Adam Schnack har en gennemgående, korporlig udfordring, når han skal klæde sig på

Siden jeg nåede en højde på 200 centimeter, sko i størrelse 47 med ekstra bredde og højde og størrelse 14 i handsker og arme, der i længde minder mere om en chimpanses end mine medmenneskers, har der været langt mellem tøj og sko i mine størrelser. Specielt den mere klassiske garderobe udfordrer.

De seneste 12-15 år har jeg dog opdaget en håndfuld designere, hvor bukser tilbydes i frie længder, og hvor jakker kan tilpasses – ellers tillader jeg mig den fine luksus, det er at bestille mine skjorter, blazere og jakkesæt efter mål. Det handler om, at det er mig, der skal bære tøjet, og ikke omvendt.

Brillerne er fra den franske designer Bruno Chaussignand (de let tonede glas skal ikke komme ham til last). Jeg har en stor passion for briller og vælger briller efter sæson og temperament på lige fod med min øvrige påklædning. Hvert brilledesign ansporer en retning og et udtryk. En leg med det enkle, som jeg holder meget af. Jeg gemmer mig aldrig bag mine briller, og min intention er aldrig, at mine briller skal være fikse.

Min vielsesring er fra guldsmeden Jan Stockmarr. Den har en enorm betydning for mig, fordi jeg elsker det, som den står for. Den lyser som min ledestjerne i himlen alle døgnets timer. Den er med til at definere, hvem jeg er som menneske i en flygtig verden, og den er med til at fortælle videre på de uendeligt mange nedslag i livet, jeg har sammen med den fantastiske kvinde, som jeg har elsket i snart 20 år. Den er et symbol på velsagtens den vildeste grad af frihed, jeg kan forestille mig.

Jakkesættet er lavet hos italienske Lardini. Jeg køber meget af mit tøj hos herretøjsbutikken Garodkin på Frederiksberg, også dette sæt. Nicolaj (Eriksen, ejer, red.) overbeviste mig om, at hør-jakkesættet rocker – og det gør det virkelig. Det er let og køligt, men den store gave kom, da jeg endeligt accepterede den præmis, at hør er smukkest, når det krøller.

Skjorten er købt i Heinrich Dinkelacker Store, en lille, lidt smart tøjbutik i Berlin. Alt så fedt ud, og jeg begyndte forventningsfuldt at kigge rundt: Nu skulle der vælges det helt rigtige. Det blev til en kort proces, for det eneste, jeg kunne passe i butikken, var denne skjorte, og for, at det ikke skal være løgn, så står der ’feel good’ i mærket på den. Og det gør jeg, hver gang jeg har den på.