Jens Christian Grøndahl: "Aperol er for børn, voksne drikker Campari"

Har du ar, der fortæller en historie?

”Jeg har et ar efter en operation, og det fås ikke grimmere. Som 19-årig var jeg i kibbutz. Min blindtarm var perforeret, og jeg skulle opereres med det samme. Den russiske læge, der var gammel krigskirurg, lod operationssåret stå åbent i stedet for at sy det sammen. Det plejede man at gøre i felten. Mens jeg lå på hospitalet, gik nogle palæstinensiske terrorister i land i nærheden. De blev alle dræbt undtagen én, der endte på en af de andre stuer. Hospitalet var et mikrokosmos, der rummede alle aspekter af hele den rædselsfulde konflikt. Sygeplejersken, der skiftede min forbinding, havde et nummer fra kz-lejren tatoveret på armen.”

Hvad er det bedste råd, du har fået?

”Et, jeg fik af min gamle ven Niels Barfoed, der selv havde det fra Ole Lippmann (frihedskæmper og erhvervsmand, 1916-2002, red.): ’Never complain, never explain.’ Det er en hårdhudet visdom, meget britisk. Man skal ikke være et tudefjæs, det kan andre ikke holde ud. Men man behøver heller ikke altid at forklare sig.”

Hvad er din største succes-oplevelse?

”Da min roman ’Tavshed i oktober’ udkom i USA, var jeg i New York i forbindelse med lanceringen. En dag fortalte én fra det amerikanske forlag, at Saul Bellow havde læst bogen og godt kunne lide den. Jeg kan ikke forestille mig en større anerkendelse end den, at én kollega, man beundrer, synes, at det man har lavet, er okay. ’Kollega,’ siger jeg, men jeg kan jo ikke engang sige, at jeg opfattede Saul Bellow som en kollega. En litterær gud er nok en mere præcis betegnelse på ham.”

Hvad bør enhver mand vide om kvinder?

”At kvinder gerne forventer, at manden gætter deres tanker. Men det kan han jo ikke altid. Det gode ved ligestillingen er, at kvinderne taler ud og siger fra, men selv frigjorte kvinder kan af og til falde tilbage i rollen som den syge prinsesse. Empati er en livslang øvelse for begge køn, men på en måde er det større at kunne respektere dét hos den anden, som man ikke forstår.”

Hvad er den vigtigste telefonsamtale, du har haft?

”Jeg var gift og familiefar, og vi tilbragte sommeren i mine svigerforældres sommerhus. Vi lå på stranden, da jeg blev kaldt op, fordi der var telefon til mig. En kvinde fra Kulturministeriet ringede på ministerens vegne for at spørge, om jeg ville deltage i en konference. Hun lød sympatisk, og jeg fornemmede en understrøm af humor, selv om hun var meget korrekt. Jeg vidste ikke, at jeg lige havde talt med kvinden i mit liv, og at jeg få måneder senere ville forlade alt for at leve sammen med hende. Det er 20 år siden, og vi er stadig sammen.”

Hvad er det mest besynderlige, en kvinde har sagt til dig?

”Som barn gik jeg til dans på Inger Dams Danseskole i Charlottenlund. Vi blev stillet op på to rækker. Butterflys og hvide skjorter, masser af tyl. Genert, som jeg var, tumlede jeg over gulvet og bukkede for den første, den bedste pige. Hun nejede og spurgte lige så forsigtigt: ’Valgte du mig på grund af kjolen?’”

Hvornår gik det op for dig, at du havde et talent?

”Som teenager lånte jeg digtsamlinger på biblioteket. Jo sværere digtene var, desto mere æggede de min fantasi og min sans for ordenes farver. Mine egne første digte var lige så hårdkogte. Jeg forstod dem knap nok selv, men skrev dem alligevel med en følelse af at være i kontakt med et eller andet. Mine bedsteforældre var kunstnere. En sommer fik min bedstefar mig til at læse Goethes ’Faust’. Mine bedsteforældre læste også mine digte, og oplevelsen af at blive taget seriøst gav mig følelsen af, at jeg havde noget, jeg kunne udvikle.”

Hvad er det mærkeligste sted, du er vågnet?

”På et fladt tag under et beduintelt i en landsby uden strøm nær grænsen mellem Mauretanien og Mali. I mørket var der svage, orange lyspunkter fra kulbækkener. Stemmer og latter, nogen der sang, og en dæmrende erkendelse af, at det ikke var stedet, der var fremmed, men mig.”

Hvilken begivenhed har formet dig som menneske?

”Berlinmuren faldt på min 30-års fødselsdag. Det satte fortegnet for mit voksenliv og mit blik på verden. Efter kommunismens sammenbrud og den kolde krigs ophør troede vi, at det liberale demokrati havde vundet. Men i en verden med Putin og Trump, med højrepopulisme i Europa og med Kina på fremmarch, må vi erkende, at der stadig skal kæmpes for de demokratiske værdier.”

Hvilken bog bør enhver mand have læst?

”’Om vrede, om mildhed og om sindsro’ af den romerske filosof Seneca, oversat af Villy Sørensen. Seneca var ironisk nok huslærer for den unge Nero. Den handler om ligevægt og selvbeherskelse, om at kunne give afkald, gennemskue sine illusioner og hvile i sig selv. Maskuline dyder, som er blevet forrådt af forbrugersamfundets forkælede og hysteriske selvrealisering. Tiden er præget af en meget forbrugeragtig indstilling til tilværelsen. Hvis alle ens ønsker ikke bliver opfyldt, er det jo nærmest en tragedie.”

Hvad er din største luksus?

”En hårdtbrændt ’ristretto’ ved en bardisk i Rom. Eller først på aftenen en Negroni Sbagliato – på dansk ’ødelagt Negroni’. Det er Campari og prosecco og et skvæt apollinaris. Urterne virker oplivende. Man er klar til, at aftenen folder sig ud. Aperol er for børn, voksne drikker Campari.”

Hvilken ejendel rejser du aldrig uden?

”Den notesbog, jeg for tiden har i brug, og min fyldepen, en Waterman med pennehoved i hvidguld, som min hustru har foræret mig.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Bøger og Interview