Ditte Okman lever uden mange regler, men har ét vigtigt princip: ”Så er der bare en lille smule struktur på lortet”

Kl. 6.45-8.15

Jeg har jo en lidt skizofren tilværelse, fordi jeg er en af dem med børn i en 7/7-ordning, og fredag er store byttedag.

Hvis jeg har børnene, ringer alarmen klokken 6.45. Jeg har sat den på en meget stille melodi, sådan noget klaverspil, for vi har det alle sammen en lille smule pres med at stå op. Jeg snoozer to-tre gange, og så må jeg presse de små op, som er pænt utilfredse, men jeg har på et tidspunkt taget en aktiv beslutning om, at morgener med børn skal være hyggelige og stille og rolige.

Børnene får varme boller med pålægschokolade og en brik kakao eller juice, mens jeg står og smører madpakker ved siden af. Vi snakker, og det er bare megahyggeligt.

Klokken præcis 8 kaster jeg dem i en ladcykel, og så suser vi afsted gennem byen til skolen, hvor de skal være klokken 8.15. Jeg kysser dem farvel.

Kl. 8.15-9.00

Jeg spadserer på arbejde, og det er rart med den gåtur, hvor jeg lige kan omstille mig i hovedet fra: ’hvor er mit gymnastiktøj’ og ’husk lige din iPad’ til at komme ind på Podimo. Jeg er selvstændig, så mit arbejde kan foregå alle mulige steder og på alle mulige tidspunkter, men om fredagen, hvor vi sender, er der rimelig meget struktur.

Kl. 9.00-12.00

Min producer Sarah har altid en kande danskvand klar til mig, fordi jeg har så travlt om fredagen, at jeg kan glemme at drikke og spise, og så har hun printet ugens historier, som vi har brugt hele onsdagen og torsdagen på at forberede.

Jeg læser op på de mest komplicerede historier igen og begynder at skrive manus, mens Sarah måske ringer til de sidste kilder. Det kan være en skattejurist, der skal forklare noget, som Skat har fucket rundt i, eller hvis en kendt har bøvl med en arvesag, skal vi have fat i en, der ved noget om arveret. Det kan godt være, at vi kalder os et sladdermagasin, men nogle af historierne er komplicerede eller ligefrem alvorlige og har mange faktuelle krumspring og ting, jeg som journalist bør have virkelig godt styr på.

Vi skal være forberedt til tænderne, og nogle gange kan der være enormt meget læsearbejde om formiddagen, eller der kan være sket en udvikling, der gør, at det planlagte må vige pladsen. Lizette Risgaards MeToo-sag eksploderede fx en torsdag aften.

Kl. 12.00-13.30

Ved 12-tiden begynder vi at blive sultne. Frokosten spiser vi på vores plads, der er ikke tid til andet, men det skal stadig være godt. Jeg er ekstremt kræsen med, hvad jeg gider at spise, så hvis kantinen skuffer, bestiller vi noget udefra.

Jeg har besluttet mig for, at onsdag-torsdag-fredag arbejder jeg sindssygt intensivt med ’Det vi taler om,’ mens jeg holder mandag-tirsdag ret åbne. Her kan det være, at jeg spiser frokost med en politiker og hører lidt om, hvad der sker på Borgen, og var det der bare en almindelig fyring, eller hvad var det? Christiansborg er jo sladdercentral nummer et.

Kl. 13.30-14.00

Gæsterne begynder at ankomme, og de er altid i fucking godt humør, de kommer med så meget overskud. Sarah har sørget for vin, vand, chokoladekiks og kolde dåseøl. På det her tidspunkt prøver jeg at være til stede og tage godt imod gæsterne, men jeg er virkelig et sidsteøjebliksmenneske, så jeg er ikke altid helt klar. Fordi der er kamera på, når vi sender, og jeg er en lille smule forfængelig, har jeg sådan en kasse med rest-makeup, som jeg lige går ud og smækker i ansigtet.

Kl. 14.00-16.00

Jeg har det vildt godt, jeg glæder mig til at sende lytterne på weekend med en masse grineren sladder. Men især glæder jeg mig til at snakke med panelet. Mange har været med fra starten, og podcasten fylder 10 år til september, så det er som at møde nogle gode venner, hvor vi alle sammen har forberedt os, og nu skal vi ind og afvikle i virkelig godt selskab og med godt humør. Jeg får også et glas vin.

På et tidspunkt fik jeg også lidt for meget og kunne faktisk godt blive lidt fuld under udsendelsen, hvor jeg var sådan: guuuud, hvad var det nu, ham der hed, og ledte efter ordene, så nu er jeg meget bevidst om ikke at få for meget. Men gæsterne - de skal bare drikke alt det, de vil, og jeg gør faktisk meget ud af, at de får god vin. I øjeblikket er vi i gang med at prøve noget danskproduceret, panelet skal have det godt.

Kl. 16.00-17.30

Vi tager et billede og siger pænt farvel til gæsterne. Og så går Sarah og jeg i gang med at udvælge højdepunkter fra programmet.

Det kan være ret hårdt for min hjerne efter at have snakket nonstop med fire gæster i to timer og måske have haft nogle telefoner igennem, men det er vigtigt, mens vi er i det, at tage nogle beslutninger. Sarah har taget noter under udsendelsen: Hvad var sjovt, hvad kan vi lave SoMe på, og jeg ligner en idiot, der hverken kan høre eller se, men prøver at tage stilling med hendes hjælp.

Kl. 17.30-20.00

Enten henter min kæreste mig, vi pakker tasken og tager på kro i weekenden, eller også tager jeg hjem og lægger mig på min sofa og stirrer tomt ud i luften, mens jeg lytter til Ólafur Arnalds ’Remember’ eller Nils Frahms ’Felt’. Så tager jeg et bad og omstiller mig til at præstere i et helt andet regi.

I badet hører jeg også musik – jeg har et Sonos-anlæg i badeværelset – og har kastet mig over Pulp og The Beach Boys, som jeg hørte meget i min ungdom, og så begynder min weekend. Jeg er et forlystelsessygt menneske, så jeg skal som regel ud med mine venner. Jeg klæder mig pænt, tager høje sko på og læbestift.

Kl. 20.00-01.00

Inden vi har bord – på Bar’Vin, som jeg elsker, Bistro Boheme, hvis det skal være lidt festligt, eller Ambra, som jo virkelig er indbegrebet af friday night – mødes vi til drinks et sted. Jeg har meget få regler i mit liv, men en regel, jeg har lavet for mig selv, er, at klokken 01 – der skal jeg begynde at drysse hjemad, så jeg kan sove klokken 02. Ellers er hele min lørdag fucking smadret, nogle gange også søndagen. Så er der bare en lille smule struktur på lortet.