Jan Hellesøe: "Den første gang én blandt publikum for alvor besvimede, blev jeg bange, selvom jeg følte, at situationen var under kontrol"

Den 38-årige mentalist og tv-vært Jan Hellesøe om rigtige venner, en vigtig telefonsamtale og publikummer, der besvimer.

Jan Hellesøe: 'Den første gang én blandt publikum for alvor besvimede, blev jeg bange, selvom jeg følte, at situationen var under kontrol'
Offentliggjort

Hvad er det bedste råd, du har fået af din far?

”’Prøv igen.’ Der ligger så meget i den lille sætning: Lad være med at give op. Selvom du laver fejl, så prøv igen, nu er du blevet klogere. Ofte vil vi gerne hjælpe vores børn så meget, at vi næsten gør tingene for dem. Hvis de er ved at løse et puslespil, og de næsten har fundet brikken, så får man lyst til at gå hen og placere den for dem. Men det lærer de ikke noget af. Min far var god til at lade mig sidde og fejle. Prøv igen.”

Hvilket karaktertræk ved dig selv irriterer dig mest?

”Jeg vil gerne have ret. I mange år var jeg sådan en, der hæftede sig ved småting. Hvis nogen sagde, at noget var sket i 1994, så ville jeg lige indskyde: ’Nej, det skete nu i 1993.’ Også selvom det var ligegyldigt for historien. Indtil en god ven en dag sagde til mig: ’Det der behøver du altså ikke.’ Det er fantastisk med venner, der tør sige sådan. Det slog mig: ’Gud ja, det er da faktisk pisseirriterende, når folk gør det.’ I dag er jeg stoppet med det, men den er der stadig, når jeg hører folk sige noget, som jeg ved, er forkert. I stedet for at bryde ind, afspiller jeg en stemme, der siger: ’Det er lige meget, det er lige meget, det er lige meget.’

Hvornår vidste du, hvad du skulle bruge dit liv på?

”Psykologisk manipulation og hypnose har altid interesseret mig. Men det var svært at fjerne det fra (knipser, red.) og ’nu er du en kylling’ til det mere interessante: Hvad kan din hjerne egentlig? Og hvor meget kan vi manipulere med den? Man kan også skifte ’manipulere’ ud med ’hjælpe’. Når du først forstår et menneske, hvordan vedkommende tænker, hvad deres positive motiver er til at handle, som de gør, så kan man begynde at forstå dem, hjælpe dem, manipulere med dem på den rigtige måde. Det behøver ikke at være negativt.”

Jan Hellesøe er født i Sønderborg i 1982. Han er kendt fra DR-programmerne ’Fuckr med dn hjrne’ og ’Manipulator’. Han er oprindeligt ’næsten’ uddannet smed og arbejdede som skiltemager, inden hans karriere som psykologisk manipulator tog fart. Hellesøe har optrådt i 25 år og har arbejdet i Las Vegas og Hollywood, hvor han boede i to år. Han bor i dag i Sønderborg og er far til tre børn. 

Hvad skal mænd vide om kvinder?

”At de altid har ret. Vi mænd har ofte svært ved at se vores fejl og tror altid, vi har ret. Men hvis man er villig til at lytte til, hvad der bliver sagt fra ens kæreste eller hustru, så vil man opleve, at de ofte har ret i, at tingene er anderledes, end vi går og tror.”

Hvad har været dit livs vigtigste telefonsamtale?

”Jeg havde lavet en dummy på ’Fuckr med dn hjerne’ for otte-ni år siden, men ingen tv-kanaler ville have den. Jeg prøvede forgæves at pitche idéen et helt år. Det lykkedes ikke, og jeg troede, at min chance på tv var slut. Jeg tog et job i Norge, hvor jeg skulle hjælpe et teater med at opfinde optiske illusioner på scenen. Jeg har i mange år lavet den slags til teatre, fx hvordan spøgelset i ’Phantom of the Opera’ kan gå igennem et spejl. Da jeg steg ud af flyet i Trondheim, lå der en besked fra mit produktionsselskab på telefonsvareren: ’Ring tilbage med det samme. Der er blevet lavet en ny tv-kanal, DR3, som har købt ’Fuckr med dn hjerne’. Optagelserne starter om tre uger.’ Det telefonopkald ændrede mit liv. Det havde længe været en drøm at lave fjernsyn, for det kunne sætte gang i alt det, som jeg ønskede at lave. Inden ’Fuckr med dn hjerne’ var det svært. Det lyder kedeligt, hvis man siger til et firma: ’Jeg kommer ud til jer og laver psykologiske manipulationer’. Den er tung, ikke? Jeg havde en formodning om, at hvis det kom på tv, så kunne det overbevise folk om, at det var ret underholdende. Det viste sig at holde stik.”

Hvor tit bliver du spurgt, om du kan læse folks tanker?

”Ikke så tit. Men jeg har oplevet, at nogle er kommet hen og har spurgt mig: ’Er alle bange for dig?’ Så kigger jeg alvorligt på dem og siger: ’Ja’. Og så går jeg. Jeg har også oplevet, at folk ryster, hvis de skal have taget en selfie sammen med mig. Hvis de har set nogle af de kontroversielle ting, hvor jeg har hypnotiseret nogen til at tro, at de dræber et andet menneske eller begår selvmord ved at lægge sig oven på en håndgranat. Det er fint nok, at de er lidt bange. Det forhindrer mig ikke i at lave noget nyt og kontroversielt. Men folk må gerne vide, at jeg i bund og grund er en flink fyr.”

Har du nogensinde været bange?

”Jeg lavede et liveshow, hvor jeg hypnotiserede et menneske på scenen til ikke at føle smerte i sin ene hånd. Og så stak jeg nåle igennem den. Det blev vist på en storskærm og kunne se voldsomt ud. Den første gang én blandt publikum for alvor besvimede, blev jeg bange, selvom jeg følte, at situationen var under kontrol. Det var i Bremen Teater, og showet var i gang, da jeg hørte nogen blandt publikum råbe: ’Stop, stop, stop!’ Det viste sig, at en mand nede i salen var besvimet. Jeg kender ikke den præcise årsag, men de, der før var besvimet under den del af showet, havde som regel en skræk for nåle. Jeg vil tro, at det også var tilfældet her. Et par læger blandt publikum tilså manden, og folk blev instrueret i at forlade salen. Til alt held var manden o.k., og han blev hentet af en ambulance. Bagefter fik jeg de 700 gæster ind i salen igen og spurgte: ’Hvad er stemningen? Skal vi kalde det en aften, og så får I en drink på min regning, eller skal vi fortsætte showet?’ Der kom et brøl tilbage: ’Vi fortsætter!’ Jeg måtte resette det hele, alle vores systemer var lukket ned under evakueringen. Det var et helvedes hyr, men det endte med at blive en vanvittigt god aften. Folk var helt vilde. Men oplevelsen var måske til den stærke side.”

Hvordan holder man sig ung?

”Jeg optræder over 100 gange om året. Når jeg står på scenen og siger til publikum, at jeg er 38, så griner folk, angiveligt fordi jeg ser ældre ud. Det har jeg studset over længe. Jeg lignede en på 17 i lang tid, indtil jeg blev 25, så vendte det hele. Men hvis man som jeg ser ældre ud, så tror jeg også på, at jeg vil se yngre ud med alderen. Måske er det min måde at fucke med alderen på.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview