Jeg er vokset op i Rødovre, og her var det fandeme ikke det lokale fodboldhold, Avarta, man samledes om. Det var derimod noget så aparte som et ishockeyhold, nærmere specifikt Rødovre Mighty Bulls.
Det er noget sjovt noget, det med ishockey. I langt de fleste danske byer har man valgt, at byens stolthed er et fodboldhold, og at det derfor er dét, man har at samle sig om. I andre byer er det håndbold, der trækker.
Men i lige præcis ni danske byer – det er så mange hold, der p.t. spiller i Metal Ligaen – er det ishockey. Her tager man en ekstra tyk jakke på, vanter også, inden man bevæger sig over i hallen. Det gør man gerne flere gange om ugen.
I grundspillet, der varer fra september til begyndelsen af marts, spiller alle hold 48 kampe, hvilket typisk giver to-tre kampe ugentligt – og her kan jeg passende tilføje, at der intet brok er at høre fra spillerne, og dét til trods for, at flere af kampene foregår i Jylland og uden den fjerneste form for logik om, at man lige kunne tage to kampe ad gangen og fx kombinere en tur til Aalborg med en til Frederikshavn.
En hel mandag kan spillerne bruge på at tage bussen til Frederikshavn for at tabe 1-6, en hel nat på at komme hjem igen, og så næste dag op og på arbejde. At spille ishockey i Danmark er ikke ligefrem noget, man bliver rig af. Men brok? Nej, nej, det er jo sådan, det er.
De er virkelig af en speciel støbning, de fyre. På et tidspunkt mødte jeg en af dem, en 21-årig dreng, der var ude med en hjernerystelse.
”Hvilket nummer er det?” spurgte jeg, hvorefter han tænkte sig om et øjeblik, inden han svarede:
”11, tror jeg.”
Nå, men det går hverken bedre eller værre, end at de mægtige tyre fra Rødovre skraber bunden af Metal Ligaen for tiden, og på den måde er alt, som det plejer, desværre. Rødovres storhedstid ligger år tilbage. Og i hallen dominerer en meget aarhusiansk stemning: Vi er lort … men om to år!
Metal Ligaen er sådan skruet sammen, at der er ni hold, der er med, og det er de ni hold, der har råd til det.
De otte bedste hold går i slutspillet, og dermed altså kun ét hold, der ikke gør det. Og hvad sker der så med det niende hold? Ikke synderligt. De får tidlig sommerferie. Der er ingen nedrykning.
Den eneste nedrykningsfare er, hvis man ikke har flere penge, og det smukke er, at de fleste hold bevæger sig lige akkurat på grænsen til konkurs.
Særligt slemt gik det for Mighty Bulls i sidste sæson, da de pludselig meldte ud, at de manglede penge, og hvis ikke de fik dem, gik de konkurs. Straks gik fans i gang med en indsamling, flere hold donerede sågar penge, herunder Aalborg Pirates (der senere samme sæson endte i alvorlige økonomiske problemer, men det er en anden snak), og man lykkedes med at holde Rødovre oven vande.
Hvor mange penge, var der så tale om? Jo, det var lige omkring … to millioner kroner.
Nå, men selvom det går ad helvedes til for Rødovre Mighty Bulls, bliver fansene ved med at tage ind at se dem. Vi må jo støtte vores drenge, for fanden. Det er mørkest, lige før solen står op!
Og hvis man aldrig har set ishockey før, kommer der her en stor anbefaling: Tag ind at se lokalderbyet mod Herlev Eagles fredag den 21. februar.
Der er sindssyg god stemning, masser af øl og godt spil på isen. Hvis man er rigtig vild, kan man stille sig nede i Sumpen, der består af fangrupperingen Rødovre Bullseye – flere af dets medlemmer har angiveligt fået karantæne fra Sydsiden – og det er svært ikke at blive revet med af stemningen, når de begynder at kvittere modstandernes ”Herlev!”-råb med ”Svin!”
Lokalderbyet Rødovre Mighty Bulls mod Herlev Eagles foregår 21. februar klokken 19.30 i Holger Danske Arena i Rødovre.
