Hvis du skal på Heartland i morgen, har du formentlig allerede tjek på, hvem, der spiller hvornår. Men hvis du stadig har et par huller i programmet, giver vi her vores favoritter til de største oplevelser. Også i år sender vi et team afsted, og du kan blandt andet læse vores interview med den store amerikanske forfatter Jonathan Franzen i løbet af weekenden.
Men her er de bands, vi ikke vil gå glip af.
Benjamin Dane, journalist, anbefaler:
Connan Mockasin
Det bliver med garanti syret, når den excentriske newzealænder indtager Highland-scenen på Heartland Festival. Connan Mockasin laver psykedelisk popmusik med skæve guitarriffs og en vokal, der lyder som en crooner på helium. Han har samarbejdet med navne som James Blake, Ariel Pink og ligeledes Heartland-aktuelle Charlotte Gainsbourg, og udgav sidste efterår albummet ’Jassbusters’, der blander popmusikken med soul, jazz, R&B og stenet 70’er rock i én stor surrealistisk suppe. Perfekt til en forhåbentlig solbeskinnet festival-eftermiddag, hvor du skal ryste de sidste tømmermænd af dig.
Hot Chip
Britiske Hot Chip lukker Heartland Festivals Highland-scene lørdag aften med en koncert, der kun kan gå hen og blive et sandt electropop-festfyrværkeri. Forsanger Alexis Taylor og co. har i snart to årtier holdt et imponerende højt niveau og tager – foruden 2009’s Grammy-nominerede hit ’Ready For the Floor’ – et massivt og anmelderrost bagkatalog med sig til den fynske festival. Formentlig vil du til koncerten også kunne få en forsmag på sangene fra Hot Chips syvende studiealbum ’A Bath Full of Ecstasy’, der udkommer 21. juni.
Agnes Buch, assisterende moderedaktør, anbefaler:
Lowly
Danske Lowly brød for alvor igennem med deres melankolske indiepop med nummeret ’Baglaens’ i starten af året, så det er noget af en bedrift, at de allerede nu indtager scenen på Heartland. Deres kunstneriske ambitioner er skyhøje, og vi ser frem til at blive suget ind i deres fortryllende og drømmende univers på fredag.
Solange
Beyoncés lillesøster kræver nok ikke en større introduktion. Vi står mest foran scenen for at høre numrene fra det fremragende album ’A Seat At The Table’ fra 2016, men sangene fra den nye plade ’When I Get Home’ går selvfølgelig også an, når Solanges fløjlsbløde stemme først får skovlen under Greenfield Stage torsdag aften.
Hans Philip
Der var landesorg da Ukendt Kunstner gik fra hinanden i 2017, men ligeså stor var glæden, da duoens ene halvdel, Hans Philip, pludseligt vendte tilbage til den danske musikscene med albummet ’Forevigt’ i marts. Redaktionen har skamhørt numrene ’Dagdrøm [1]’ og ’Siger Ingenting’, så vi kan ikke vente med at se koncerten på lørdag.
Nina Buth Olsen, journalist, anbefaler:
Charlotte Gainsbourg
Jane Birkin og Serge Gainsbourgs afkom Charlotte har generne i orden og talentet på det rette sted. Den fransk-britiske skuespiller, sanger og sangskriver har cementeret sin egen lyd med nummeret ’Deadly Valentine’, og har med stor succes fortolket Jimi Hendrix-klassikeren ’Hey Joe’. Nummeret ’Such a Remarkable Day’ fra hendes nyeste EP ’Take 2’ er værd at give en lytter mens du sipper hvidvin på stilk.
Laid Back
Da John Guldberg og Tim Stahl jammede løs i slutningen af 1970erne var det ikke med målet om at blive popstjerner. Det skete bare. I år kan duoen fejre 40 års jubilæum, og vi glæder os til at svinge med til deres evergreens ’Sunshine Reggae’, ’White Horse’ og ’Bakerman’.
Emil Norsker, digital redaktør, anbefaler:
The Smashing Pumkins
Da Grunge-bølgen var på sit højeste, var Smashing Punkins et af de vigtigste navne. Med deres dobbeltalbum ’Mellon Collie and the Infinite Sadness’ lavede de 90’er generations ‘The Wall’, og det var formentlig også det album, der var med til at begrave genren. For hvor går man derfra? Hvordan kan man toppe det? Selv havde The Smashing Pumkins også umådeligt svært ved det.
Billy Corgan sled ikke bare på sig selv, men også sine omgivelser, og efter den faktisk fine efterfølger ’Adore’ var der ikke meget band tilbage. Nu er de fleste medlemmer samlet, og på de seneste albums har pilen peget opad rent kunstnerisk. Der er derfor al mulig grund til at tro, at det ikke blot er et nostalgi-trip, man kan opleve på Heartland, men et af de få sidste store rockbands med et imponerende bagkatalog.
Elbow
Man må generelt være imponeret over musikprogrammet på Heartland. Der er få festivaler, der kan måle sig med den i år på kvalitet. En af de store oplevelser bliver helt sikkert Elbow, som formår at lave stadionrock til tænkende mennesker.
Der bliver ikke leflet for den brede smag med store omkvæd som hos deres mere strømlinede (og efterhånden mere ligegyldige) fætre i Coldplay, men de har mange stærke sange, der formentlig vil folde sig flot ud under den fynske himmel.
John Grant
Hvis jeg skulle nøjes med at vælge ét navn på dette års festival, ville det være John Grant. Han har været en af de mest interessante sangskrivere de seneste år, og hans musik stritter i alle mulige finurlige retninger. Manden er også på en slags hjemmebane, da han som bekendt har skrevet nummeret ’Queen of Denmark’, som Sinead O’ Connor har lavet en formidabel version af. Han spiller torsdag, og hans koncert kan formentlig sætte tonen for resten af festivalen.
Se, hvad vi ellers skriver om: Musik og Festival
