Fire minutter med David Barnwell: ”Hvis det sker, åbner jeg et lille boutique rejsebureau og bliver millionær på at sælge den helt rigtige alpedrøm til næste generation af rejseivrige danskere”

”Alperne og Sydtyskland. Når man tænker på, hvor rejselystne og -vante danskerne er og hvordan der nærmest er gået nationalsport i at finde på nye steder at tage hen, så undrer det mig oprigtigt, at der ikke er flere, der har fået øjnene op for området, hvor jeg er så heldig at bo. Naturen er vanvittig smuk, du kan svømme, vandre, stå på ski, surfe, spise som en konge, drikke vin og dase, og i det hele taget få alt, hvad ens rejselyst og sjælefred kan begære. Og det endda i en pakke, som stort set er uberørt, uspoleret og med en masse original karakter, som man efterhånden savner så mange andre steder. Det tager ikke mere end 1,5 time i flyveren fra København til München, og vupti – så står du midt i hele herligheden. Danskerne kender alperne, men det er mest fra skiferien. En dag går det måske op for flere, at der er så uendeligt meget mere at komme efter hele året. Hvis det sker, åbner jeg et lille boutique rejsebureau og bliver millionær på at sælge den helt rigtige alpedrøm til næste generation af rejseivrige danskere.”

”Et Polaroid 600SE filmkamera, som er et på alle måder absurd kamera, og som har tilhørt min far. Han arbejdede som som fotograf, og ifølge ham var det hans yndlingskamera. Det er kæmpestort, super klodset og tungt at håndtere, men jeg er vild med hvor anderledes og skørt designet, det er. Det kan kun skyde packfilm, som er udgået og derfor dyre, og ellers skal man bygge det om med en speciel adapter, så man kan skyde almindelige 120mm mediumformat-ruller. En dag tager jeg mig sammen til at sætte det i stand og fotografere alle mine venner, på den helt rigtige, super-langsomme, retro-analoge måde, som man kun kan med den slags for længst uddøde monstrøsiteter. Vi har brug for mere af den slags – ikke alting bliver bedre af at blive hurtigere, mindre og mere effektivt hele tiden. Og det minder det kamera mig om, når jeg har brug for det.”

”En lejebil. Jeg bor i byen, så har ikke brug for en bil i hverdagen. Så hver gang jeg skal noget, lejer jeg. Denne gang skal vi til hippie-bryllup i den første weekend i juli hos mine underboer, som har lejet et nedlagt landsted dybt i de østrigske alper. Vi pakker hele familien og snupper en forlænget weekend i bjergene med i købet. Før det var det nok skateboardgear og -sko. Det er en dyr hobby.”

”Tokyo, hvis jeg kan slippe afsted med. Jeg er vild med Japan, og Tokyo er et sted, som jeg vil anbefale alle at opleve mindst én gang i livet. Blandingen af det ultratraditionelle og hypermoderne gør Japan til noget helt, helt unikt på kloden. Det er en rigtig god by at fare vild i. Derudover er der bare lækkert: God mad, spændende kultur, vanvittig arkitektur, shopping som man ikke finder det nogen andre steder i verden, og generelt bare åndssvagt fede vibes hele vejen rundt.”

”Vi skal gøre op med ideen om, at det er uansvarligt eller ødselt at være gavmild. Både i praktisk forstand og i mere overført betydning synes jeg, at dét at være gavmild er noget af det bedste, vi kan gøre for hinanden. Det behøver ikke at betyde, at man skal smide om sig med ens penge eller tid. Men jeg synes, vi kan være bedre til at dele og tænke over, om vi nu også skal bruge alt det, vi har, udelukkende på os selv. Jeg synes tit, det bliver mødt med skepsis, hvis man tænker lidt i den anden retning. Hvorfor give noget væk? Jeg vil hellere spørge: Hvorfor ikke? Uanset om det så er at tage regningen på caféen, selvom det ikke er din tur, eller at give husly til folk som har brug for det. Det giver os noget som mennesker ikke at tænke på os selv hele tiden – og man får det bedre med sig selv af det.”