Der er Carhartt, og så er der Carhartt WIP (Work In Progress), der siden 90’ere og især de seneste år er blevet en særdeles eftertragtet lillebror til det stolte Detroit-arbejdermærke. Det har man blandt andet kunne læse om på disse spalter.
Hysteriet har før kastet københavnsk butiksplads af sig (på Nørrebro), men nu er det blevet tid til, at Carhartt WIP får sin første regulære flagskibsbutik i hele Skandinavien med den fulde kollektion på hylderne.
Det foregår i Indre By i København, helt præcist på Købmagergade 37, og butikken er designet og indrettet af Salomée Faeh i samarbejde med det Milano-baserede arkitektstudie, der ledes af Andrea Caputo.
Annonse
Så vidt fakta. Mere interessant er det, synes vi, at man i butikken, der åbnede den 10. oktober, kan købe en butikseksklusiv Carhartt WIP-kollektion.
Det drejer sig nærmere bestemt om T-shirts, sweatshirts og muleposer, der som motiv bærer de ikoniske danske … butter cookies?
Jeps, de savsmuldsagtige smørkager, du sikkert har fået serveret i en mørkeblå metaldåse på størrelse med en frisbee på dine bedsteforældres plejehjem. Det er simpelthen dem, Carhartt WIP har valgt som det ypperligste symbol på alt, hvad der er dansk.
Den nye Carhartt WIP-butik ligger som nævnt på Købmagergade, og de originale butter cookies fra Kelsen Royal Dansk kan man købe hos noerresnedekafferisteri.dk for 59 kroner.
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.