Guide til forårsklassikerne: Amstel Gold Race

Det er igen tid til de ikoniske éndagsløb i Belgien, Holland, Italien og Nordfrankrig. Indhyllet i støv og pløjet til i mudder kæmper rytterne om at vinde cykelsportens barske forårsklassikere. Fra de spejlglatte, flamske brosten over vindblæste landeveje og gennem opslidende, kuperede terræner står den på dramatiske ridt i de områder, hvor nogle af de største slag fandt sted under Første og Anden Verdenskrig.

Jan Raas vinder Amstel Gold Race i 1992.
Offentliggjort

Den første af de tre Ardennerklassikere markerer afsked med brosten og goddag til bjerge – eller mere præcist: stejle, korte bakker, der er guf for de eksplosive klatrere, de såkaldte puncheurs. Den hollandske nyklassiker Amstel Gold Race blev første gang afviklet i 1966 og udfolder sig fortsat i det kuperede terræn i den sydlige Limburg-provins. Her er 35 stigninger fordelt på 258 kilometer, der snor sig gennem et relativt afgrænset område nær grænsen til Belgien og Tyskland.

➼ Med start i Maastricht og en efterfølgende positionskamp på de smalle landeveje er Amstel Gold Race nærmest altid garant for drama, aggressiv kørsel og masser af styrt. Rutens første stigning, Slingerberg, ligger bare små 10 kilometer efter start, og derefter kommer stigningerne med så kort afstand, at der sjældent er tid til at tage et pust. Det vigtigste punkt undervejs er Cauberg, som rytterne skal bestige flere gange på vej mod mål i Valkenburg.

➼ I 1997, blot et par uger efter at Rolf Sørensen havde sejret i Flandern Rundt, vandt Bjarne Riis efter et soloudbrud over 40 kilometer. Den eneste gang,

en dansker har triumferet i det hollandske løb.

LÆS MERE: Guide til forårsklassikerne: Flandern Rundt

LÆS MERE: Guide til forårsklassikerne: Paris-Roubaix

LÆS MERE: Ole Ritter: "Min kone gemte mine præmiepenge i sine trusser"