Forfatteren bag ’Pseudoarbejde’ er aktuel med en ny bog, og hans arbejdsrutine ville de fleste drømme om
Du kender Dennis Nørmark som manden bag kioskbaskende faglitteratur som ’Pseudoarbejde’ og ’Tilbage til arbejdet’. Men nu debuterer antropologen Nørmark med en vaskeægte spændingsroman, ’Harare’. Og hvordan gør man så dét – går fra virkelighed til fiktion? For Nørmark var alkohol et af de værktøjer, han greb fat om nede i kassen.
Jeg er professionel forfatter, det er mit arbejde, så jeg skriver så vidt muligt hele dagen. Jeg er dårlig til lige at tage to timer dér og tre timer dér. Jeg kan heller ikke bare lige sidde og skrive på et kapitel i en flyvemaskine eller i et tog. Det skal foregå i relativt lange, uforstyrrede stræk.
Jeg begyndte arbejdet med ’Harare’ i selve Harare, hovedstaden i Zimbabwe, hvor historien foregår. Derudover har jeg skrevet på den herhjemme, i Italien, i Frankrig og i Sverige. Især i de indledende faser tog jeg meget væk. Det havde jeg brug for – at komme fuldstændig væk fra alting. Jeg tror, det handler om, at jeg skulle skifte fra faglitteratur til skønlitteratur.
For at skrive skønlitteratur skal man have lukket op for nogle andre dele af ens hoved. Nogle andre dele af ens følelsesapparat. For mig krævede det, at jeg fik nogle stimulanser fra et andet sted end ved at kigge ned i det samme bord, jeg har siddet og skrevet ved i 10 år.
Modsat i mit arbejde med at skrive faglitteratur har jeg med ’Harare’ også flere gange siddet længe oppe om natten og skrevet. Prøvet at mærke, hvad det gjorde ved mig. Der er også blevet drukket mere. Alkoholen har jeg kunnet bruge som en stimulans til at lirke nogle følelser frem. Lidt vin eller whisky. Det gør jeg aldrig normalt. I faglitteratur er der ikke så mange følelser på spil.
