Han har arbejdet sammen med Rolling Stones, Kanye West, Abba, Barry White, Gangway, Thomas Blachmann, Caroline Henderson, London Philharmonic Orchestra, og vi kunne blive ved.
Kasper Winding har uden tvivl et af de mest prangende kreative CV'er, og så har han blandt andet boet i New York, London og gennem de sidste 25 år i Paris.
I det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ fortæller han om sin imponerende karriere, giver et indblik i, hvordan han arbejder rent kreativt, og så deler han generøst ud af sine yndlingssteder i Paris.
”Jeg synes jo, at Café de Flore virkelig er et fedt sted at være, fordi det er så cirkusagtigt. Det er jo en scene,” siger Kasper Winding i afsnittet.
”Les Deux Margots, som ligger lige ved siden af, har slet ikke den samme vibe. Den er blevet for turistet, synes jeg. Der synes jeg, at Café de Flore har holdt fast, og tjenerne er stadigvæk skidesure.”
Du kan lytte til det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ på alle podcastplatforme nu.