Kom helt ned i gear: Her er fire gode badehoteller, hvor intet og ingen forstyrrer dig
Ambitionsniveauet er højt hos mange af de danske badehoteller. Se blot disse.
Af:Anders HjortFoto: PR
Offentliggjort
Bragt i samarbejde med Visit Copenhagen, Destination Nord, Visit Aarhus og Visit Vesterhavet.
Aalbæk Badehotel
Ulla Mosich, indehaver
Annonse
”Det er klart, at vi løber umådeligt stærkt i højsæsonen om sommeren. Men der er altså også tryk på om vinteren her hos os, og bøgerne viser, at det også gør sig gældende denne vinter.
Rigtig mange af vores gæster kommer her i vinterperioden for at koble af, komme ned i tempo og hygge sig. Og så selvfølgelig for at komme ud i naturen.
I de seneste år har vi set, at flere og flere af vores gæster har cykler med bag på deres bil, og så kører de rundt på de mange gode cykelstier, der er her i området, og ud mod stranden ved Nordjyllands østkyst.
Badehotellet har eksisteret siden 1818, og her er altså bare et helt særligt lys. Det, jeg vil kalde den blå time, hvor solen går på hæld, er min favorittid på dagen. Netop på det tidspunkt har vi mange gæster, som, efter et godt måltid, går ud på vores gårdsplads og slapper helt af, måske med et glas vin. Nogle gange får en enkelt måske også lige en hurtig lur i en af sofaerne, der står derude. Det signalerer ret godt, hvad vi gerne vil tilbyde vores gæster. At her skal du bare slappe af og nyde livet.”
Skagensvej 42, 9982 Aalbæk
Kurhotel Skodsborg
Annonse
Matthias Timmermann, Hotel Manager
”Vi har fuldt tryk på i vintersæsonen, især i vores spa. Vi har 2.000 faste medlemmer i vores spa og fitness. Vi oplever faktisk, at det er sværere at tiltrække gæster om sommeren, hvor vi konkurrerer med varmen udenfor og med udlandsrejser.
Om vinteren er det mere oplagt for folk at gå i spa og komme ind i varmen, og hvert år i januar oplever vi et boost af kunder. Saunagus og wellness er en stor ting for flere og flere, det kan vi tydeligt se. Mange booker i lang tid i forvejen, det er trendy, det er sundt, og der er en dokumenteret virkning ved at bruge det. Vores hotel er jo et klassisk kurhotel, som er baseret på alt det. Læg dertil, at vi har et stort dagligstueagtigt område, som indbyder til hygge.
Udlændinge forbinder vores sted med noget særligt skandinavisk. Saunagus er jo ikke noget, vi har opfundet. Det er fra Finland. Men vores gæster kommer her, kører op langs kysten ved Øresund, ser badebroerne, og tænker, selvfølgelig skal jeg da lige opleve en saunagus her. Vi har også vores egen badebro, og vores havdyp er en stor attraktion. Så går vores gæster derned i procession, hen over Strandvejen, nogle i badekåber, andre i speedos.
Jeg er ikke selv den store vinterbader, men jeg har været med dernede og slå hul på isen midt om vinteren. Så hang vi der og holdt fast i kanterne af isen, men det var lige ekstremt nok til mig.
Det bedste tidspunkt på dagen for mig er om morgenen, når solen falder ind over hotellet, og der kommer et genskær i de hvide bygninger. Så tænker jeg, at det er et magisk og meget specielt sted, jeg arbejder. Det er også noget helt særligt, når vi i december sætter julelys op over det hele og ude i træerne. Det giver et tiltrængt afbræk fra mørket.”
Skodsborg Strandvej 139, 2942 Skodsborg
Annonse
Kaløvig Badehotel
Søren Dalhof, indehaver
”Jeg har været 35 år i hotelbranchen, og jeg har blandt andet arbejdet i Luxembourg og i Alsace. Men jeg har aldrig været et sted som her i lystbådehavnen i Kaløvig.
Det unikke ved vores badehotel er, at vi ligger lige op og ned ad Danmarks næststørste by. Normalt finder du et badehotel ude bag klitterne ovre på Vestkysten, men her er vi blot en halv time væk fra domkirken inde i byen.
Hos os er der dog også højt til loftet og masser af frisk luft. Vi ligger jo lige ud til Aarhus Bugt og kigger direkte over på Mols Bjerge. Hver morgen siger jeg til mig selv: ’Husk nu at gå ud og drik en kop kaffe, inden du begynder at arbejde med noget som helst.’ Så står jeg der og kigger ud over bugten og tænker over, hvor heldig jeg er.
Vi er det, man kan kalde et maritimt badehotel. Jeg plejer jo at sige til vores gæster, at vi har en spaafdeling, der er åben 365 dage om året. For vores værelser ligger vitterligt så tæt på vandet, at du ikke kan undgå at høre bølgerne. Du kan spadserede direkte derud og bade, og bagefter kan du komme herind i restauranten og få varmen med noget god mad, noget god vin og ild i pejsen. Som om, det ikke skulle være nok, så byder vi også på et væld af intimkoncerter med tre retters mad inkluderet.
I de kommende måneder har vi 28 koncerter på programmet med blandt andre Steffen Brandt, Hjalmer, Søren Huss og Malte Ebert, og vi har mange flere på vej. Også det er med til at tiltrække mange gæster til vores badehotel.”
Åstrup Strandvej 68A, 8541 Skødstrup
Hvidbjerg Strand Feriepark
Lene Slaikjær Grønlund, direktør
”Selvfølgelig er der forskel på sommer- og vintersæsonen, men i weekenderne, også om vinteren, er vi fuldt belagt. Folk søger i stigende grad mod varmen i vores wellness-center, mod havet, og især vores saunagus, hvor man er sammen, er populært.
Jeg oplever ikke, at danskerne rejser mindre om vinteren. Vi har mange gæster, der kommer hertil flere gange om året. Vi har mange venindepar, der tager på tur og kombinerer wellness, Vesterhavet og restaurant Høfde4. Og mænd, der kommer hertil i større eller mindre selskaber og så tager ud og kører på mountainbike i de gode spor, tæt på os, og så overnatter de her.
Vores forældre købte ferieparken helt tilbage i 1976, det er mit barndomshjem. Min bror og jeg overtog stedet i 2000, og for syv år siden åbnede vi strandhotellet. Vi har tre restauranter, som også er en del af attraktionen. Det samme gælder vores faste nytårsbad den 31. december ved Hvidbjerg Strand i Blåvand, det er lidt af et tilløbsstykke. Det samme gælder de saunagus-maraton, vi afholder hele året rundt.
Vi kunne aldrig finde på at holde lukket i vinterperioden, og vi har faktisk så stor succes, at vi forhåbentlig snart skal i gang med at bygge et helt nyt strandhotel i Vejers i første række ned til vandet. Det er der gæster nok til.”
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.