Vogter og vægter – han var begge dele. Franco Biondi- Santi døde den 8. april efter kort tids sygdom. Den 92-årige statelige godsejer kæmpede nærmest til det sidste for Brunello di Montalcinos integritet og ægthed.
En vogter passer på sine kære og forsvarer dem mod udefrakommende grumheder, men kæmper måske en nytteløs kamp mod udviklingen. Vogteren kæmper mod vindmøller, men i modsætning til Don Quijote ser det ud til, at Franco Biondi-Santis kamp lykkedes.
En vægter passer også på sine kære, men nøjes mest med at give dem tryghed, måske falsk tryghed, men dog en følelse, der giver sikker søvn om natten.
Franco Biondi-Santis farfar, Ferruccio Biondi-Santi, opfandt i 1888 Brunello di Montalcino og besluttede fra starten, at den kun kunne laves på én druesort, den lokale variant af sangiovese. Sønnen, Tancredi, og sønnesønnen, Franco har siden hver især stolt holdt fast i de gamle metoder og er aldrig bukket under for flygtige internationale moderne strømninger som kortere maceration, barriques og franske opbløderdruesorter.
/link/7c6325cf891f47c9b24ea87c327d228d.aspx" alt="" />Franco Biondi-Santi, der i sin fremtoning inkarnerede ulastelig italiensk landadel, iførte sig altid hat, når han viste gæster rundt i Tenuta il Greppos kølige kældre. Nu bliver hatten liggende.
Franco Biondi-Santi lignede i grotesk grad sin vin. Sammenstillingen er måske banal eller søgt, men i hans tilfælde var der tale om en mand og hans vin i ét. Hans græsstrålignende figur lignede nogle gange i bekymrende grad Tenuta Il Greppos vine. Biondi-Santis brunello var og er ikke for pivede drenge og piger, den er heller ikke for sødsuppeelskende internationalister eller utålmodige naturvinsfolk. Den kræver masochistisk indstilling eller indsigt og historiebevidsthed, for her er vin fra gamle dage.
Biondi-Santi plukker druerne tidligere end sine naboer, og niveauet af gallussyre – til stede i blandt andet galæbler, teblade og træbark – er medbestemmende for stilen. Engang var det obligatorisk at sige, at store vine skulle smage grimt i deres ungdom – lidt efter devisen: Det skal gøre ondt, før det bliver godt, og en smuk svane kommer af en grim ælling. Det mantra er der vitterligt ikke mange vinhuse, som tør arbejde efter mere, men hos Biondi- Santi holder man troligt fast, selv om vinene de seneste årgange 04, 06 og 07 har virket overraskende tilnærmelige.Historie vs. mode
Tenuta Il Greppo, den historiske vingård, bærer som Franco Biondi-Santi præg af forne tider. Der hviler over hele stedet, dets ansatte, fotomateriale, marketing, kælderen, Franco Biondi-Santis kontor og flaskernes udstyr en aura af noget ’der var engang’ – en tidslomme, hvor kongerøgelse og sleskhed, frygt for monarkens straf og bukken og skraben var normen.
På væggene hænger gulnede dokumenter med alverdens italienske statsgodkendelser, endda et dokument som verificerer, at Ferruccio opfandt Brunello di Montalcino. Der hænger sort-hvide fotos af Francos far, Tancredi. Udenfor står en kontrast til vinen, Citroën SM – med sin V6 Maserati- motor, verdens hurtigste forhjulstrukne bil i sin tid (start 70’erne) – Franco var en damernes noble og dog smarte ven.
Franco Biondi-Santi var ikke arrogant eller lukket. Han konverserede ved selskaber i en grad, jeg aldrig har set praktiseret siden. Jeg var så heldig at sidde til bords med ham og hans hustru i 2007 og siden at besøge vingården to gange. Under festsamtalen stod det klart, at her var et gammeldags dannet menneske med viden om litteratur, opera, historie, samfund, vin og åben interesse for sine omgivelser.
Hans hægen for brunello var ikke desperat, heller ikke begrundet i løse konstruerede argumenter eller frygt for det fremmede. Forsvaret bestod i mangfoldighedstanken, i toscansk historisk stolthed og tyngde, i den unikke smags overlevelse og stabilitet over for modelunernes flygtighed og ’verdenssmagens’ løsagtighed.Vin til næste generation
Hans faglighed var så grundig, at han var medlem af det florentinske videnskabelige selskab Accademia dei Georgofili, og i producentkonsortiet nærede de fleste medlemmer dyb respekt for manden og hans holdninger – de fleste var enige med ham, da der sidste år igen var intens snak om at bløde op i reglementerne og tillade anvendelsen af internationale sorter til brunello.
Det hårde opgør, der endnu ikke på overfladen, men nede i folkedybet, har delt producenterne, endte med afstemningsflertal for fortsat reinheitsgebot.
Spørgsmålet er dog, hvor længe det kan holde, om der åbnes op nedefra så Rosso di Montalcino må indeholde merlot eller cabernet sauvignon.
Franco Biondi-Santi var totalt imod. En stor brunello er per definition ikke mild, den skal kræve noget af sin vindrikker. Riserva betyder noget. Farfar Ferruccio frigav kun fire brunelloer mellem 1888 og 1945, mens Franco blødte lidt op og frigav sin riserva tre-fire årgange pr. tiår, men det var og er vin til næste generation.I en anden verden
Selv om Biondi-Santi lavede sin måske bedste brunello i de sidste år med 04’eren, så var 97, 90, 82 og 64 demonstrationer af gode gamle dages stor vin, 82’eren var knapt moden, 64’eren perfekt, selv om der måtte to tests til for at ramme en god flaske. Og så forstår man, hvorfor vores bedsteforældregeneration aldrig lærer at forstå, hvorfor vi unge mennesker hævder, vin skal smage og dufte af frugt.
En Tenuta Il Greppo Riserva befinder sig i en anden verden. Franco Biondi-Santi hævdede selv, at trækul fra massive træarter burde være centralt i duftviften for hans brunello. Nu er den gammeldags brunellos overvogter borte.
Hans følge, naboerne Costanti, Soldera, Molinari må holde stand over for resten af verden. Sønnen Jacopo pillede ved faderens status og kom i unåde, men de nåede heldigvis at komme overens. Franco Biondi-Santi var med til at opbygge et image og en status for brunello, som netop blev så stærkt, at grådige usurpatorer vil have mere af kagen og udefrakommende ukulturel kapital ser nemme muligheder for profit. Gid hans minde må leve længe i en ren og fortsat uforfalsket brunello.
__________
__________
Det karakteristiske askebæger, de tørrede kirsebærog tranebærskaller, rusten, trækullene, den har det hele. En kold, cool og kølig vin, kold som i afvisende, cool som i sej og selvsikker og kølig som i syrlig og stringent. Efter Franco-standard en mild brunello, men hvor er den dog lækker. Stadig krævende, men slikken. Overgår faktisk 04’eren i samme alder og potentialet er enormt. Den overlever de fleste nutidige vindrikkere.
Pris: 1.299 kr.
__________
