Kan Jesper Groth redde Melodi Grand Prix?

Den 18., 20. og 22. maj afholdes årets Eurovision. Kendere og andre inkarnerede fans har med al sandsynlighed krydset datoen af for længst, men det er længe siden, det var en selvfølgelighed, at danskere kunne Grand Prix-kalenderen.

Engang var Melodi Grand Prix det fineste event, man som dansk musiker kunne være med i. Det var dengang i 80’erne, hvor Birthe Kjær malede byen rød og Gry Johansen påpegede, at kloden drejer. Men da vi forlod det farverige, glitterfyldte årti, efterlod vi Grand Prix-sjælen der, synes det næsten.

”I Danmark var 80'erne programmets storhedstid, men i 90’erne kom der en træthed over formatet, både internt på tv-stationerne, men også blandt publikum. Grandprixet formåede ikke rigtig at udvikle sig,” forklarer Ole Tøpholm, DR's mangeårige Grand Prix-kommentator. Han er selv inkarneret Grand Prix-fan, men indrømmer gerne, at sangkonkurrencen har været igennem en slags identitetskrise, som har fjernet noget af stjernestøvet.

”Det handler blandt andet om, at Melodi Grand Prix var højdepunktet inden for dansk underholdnings-tv, men så kom der konkurrence fra andre formater,” tilføjer han.

Da konkurrencen fra alle de andre programmer kom, synes Melodi Grand Prix at tabe terræn. Tidligere var Grand Prixet noget, som danskere var sammen om, men – med undtagelse af Brødrene Olsens uforudsete triumf i årtusindskiftet og Emmelie de Forests i 2013 – har den tidligere så stærke fællesskabsfølelse været aftagende. I 70’erne og 80’erne var Grand Prix prestige i sin pureste form og udgjorde et af årets allerstørste tv-events, men i dag har konceptet mistet noget af sin magi. Siden årtusindskiftet har seertallene været svingende – men tendensen er klart faldende.

Men betyder det, at MGP er et støvet koncept, der har fejlet i fornyelse? Ikke nødvendigvis.

I årets udgave af Melodi Grand Prix skete noget, som måske kan hjælpe konkurrencen med at genfinde fordums storhedstid. Eller rettere: nogen.

Årets vindernummer hedder ’Øve Os På Hinanden’, og det er lavet af popduoen Fyr Og Flamme med Jesper Groth som frontfigur. Han er kendt for sit slående satiriske talent, som kan opleves i tv-serier som ’Klaphat’ og ’Sygeplejeskolen’. I modsætning til mange tidligere år har Fyr Og Flammes vindernummer ligget på P3-listen, og på Spotify er det dags dato spillet mere end 2,5 mio. gange.

På én og samme tid er Fyr og Flamme trendsættere, som giver dansktoppet poppet musik en ungdommelig makeover, og folkekære musikere, som bedsteforældre også kan vugge med på. De har gjort noget, som få kan gøre dem kunsten efter: De har skabt et hit, som er klokkeklart inspireret af 80’ernes kitschede glitter-og-glimmer-tidsalder.

”Jeg er vild med, at de to har taget 80'erne til sig, især fordi de er forholdsvise unge. De har jo fundet et ledigt hul i markedet, der består i at tage 80'erne til sig med kærlighed,” forklarer Ole Tøpholm:

”De har fået et enormt hit med ’Øve Os På Hinanden’ – og det er jo en succes, uanset hvordan det går til Eurovision.”

Fyr Og Flamme må godt

Det er ingen hemmelighed, at Grand Prixet har sværere ved at hyre etablerede musikere i dag end i 80’erne. Dengang kunne sangkonkurrencen være en genvej til succes, og flere ikoniske dansktop-musikere har bygget deres karriere ovenpå Grand Prixet. Som Laurits Emmanuel – ene halvdel af Fyr Og Flamme – siger: ”Måske vi skulle blive som Keld Heick. Så ved vi altid, hvad vi skal i marts måned.” Men når mange etablerede musikere siger nej, hvorfor sagde Fyr Og Flamme så ja?

”For det første har vi aldrig haft noget imod den dér Grand Prix-verden,” forklarer Jesper Groth. I Skype-framet bag ham hænger i øvrigt en rød amagerhylde, og han er iklædt briller med gule glas. Det er umuligt at vurdere, om de er købt i en high-end modebutik i indre København eller i den lokale thansen.

”De ringede til Laurits (Emmanuel, red.) først, derefter til mig, og vi sagde begge: 'Lad mig lige høre med den anden'. Vi ville lige tænke over det to sekunder – og det var virkelig kun to sekunder – for vi ved jo godt, at mange andre artister tænker: 'Ej, det er simpelthen for kitsch at deltage i sådan en sangkonkurrence,’” forklarer han.

”Men nu kan jeg ikke forstå, at der ikke er flere musikere, der prøver lykken med det. Vi har i hvert fald kunnet mærke det. Vores sang lå nummer 1 på hitlisterne efter showet,” siger han.

Jesper Groth sammenligner Fyr Og Flammes deltagelse i Melodi Grand Prix med en tur i Tivoli. Det er en intens tur i Det Gyldne Tårn, som man nyder, mens det står på – men der går alligevel lidt tid, før man skal have turen igen. Nogle prøver forlystelsen én gang – andre skal prøve igen en dag. Jesper Groth er ikke helt sikker på, hvilken type Fyr og Flamme er.

”Men jeg elsker, at Melodi Grand Prix har historien i ryggen. Sangkonkurrencer er der jo nok af, men hvor X Factor er en konkurrence, der skal finde den næste popstjerne – typer, der møder op i en beskidt hættetrøje og fem uger senere har fået så meget sponsortøj, at man har svært at huske, hvem man selv er – er MGP en konkurrence, hvor du vinder for at være den, du er,” forklarer han.

”Jeg var ikke gået videre to fredage i X Factor, men i MGP er vi et etableret band med vores egen energi.”

Den fordømte folkelighed

Tager vi tværs over sundet, har musikindustrien ingen problemer med Melodi Grand Prix. Der kan et ungdomsidol sagtens konkurrere mod en dansebanger fra svensktoppen og en ny artist fra et talentshow. Men i Danmark er musikere som udgangspunkt enten folkelige eller cool – ikke både og.

Ole Tøpholm forklarer det med, at vi har for vane at sætte artister i bås – og det gør det svært for Grand Prixet at lande etablerede musikere. Det handler simpelthen om, at konkurrencen er for folkelig.

”Der er nogen, som ikke kan fordrage folkelighed, og så er der andre, der synes, at folkelighed er fantastisk. Der findes masser af dansktop-klassikere fra slut 60'erne og 70'erne, som lever i bedste velgående, men det er noget, man altid har set lidt skævt til blandt etablerede musikere,” forklarer han.

”Grand Prixet er indbegrebet af folkelighed, og derfor er det svært at få etablerede musikere med. Artister er bange for at få det samme stempel som Birthe Kjær, Kirsten og Søren og alle de andre – selvom deres tid er så længe siden. Melodi Grand Prix hænger bare ved rent imagemæssigt.”

I andre lande kan man altså godt, men i Danmark betyder en deltagelse i Melodi Grand Prix, at der for altid vil være usynligt glitter på skuldrene af pågældende artist. Handler det om, at vi er kultursnobbede?

”Ja, hvis man skal skære det ud i pap. Jeg savner en intern respekt, også i musikmiljøet; For hvorfor kan en, der ligger nummer 1 på hitlisterne ikke synge i samme tv-program som en artist fra dansktoppen eller en, der har været med i X Factor? Det er meget opdelt i Danmark, og det synes jeg, er synd, for hvis man kombinerede de forskellige kræfter, tror jeg, vi ville have den perfekte fest,” svarer Ole Tøpholm.

Ja, vi mener det

Er det seriøst, eller er det satire? Dét er et spørgsmål, som Jesper Groth har fået mange gange. Fordi han er kendt for sine satiriske skuespilpræstationer, virker hans deltagelse i MGP på en måde som den perfekte parodi.

Når Jesper Groth bliver spurgt, giver han tålmodigt det samme svar hver gang.

”Nej, det er ikke for sjov,” siger han.

”Vi bliver hele tiden spurgt om det. Det er måske også, fordi folk har vænnet sig til 'Hey, det er mig og mine penge, er det din kæreste? Hende stjæler jeg også, og fuck din mor'-musik. Det er jo den gængse attitude derude, og den har vi ikke med os,” forklarer han.

”Men det vigtigste er, at vi ved, vi tager det seriøst. Der er nogen, der hører vores musik, som de hører Drengene fra Angora, og så er der nogle, der hører det seriøst. Det kan vi ikke tage os af. Vi har det egentlig fint, når vi ligger dér og svæver i folks tvivl.”

Fyr Og Flamme har kun eksisteret som officiel duo siden september 2020, hvor deres første single ’Menneskeforbruger’ ramte, og til dags dato har de blot udgivet fire sange.

Alligevel har de allerede positioneret sig i musiklandskabet som en slags moderne nostalgikere: Noget nyt med elementer fra fortiden. P3s unge lyttere elsker det, og det samme gør P4s brogede folkemasse. På deres Instagram-profil skriver de: ’Teenageidoler, dine forældre også kan forstå.’ Det synes på en måde at være den helt rigtige beskrivelse.

Om deres specielle status som skæringspunktet mellem generationer i en ellers kasseopdelt musikbranche kan brede sig og revitalisere konceptet Melodi Grand Prix, ved vi ikke endnu. Ole Tøpholm vurderer, at Fyr Og Flamme kan være med til at blåstemple konkurrencen, men det vil kræve, at flere etablerede kunstnere melder sig på banen de kommende år.

Egentlig har Jesper Groth ikke den store holdning til, om konkurrencen er hip eller folkekær eller sin egen rolle deri. Han har da registreret, at Fyr Og Flamme har fået flere følgere på Instagram og at P3 har grebet ’Øve Os På hinanden’, hvilket i starten undrede ham (”vi troede, at man skulle bære en bøllehat og gå med skrå taske for at være med på P3”), men nu er det et faktum. Han ved til gengæld, at han ikke frygter folkelighed.

”Det hele går som det skal. Vi havde udsolgt på Vega på halvandet døgn dagen efter MGP. Hvis der kommer en polterabend klædt ud i benvarmere og rulleskøjter og kreppet hår, så lad det være deres 80'erfest. Det har jeg ikke noget imod – og det ville jeg heller ikke kunne styre,” siger han.

”Jeg tror måske selv, det er kitsch, jeg føler, når jeg tænker på Grand Prix i 80’erne, jeg bruger bare ikke det ord. Men det er ikke dårligt. Når jeg og Laurits står nede i pisserenden og finder det helt rigtige 80’ertøj, synes vi jo ikke, det er grimt. Vi synes, det er smukt. Vi synes, at bilerne var flottere dengang og sodavandsetiketterne,” tilføjer han.

”Det er jo bare sådan, vi har det.”

På torsdag den 20. maj skal Jesper Groth og Laurits Emmanuel optræde på Eurovision-scenen til semifinalen i Rotterdam. Ingen ved, hvordan det vil gå med deres dansksprogede sang i den internationalt orienterede sangkonkurrence, men det er heller ikke det, der er vigtigt.

Det egentlige spørgsmål er i højere grad, om Fyr Og Flamme har formået at forny folkets interesse herhjemme, så MGP igen kan være arnested for hitartister in spe ligesom dengang i 80’erne. Ole Tøpholm mener, vi er på rette spor.

”En ting gør det ikke alene, men det betyder bestemt noget i det store billede. Det er langt fra givet, at du får et hit, bare fordi du vinder dansk Grand Prix. På den måde er projektet allerede lykkedes, uanset om vi får en top- eller bundplacering til Eurovision,” siger han.

”De har jo skabt en folkefest.”