Se Nigerias målmand smide bolden i eget net

Se Nigerias målmand smide bolden i eget net
Offentliggjort

Før venskabskampen i går aftes mellem Skotland og Nigeria var det skotske fodboldforbund allerede blevet kontaktet af National Crime Agency, en britisk tjeneste, der efterforsker organiseret kriminalitet på højt plan.

Tjenesten havde en mistanke om, at resultatet af kampen skulle være fixet.

Mistanken blev yderligere bestyrket efter en kamp, hvor Nigeria valgte at stille med en del reservespillere, scorede to selvmål, hvoraf kun det ene blev godkendt, og endte med at sikre det uafgjorte resultat, 2-2, i det 90. minut.

Det allermest mistænkelige ved kampen var uden tvivl den nigerianske målmand Austin Ejides utrolige selvmål, hvor det ser ud som om han reelt kaster bolden ind i sit eget mål, mens en forsvarsspiller flagrer kluntet på mållinjen:

Selvmålet blev dog annuleret, på grund af at Ejide bliver generet af sin skotske modspiller i luftduellen.

Senere bragte den nigerianske forsvarer Azubuike Egwuekwe skotterne foran 2-1, da han scorede i eget net bag målmand Ejide.

Inden angriberen Uche Nwofor kunne udligne til 2-2 efter svagt skotsk forsvarsspil.

Efter kampen udtalte den nigerianske træner, Stephen Keshi, ifølge The Guardian:

”Jeg tror ikke, at undersøgelserne omkring match-fixing havde noget nogen indflydelse på vores forberedelser op til eller på selve kampen. Vi har diskuteret det på holdet, men fordi det er latterligt, vi ved ikke engang, hvor mistanken stammer fra. Vi er fodboldspillere, ikke hasardspillere.”

Mistankerne om, at en eller flere spilleres præstationer eller mangel på samme skulle være købt og betalt, vil sandsynligvis blive undersøgt videre.

Om bare to uger deltager Nigeria i VM-slutrunden, hvor ”De grønne ørne” er i gruppe med Argentina, Bosnien og Iran.