? Folk livestreamer og lægger videoer ud på diverse medier, mens de danser. Er det undergrund?
”Ibiza er benhård business, og det bærer det også præg af nogle gange. Men de gode fester findes stadig. Der er mange flere ting tilgængelige for os i disse dage, end der var før i tiden, og det skal udnyttes, og det bliver det i den grad også.
Undergrunden findes stadig, men ikke så ofte og ikke på samme måde. Ibiza har også fået hård konkurrence fra steder som eksempelvis Kroatien, som har en masse festivaler kørende med store respekterede navne. Så alt i alt; der er flere spillere på markedet, og alle vil fremad.”
Der er pludselig gået det kvarter, som jeg var blevet lovet sammen med ham, og jeg kan mærke, at han tripper lidt for at komme væk fra de letpåklædte piger omkring os, der spørger ham om selfies, når de kommer forbi os. Han vil ind til kaptajnen, og det får han lov til.
Vi sejler ud i solnedgangen og tilbage igen. Vinderen vil blive råbt op, så snart vi er på land. Deltagerne ved det bare ikke endnu.
Vi går fra borde i samlet flok og ender på en parkeringsplads, hvor der bliver sagt et par ord af Pete Tong, og pludselig falder en presenning af en stor lastbil, og vinderens navn kommer til syne. Furkan Kurt.
Han er naturligvis rørt og kan næsten ikke tale. Blitzlysene blinker om kap og jeg er træt. Dagen er omme, og den repræsenterer kun en lille del af, hvad denne lille perle af en ø har at byde på.
Lige så larmende, som her kan være, lige så stille er der, når blot du kører lidt nordpå. Her finder du restauranter, som du ikke anede eksisterede, på steder, som er fuldstændig magiske. Strande, som nærmest er ufremkommelige, men når først du er der, så føler du, at du har vundet det spanske julelotteri.
Øen har tiltrukket så mange forskellige mennesker gennem tiden. Mange kreative mennesker. Mange musikere, og det har sat sit præg og gjort noget ved hele kulturen og ved stemningen, som du ikke finder andre steder. Personligt er jeg nok mere til Mallorca og Menorca, men Ibiza går bestemt an. Men skulle du nu alligevel være på jagt efter undergrunden, så skal du nok en tur til Berlin.
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.
