Rapper Emil Ussel: ”Når jeg går på scenen og tager et udfordrende outfit på, føles det som om, at jeg får superkræfter”

Kom med ind i den 25-årige rappers garderobe her.

Rapper Emil Ussel: ”Når jeg går på scenen og tager et udfordrende outfit på, føles det som om, at jeg får superkræfter”
Offentliggjort

Rapperen Ussel, hvis borgerlige navn er Emil Baadsgaard Mercedes, har de senere år opnået stor succes. Opturen inkluderer et tæt på udsolgt Lille Vega, en pladekontrakt med Sony Music og et kommende album, hvor flere prominente navne gæster hans musikalske univers.

Som kunstnernavnet antyder, har Emil Ussel altid været vant til at skille sig ud. Med sin musik håber han på, at han kan være med til at gøre det til en god ting at være anderledes.

”Jeg håber på, at jeg kan gøre ussel til et positivt adjektiv. Det skal være okay ikke lige at passe ind, og det håber jeg også, at min musik kan være med til at bidrage til,” siger Emil Ussel.

Ligesom at musikken er vigtigt, er det æstetiske udtryk også en væsentlig del af Ussels univers, når han står på scenen, og derfor var han iført en neogrøn gokart-dragt til koncerten i Lille Vega.

Når Emil Ussel ikke står på scenen, er han også drevet af at udfordre sit eget udtryk, og derfor har han også et utal af tatoveringer, der dækker det meste af hans krop.

”Siden jeg har været helt lille, har jeg interesseret mig for tegninger og kunst, og derfor synes jeg også, at tatoveringer er fedt at gå med, fordi det bliver en fotobog, du har med dig overalt,” siger Emil Ussel.

I det nye afsnit af videoserien ’Garderobesnak’ kan du komme med ind i Ussels garderobe og se, hvilke tre items der har en særlig betydning for ham: