Mellemlandinger vækker ofte irritation, men de har én særlig fordel

For nylig løb jeg ind i min gudmor, som netop var hjemvendt efter tre ugers julebesøg hos sin søn og hans familie i Atlanta. Var det en god tur, spurgte jeg.

”Virkelig god. Og det bedste var, at jeg kunne flyve direkte uden mellemlandinger.”

Det glamourøse ved at flyve er for længst forsvundet. Klimadebatten har gjort en del, den minimale benplads og den nærmest komplette mangel på service har gjort resten. 

Men er der én ting, der har et endnu dårligere ry for rejsende end flyvninger, er det mellemlandinger. At være i transit. Et sted, hvor tiden står stille, men hvor flyselskabernes store ur konstant tikker. For du skal nå dit fly. Er en mellemlanding for kort, risikerer du at misse det. Er den lang, skal du finde dig til rette blandt fadølsdrikkende, feriespændte gæster og parfumesælgere i butikker uden vinduer, mens du hele tiden holder et vågent øje med, at tiden ikke løber fra dig.

Alligevel slår jeg gerne et slag for, at mellemlandinger kan være et midlertidigt onde, der altid ender lykkeligt. Og at der rent faktisk kan komme noget godt ud af mellemlande. 

Og jeg står langtfra alene med den holdning, for på nettet og særligt på Reddit findes der fællesskaber, der har gjort det til deres ekspertise at vide alt om flytrafik, om lufthavne – og altså også om mellemlandinger. 

For ikke så længe siden søgte jeg netop her svar på, om 40 minutters transit i lufthavnen i Zürich var tilstrækkeligt. Spørgsmålet var allerede blevet stillet af en anden på et subreddit før mig, men gik på samme problematik, og en redditor kunne beroligende svare: ”Det når du nemt.”

Omvendt er der lufthavne, som det er noget nær umulige at mellemlande i, simpelthen fordi afstanden mellem terminalerne er enorm. De fleste amerikanske lufthavne er fx præget af bureaukratiske og logistiske umuligheder. 

Så er det godt, at der findes lufthavne, hvor ultrakorte transittider kan lade sig gøre, fordi de er drevet med mittel-europæisk effektivitet. Zürich er en af dem, München en anden. Man venter på connecting flights og sørger for at skubbe passagerer hurtigt videre til de ventende fly. Det håber jeg i hvert fald, for til sommer skal jeg mellemlande med hele familien og over i et lille propelfly fra Air Dolomiti for at rejse videre til en afsidesliggende egn i Italien, hvor vores ferie skal holdes. 

Det når vi nemt. Ellers finder jeg ham den påståelige fra Reddit. 

Dertil skal det siges, at min konklusion er, at mellemlandinger er den pris, man betaler for enten at flyve til afsidesliggende destinationer i Europa eller oversøisk til eksotiske egne. Bolzano om sommeren? Mellemlanding. Firenze om vinteren? Mellemlanding. Kyoto? Cape Town? Mexico City? Mellemlanding, mellemlanding, mellemlanding. 

Men en mellemlanding kan også være noget helt andet og langt mere positivt. Den kan nemlig være en gateway til en ferie uden særligt mange andre danskere på en destination, der er sværere fremkommelig. Alle kan rejse til Paris, men det kræver mod og planlægning (og en tur omkring Reddit) at rejse til steder, der ikke ligger på flyselskabernes faste rutekort ud af Danmark. 

Belønningen er en ferie for mig selv, langt fra turistfælder, menukort på dansk og oppustelige badedyr. Det glæder jeg mig til. Og jeg betaler gerne med en mellemlanding, hvis det er prisen.