Knud Foldschack: "Med min opvækst kunne jeg lige så godt være endt med at blive kriminel"

Hvad er dit bedste barndomsminde?

”Jeg var et uønsket barn. Min mor var dybest set uegnet som forælder og sendte mig på spædbørnsplejehjem, kort efter jeg blev født. Jeg nåede at være anbragt tre steder, inden jeg som treårig kom til Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup. Her mødte jeg en diakonisse, søster Helene, som fulgte mig hele min barndom og blev min gudmor. Samværet med hende er mit eneste rigtig gode barndomsminde. Jeg tror, at hun som kristen så en opgave i at frelse mig. Hun var der altid til at samle mig op eller hjælpe mig i den rigtige retning, når jeg kom på afveje. Da jeg var færdig med realskolen og ikke anede, hvad jeg skulle lave, spurgte hun, om ikke jeg ville læse HF. Jeg sagde, at det ville jeg gerne, hvortil hun svarede: ’Det var godt, for jeg har allerede meldt dig ind.’ Søster Helene var min livline.”

Hvornår blev du en mand?

”I december 1969. Jeg var 17 år gammel, da jeg meddelte min mor, at hun ikke længere skulle bestemme over mig. Jeg var klar til at tage over og tage ansvar for mit eget liv. Hun havde flyttet mig fra børnehjem til børnehjem og fra kostskole til kostskole gennem hele min barndom, og hver gang jeg knyttede mig til noget eller nogen, rykkede hun mig videre. Jeg tror, at det gjorde hende jaloux. Men nu skulle det være slut. Jeg flyttede i bofællesskab i Søborg, og siden har jeg ikke haft kontakt med hende. Det blev starten på et nyt kapitel i mit liv.”