Derfor elsker danskerne krimier
Sommerferien er over os, og mange valfarter til stranden med et håndklæde over skulderen og en krimi i hånden. Vi har spurgt Lene Wissing, redaktionschef på Politikens Forlag, om hemmeligheden bag en vellykket krimi.
Foto: Getty Images & Les Kaner Læserne efterspørger krimier som aldrig før. På billedet er det den amerikanske komiker Buster Keaton, som ved selvstudier forsøger at uddanne sig til detektiv i filmen ’Sherlock Junior’. Foto fra 1924.
”Sproget og grebet om læseren. Er der den spænding, der får mig til at sidde fast i historien fra første sætning? Derefter ser jeg efter tempoet og karaktererne.”
”Den skal både ville noget med verden og med læseren. Den skal afsløre en side af virkeligheden, så man ser den på ny og i bedste fald bliver klogere. Der findes mange gode magtkritiske og politiske krimier, der bygger på solid research. Og så skal krimien have gode plottwists og chok, så læseren mærker jorden forsvinde under sig og pludselig ser historien i et nyt lys. Som når det barn, man troede var dræbt, står lyslevende på side 250, eller som når det går op for én, at den betroede kriminaltekniker … jeg må hellere stoppe her, så jeg ikke spoiler noget.”
”Det er de suverænt tilrettelagte overraskelser og chok. Det er vigtigt, at forfatteren doserer den viden, læseren får, med en Michelin-koks præcision, for læseren skal forføres til at tro, at han forstår sagens rette sammenhæng. Indtil han forstår, at han blev forført.”
”Måske. Men de udspekulerede krimiforfattere leger jo tit med læserens idé om, at hun er så snu og har gennemskuet det hele. Det skete, da jeg læste ’Kastanjemanden’ af Søren Sveistrup. Den er virkelig lumsk, og jeg kan stadig huske, hvor chokeret jeg var, da brikkerne endelig faldt på plads.”
