Blomsterbinder: ”Man skal ikke tro, at blomsterforretningerne tjener fedt på valentinsdag”

Tina, i hvor mange hvor år har du været blomsterbinder?

”Om et år har jeg været blomsterbinder i 30 år. Jeg tog først uddannelsen, da jeg var 40 år. Det var det, jeg altid havde ønsket mig at blive. Men jeg blev det ikke som ung, da mine forældre havde en skotøjsforretning. Derfor tog jeg en uddannelse på handelsskolen og solgte sko i 20 år. 

Men efter 20 år opstod en skillevej. Min far ville af med butikken, og så tænkte jeg: Nu skal jeg prøve det, jeg altid gerne har villet.”

Hvad lærer man på skolen?

”Man lærer teknikkerne, der bruges til at binde en buket. Når du tager én blomst, skal du tage den næste og sætte skråt tilbage overfor ... Det er lidt svært at forklare. Men det er teknikkerne i håndværket, man lærer på skolen.”

Var du naturligt god til det?

”Jeg klarede mig fint, ja, og det har jeg også gjort siden. Indenfor det seneste år har jeg to gange været på forsiden af Alt for damerne med kranse, jeg har lavet.”

Hvad skal man kunne for at være en virkelig dygtig blomsterbinder?

”Man skal virkelig elske det. Man skal elske det. Jeg kan sige det på den måde, at de dage, hvor jeg møder ind på arbejde, og der er kommet nogle virkelig fede blomster, så kan jeg næsten ikke vente med at komme til at binde med dem. Det er sådan, man skal have det. Så bliver man god, tror jeg. 

Det kan være svært lige at sige, hvilke blomster, der gør, at jeg tænker sådan. Det kan være noget med farverne, eller hvis det er nogle blomster, jeg ikke har set i lang tid. Blomster, der kommer bag på én. 

Det er også hårdt arbejde at være blomsterbinder. Du står oprejst hele dagen. Og alle dage skal vaserne flyttes ind og ud, og hver dag skal der skiftes vand i alle vaserne. Og så skal man også have lidt et naturligt talent for at få idéer. Hvis du lægger to ens bunker blomster foran to personer, så kan det være to helt forskellige udtryk, de får lavet.”

Nu til valentinsdag. Synes du, at det er en hyggelig anledning til lidt romance, eller synes du nærmere, at det er et indholdsløst reklamepåhit?

”Jeg hælder til reklame. Og man skal ikke tro, at blomsterforretningerne tjener fedt på dén dag. Selvfølgelig kommer der lidt ekstra ind, men i de følgende dage er folk mætte, og så er der stille. Blomsterne er også dyrere, fordi valentinsdag foregår i hele verden. Derfor bliver priserne sat op. Vi tjener mindre per blomst. 

Nu er jeg ikke chef i butikken, men der er ikke nogen blomsterforretning, der bliver tykke og fede på grund af den dag.”

Hvilke blomster, synes du, er de mest passende, når man gerne vil udtrykke sin kærlighed til én?

”Jeg kan godt lide den naturlige stil. Grøftekant, markagtigt. Det, synes jeg, er fantastisk. Jeg kan godt lide det udtryk, man får ved at blande fnillerblomster med mere almindelige, store blomster. Og der må gerne være mange forskellige blomster i en enkelt buket. Måske en eller to af hver og så 30 stilke.”

Har du en yndlingsblomst?

”Øh, ja, jeg har mange. Franske anemoner. Og stedmorblomster, selvom man ikke putter dem i buketter. Det er et dejligt forårstegn, når de dukker op. Det er de første, du kan plante i dine krukker.”

Er der så nogle blomster, du ikke er så vild med, når vi snakker kærlighedsbuketter?

”Almindelig krysantemum. Og heller ikke gerbera. Altså, de der gammeldags blomster. Og lisianthus. Der findes også en vild sort af lisianthus, men den almindelige er jeg ikke vild med. Den er for gammeldags.”

Fortæller kunderne ofte årsagen bag deres blomsterkøb?

”Nej, ikke så tit. Men indimellem kommer der mænd ind, hvor vi godt kan se, at de er lidt på afveje. Hvor de er på udkig efter buketten.”

Altså hvor du fornemmer, at de skal hjem og sige undskyld?

”Ja, hvor de måske har været til julefrokost og måske ikke har opført sig helt ordentligt. Så kan man godt se på dem, at de er slukørede. De kommer en gang imellem. 

Så er der også dem, der kommer ind med tårer i øjnene og skal købe blomster til kistepynt. Et sidste farvel til deres elskede. Der skal man virkelig lige suge luft ind og holde sine egne tårer tilbage, for man kan hurtigt blive rørt. 

Der er det vigtigt, at man tager styringen og får foreslået de forskellige muligheder, så der er noget at forholde sig til. Man må ikke være vægelsindet i sådan en situation. Ellers kan det ende fuldstændig i tårer. Det kan det virkelig.”

Ens sociale værktøjskasse skal være veludstyret for at stå i en blomsterforretning?

”Det skal den, ja.”

Hvordan fordeler kunderne sig egentlig mellem mænd og kvinder?

”Tre fjerdedele kvinder og en fjerdedel mænd, vil jeg skyde på. Nogle gange har vi også mænd i butikken, der er sendt i byen af deres kone. Så går de rundt og filmer med telefonen, mens de er på FaceTime, og så vælger konen derhjemme en buket.”