The Pearl of the Côte – the Danish version
Der findes som bekendt ingen dårlige vine i Vosne Romanée – eller gør der? Smagningen her var sammensat efter at nå så godt rundt som muligt i kommunens grand cru’er og premier cru’er.
Når nu aftenen skulle indeholde flere vine fra DEN STORE AUBERTS hånd, var det jo oplagt at smage manden OG konen, amerikanske Pamelas efter sigende hidtil bedste vin fra hjemmet nede i Rully (Bouzeron). Sindet var åbent, sindet var indstillet på positive oplevelser… og de Villaines lille hvidvin overraskede mig fuldstændig. Alt skal ikke sættes til sammenligning med større sager, men stilen er puligny’sk med renhed, klarhed, pigeonæble, vanilje og stenfrugt, ja da… og sten. Sprødheden er tæt på spontant forvitrende, den fuld af alverdens mineraler, har aboslut ingen formildende frugtfedme, men har intensitet som inddampet agurkesaft med hvid peber. 91
Importeres af KB Vin
For millionærer og dedikerede afficionados er der én og kun én Echezeaux og det er legendariske Henri Jayers version. For os andre, som dels er for sent ude (læs:unge) og som hellere vil bruge pengene på en ny bil?! kan selvsamme Jayers grandnevø godt gå. Gilles Jayer-Gilles' udgave er transparent med lysrød kerne og blåviolet kant, mens duften er typisk, og med typisk mener jeg fadpræget (sådan har Jayer-Gilles været siden første gang jeg stiftede bekendtskab med huset i 1994). I glasset er den som æterisk olie, parfumeret, men dog klassisk med nellike, rødbede og så avantgarde-aroma af karry og læder allerede. Den har fornemt attack, præcis syre og god intensitet, meen… 89
Importeres af Sigurd Müller Vin
Hvor har jeg dog haft mange skuffelser med den mark. Placeringen skriger jo storhed til himlen, men mishandling af le terroir, sker desværre ofte og Lamarche har, ak og ve, ikke udnyttet jorden godt nok. Det er der ved at blive lavet om på… fornemmer jeg. Som ofte er farven skræmmende gennemsigtig. Først er den dæmpet, men efter ½ time er der røde bær og gevaldige mængder flygtig syre i næsen, den er næsten balsamisk, men vidunderligt druetro, selvom Lamarche sandsynligvis ville sige terroir-tro. Den besidder en frugtfedme jeg ikke har oplevet i La Grande Rue før, den er selvfølgelig syrerig, har sporadiske spor af fad, men er dybt harmonisk. 93
Importeres af Theis Vine
Jeg skal indrømme jeg aldrig nåede at få smagt René Engels vine, men millionerne fra Francois Pinault og en navneændring til Eugenie kan umuligt være af det dårlige. GE optræder her transparent med rødviolet kant. Så langt så godt, men så overtager fremmedelementet egetræ. Receptorerne i næsen mærker kokos, nellike og karamel, og så kunne man have bortdømt vinen, men nedenunder vokser langsomt en større og større frugtkoncentration frem, suppleret af stærk mineral… er det ler, er det vådt grus? Bærrene er de mørke, brombær og solbær. Elegant, nej, fornem, ja, og den løfter sig lige fra de habile producenters brede motorvej. 92
Importeres af Theis Vine
Jeg bliver aldrig venner med den årgang, men jeg bliver meget nemt venner med Cros Parantoux – og så bliver jeg nok heller ikke venner med bryske Emmanuel, men hans vinstil forelsker jeg mig gerne i. Emmanuel Rougets mikrocuvée er sort som kul… allerdybest nede, er der rødbede, metal, lakrids, smuldret skolekridt, mens smagen er stor, bred (ja det forventer man ikke lige af en Cros Parantoux), forbavsende fast og mineralsk, krydret med grønne urter, persille og granskud, men bliver så næsten som châteauneuf med lædervarer og lakrids. På alle måder en værdig bourgogne. 94
Importeres af Domaine Brandis
Kan man smage Romaneée-Conti heri? Den er der, det siger de på domænet, og så kan man selvfølgelig smage den! Rødbedebolsjer og hybente, den kombination kan da ikke blive mere burgundisk – det mørke og bagte sammen med det syrerige og let undermodne. Den er pågående, slikagtig, letløbende, men ultraintens, æggende, lokkende og inciterende. 93
Importeres af Sigurd Müller Vin
Sortrød og derfor lidt anderledes end kombatanterne i samme årgang. Duften er fantastisk, åben og intens med klart mørk dominans, overmodne hindbær, solbær, soja og nellike, mens smagen er saftig og nærmest flæsket og røget – og så fornemmer jeg altså hestemøg og det er ikke nødvendigvis af det dårlige. Den optræder som en slags barolo blot uden tanninsparket. 95
Importeres af Vinrosen
Grandeur fornægter sig ikke, den viser sig ikke ved størrelse, omfang eller muskler, men ved det Jørgen Leth ville kalde tilstedeværd. La Romanée 02 er den senere tids største bourgogneoplevelse med sin kontrære lyse farve og ædle muskatblomme, saftige reine claude-blomme, hindbær og ribs plus subtile korender – man burde putte det på håndled og bag ørene! Marken med de blottede kalksten optræder her som rød champagne uden bobler, ultramineralsk og intens. 97
Importeres af Vinrosen
Bourgognesekter og kenderklubber vil muligvis fornægte mig, når jeg hævder at La Tache er en freak, en burgundisk anomali – når den spiller, og det gør den jo ofte, er det en slags kombination af serralunga-barolo, margaux og cote-rotie. Her er den fuld af teblade, cigar, aske, mynte, blåbær og soja, surmælk og lakrids. Koncentrationen er klar, åbenlys, men tung bliver den aldrig og som den eneste af vinene i dette 02 flight er den vokset efter 4 timer. 97
Bævrende, skrøbelig, vis, det levede livs udtryk, en karamel, et rosenkål, tawny og ruby port på én gang, eddike er det ikke, men livlig frugt har den ikke mere af. På trods af sen kælderrelease fra Latours faciliteter, en afdanket stjerne. 83
Et boblende mellemspil – en sjældenhed fra virtuosen Cedric Bouchards hånd. Løgskalsfarvet og dufter af hindbær, bacon, citron, blodappelsin, belgisk lambic med kirsebær og den er sprød, vildt mineralsk, fuld af klaksten, tør og stram. 93
Importeres af Petillant
Bourgogne 1990, Maison Leroy
Blot en intro til årgangen og den havde set klart bedre dage. Liv var der da, men hovedindtrykket var en ramme uden indhold – frugten var væk. 80
Direkte fra Drouhins private skatkammer. Uforbeholden kærlighed – den vin ramte noget, en nerve, en følelse. Den er fuld af kräuterblut, gammeldags sangiovese, hindbær, hybente og mynte. Den svæver og er alligevel skræmmende intens, den er koncentreret uden det indkogtes præg og helt uden fornemmelse af klister eller restsukker, ej heller overekstraheret bitterhed – det er sitrende naturligt. Syren er høj og der er mærkbar tannin, frugten lever fint og eftersmagen er bourgogne når det er bedst, jordet og muldet. 94
Importeres af H.J. Hansen, Vinspecialisten
Hvis La Tache er en anomali, er Leroys Beaux Monts monstrøs – en Gulliver blandt lilliputter. Mørk, dyster, sodet, krydret med mynte, citronmelisse og løvstik, domineret af kirsebær, ymer, røget laks og liljer, sorte oliven og læder. Strukturen er som hermitage, stram ja, bredskuldret ja i høj grad, tannisk og samtidig næsten oversøisk likorøs og svulstig. Det ER dog umiskendeligt pinot noir og klart en stor en af slagsen. 96+
Fra et sent kælder-release i 2004. Både som ren fremtræden og som udtryk for noget historisk, er det en stor oplevelse. Først og fremmest er livet i behold, ja faktisk er der masser af levetid i den endnu. Den er ældet med ynde, har mynte, læder, kastanje og forbavsende frisk frugtighed intakt. Smagen sitrer og vibrerer, markerer sig klart på hele tungen og i mundhulen og lever videre i eftersmagen med den uforlignelige skovbund, hvor gammel vækst formuldes og nyt liv skabes. 95
Importeres af Esprit du Vin
Ærgrelse er ikke ordet. Der findes kun store flasker og ingen store vine… hvor er det sandt. Aftenens forventede dramatiske højdepunkt var ubetinget en fuser, moribund og skræmmende fuld af brune kartofler, puddersukker og syre, helt og aldeles uden frugtighed. Standen var fin, men proppen faldt ned i vinen ved åbning. Farvel oh milepæl! 75??
Jordbær hører i min verden grenache til, men den her ”stank” af jordbær – sommervarme senga sengana, sødmefulde, friske og intense. Duften var både imponerende livlig og endimensionel, smagen havde saftighed, tannin og eftersmag med parmaskinke og lakrids – en både interessant og mystisk vin – jeg vælger tilhængernes parti. 92
Importeres af Dronninggaard Vin
Toppunktet fandt sted midtvejs, men afslutningen slog smæk med halen. DRCs Richebourg har aldrig været en stjerne hos mig, men 88eren viste noget om tidens magt og tidens vigtighed. Den var fuld er svampe, sherryeddike, kirsebær, pilsner, røg og læder. Næsen er bjergtagende og interessant, mens smagen er fuld af liv, syreskarphed og alligevel den modne vins balance – den er fokuseret og bredspektret på samme tid og har høj impact på hedonismeskalaen. 94
