Derfor elsker danskerne krimier

”Sproget og grebet om læseren. Er der den spænding, der får mig til at sidde fast i historien fra første sætning? Derefter ser jeg efter tempoet og karaktererne.”

”Den skal både ville noget med verden og med læseren. Den skal afsløre en side af virkeligheden, så man ser den på ny og i bedste fald bliver klogere. Der findes mange gode magtkritiske og politiske krimier, der bygger på solid research. Og så skal krimien have gode plottwists og chok, så læseren mærker jorden forsvinde under sig og pludselig ser historien i et nyt lys. Som når det barn, man troede var dræbt, står lyslevende på side 250, eller som når det går op for én, at den betroede kriminaltekniker … jeg må hellere stoppe her, så jeg ikke spoiler noget.”

”Det er de suverænt tilrettelagte overraskelser og chok. Det er vigtigt, at forfatteren doserer den viden, læseren får, med en Michelin-koks præcision, for læseren skal forføres til at tro, at han forstår sagens rette sammenhæng. Indtil han forstår, at han blev forført.”

”Måske. Men de udspekulerede krimiforfattere leger jo tit med læserens idé om, at hun er så snu og har gennemskuet det hele. Det skete, da jeg læste ’Kastanjemanden’ af Søren Sveistrup. Den er virkelig lumsk, og jeg kan stadig huske, hvor chokeret jeg var, da brikkerne endelig faldt på plads.”

”En god hovedperson er en menneskelig hovedperson, gerne alt-for-menneskelig med skyggesider og hemmeligheder, som man selv kun tør drømme om. En dårlig hovedperson er en uinspireret kliché.”

”Fordi vi elsker at blive intelligent og nådesløst forført. Og fordi vi elsker at gå ind i mørket, når vi ved, at vi kommer ud igen, eller håber, vi gør det – måske er det af samme grund, at der altid er kø til den gamle rutsjebane i Tivoli. Og fordi mange krimier gør os klogere på menneskelige og politiske magtstrukturer.”

”Hvis vi nu skal blive i madbilledet, så findes der alle former for læsesult. Mange læser i dag både litterært og underholdende – og nogle krimier er netop begge dele på én gang.”

Lene Wissing, redaktionschef på Politikens Forlag, læser utallige krimier i arbejdsmedfør.

”Det er en serie med en fantastisk ambition om at fortælle én stor historie i ti bind med hver deres fortælling og med god tid til de forskellige karakterers udvikling. Jeg tror, at Jussis rekordmange læsere rundt om i verden kan lide, at han virkelig går til stålet, når han finder på og beskriver udspekuleret ondskab og grusomhed. Samtidig elsker de den menneskelige varme i beskrivelsen af karaktererne. Fx Carl Mørcks solide magelighed og Roses slagfærdighed og – som det viser sig i bind syv – hendes sårbarhed. De to elementer bliver holdt sammen i et overrumplende plot, det ved jeg, at mange læsere er helt vilde med.”

”Jeg er tit blevet begejstret for en god energi i sproget eller et fedt miljø, men man ved først, om krimien holder, når man når til det sidste punktum. Det gælder om at holde sin begejstring i kort snor, til man ser, hvordan forfatteren får turneret slutningen.”

”Jeg læste ikke selv Dan Browns ’Da Vinci-mysteriet’, da den i sin tid blev tilbudt danske forlag, men jeg har stadig mareridt om, at jeg sikkert også ville have sagt nej tak – for det var en anden tid, hvor underholdningsbøger ikke var så store. Det er selvfølgelig ens store skræk. Jeg har virkelig læst mange dårlige manuskripter besat af den tvangstanke: Tænk, hvis det er den nye Dan Brown.”

”Et par stykker af dem, faktisk. Til efteråret udkommer først et debuterende forfatterpar, Stine Bolther og Line Holm, som sammen skriver om en hovedperson, der er kriminal-historiker. Senere udkommer manuskriptforfatteren Iben Albinus Sabroes debut, en thriller ved titlen ’Damaskus’. Den handler om to venner, der mødtes i København som unge og genser hinanden i Syrien, fra hver sin side af regimet, så at sige.”

”Min bedste krimioplevelse var helt klart ’Spøgelsesslottet’ i serien om ’De tre detektiver’, som jeg læste, da jeg var 12 år. Jeg har selvfølgelig læst krimier i en helt anden verdensklasse siden, men jeg var saligt besat af den serie og af tanken om, at Bob, Pete og Jupiter kunne opklare alt.”