Streamingtjenester er et opgør med den måde, vi ser fjernsyn på. Det såkaldte 'flow-tv' dør langsomt. Det samme gør sig dog ikke gældende, når det kommer til sport på tv. Sport skal af en eller anden grund bare ses live. Måske derfor lancerer TV2 nu også en helt ny sportskanal.
De kalder det 'flow tv'. TV-branchens nye buzzword for... ja, at se fjernsyn. Et ord der har fået buzz som følge af diverse streamingtjenester, der har gjort disciplinen 'at se fjernsyn' til sooo 2011. Nu kan vi se, hvad vi vil, når vi vil, lyder streamingtjenesternes slogan. Og det er sandt. For du kan - teknisk set - sætte dig ned og for første gang se 'Nattevagten' fra 1994 og få dig den samme dugfrisk aha-oplevelse, som vi andre fik i '94, da (spoiler alert) det viste sig at være Ulf...
Den samme aha-oplevelse indtræffer dog ikke, når du sætter VM-finalen mellem Brasilien og Italien fra 1994 på. Selv når du ikke ved, at (spoiler alert) Roberto Baggio brændte sit straffe og Brasilien vandt 3- 2.
At se en dagsgammel kamp badminton, fodbold eller tennis svarer lidt til at nippe til den der efterladte halvtomme fadøl dagen derpå. Jo, det smager af øl, bevares, men alligevel...
Annonse
Sportsbegivenheder fungerer kun live på dit flow-tv. Måske derfor lancerer TV2 nu også en helt ny kanal, der kun har sport på tv-programmet. TV2 Sport hedder kanalen (sjovt nok), og på banen har de sat et Superliga-hold af kommentatorer som Ritter, Elming, Toft, Boygaard og Ankerdal. Disse eksperter guider dig igennem alt fra Tour de France, fodbold, OL, NBA, Håndbold, badminton og et hav af andre sportsgrene.
Sportskanalen kommer som sendt fra din sportsfanatiske julemand oven på en decembermåned, hvor vi har halset rundt i julepyntede overophedet storcentre i et virvar af jule-musik og skrigende børn.
Nu er det showtime, og fødderne skal smækkes velfortjent op på sofabordet. Chipsposen skal åbnes og øllene skal knappes, så du kan læne dig trygt tilbage i det 'flow' af sportsbegivenheder, som TV-Sport præsenterer i det nye år.
Se i videoen nedenfor et lille uddrag af hvad TV2 Sport byder på:
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.