Søren Malling om at slå igennem internationalt: ”Jeg er 54. Hvis jeg skal have en chance for at prøve det her eventyr, så er det nu”

Mads Mikkelsen, Ulrich Thomsen, Sidse Babett Knudsen og Pilou Asbæk er blandt skuespillerne i den første generation, der har haft held med at oversætte dansk succes til amerikansk. Tidligere var især sprogbarrieren en stopklods for selv de mest feterede, danske skuespillere, men oftere og oftere popper et dansk navn op i credit-listen på internationale film og tv-serier.

Fælles for de nævnte skuespillere er også, at de alle har spillet sammen med Søren Malling. Vi kender ham fra film som Gud taler ud og Kapringen og fra tv-serier som Forbrydelsen og Borgen, men det internationale arbejde, hans kollegaer er i gang med, lader vente på sig.

Indtil nu. For 54-årige Malling vil have en bid af kagen, inden det er for sent. Og med en rolle i Viaplays nye, egenproducerede, internationale thrillerserie, Rig 45, kan han være godt på vej.

Serien tager udgangspunkt i en dødsulykke på en olieboreplatform ude midt på havet. Firmaet bag sender en efterforsker ud for at undersøge omstændighederne, og det viser sig hurtigt, at uheldet ikke var så hændeligt, som man skulle tro. Kort efter efterforskerens ankomst bryder en storm ud, der umuliggør kontakten med omverdenen, og nu er hele mandskabet isoleret. Og en af dem er morder.

Søren Malling spiller rollen som helikopterpiloten Jens, en dansk krigsveteran, og på rollelisten ses også svenske, norske, finske, irske og skotske skuespillere, blandt andre David Dencik og Jakob Oftebro.

Serien er i første omgang planlagt til at skulle sendes i Skandinavien, men der hviskes allerede nu i krogene om, at planerne er større. Måske derfor tales der hovedsageligt engelsk på boreplatformen, undtagen i enkelte scener, der har engelske undertekster.

Vi har mødt Søren Malling for at blive klogere på regionale nuancer af nordisk noir, hvorfor han drømmer om kæmpe imod James Bond, og hvordan han har tænkt sig at erobre verden.

Søren, hvordan er det anderledes at lave tv-serie for Viaplay end for DR og TV2?

”Hvis du har arbejdet for Danmarks Radio, som jeg har gjort en del år, så mærker du, at du er en del af et stort maskineri, hvor pengene er der, og du derfor ikke behøver gå ud og markedsføre eller ’sælge’ slutproduktet. Viaplay er en privat gesjæft, så de skal sælge lortet. Det kan man godt fornemme. Der er lidt mere observans for, hvordan man skærer en tv-serie. Hvis du kigger på DR’s serier de sidste 30 år, kan du godt se, der er lidt mere plads til at gå mere i dybden og mere ud ad en tangent. For nogle, ikke nødvendigvis mig, bliver det måske lidt kedeligt og… litterært. Viaplay og andre streamingtjenester går efter Hollywood-modellen: Her er plottet, her skal der ske noget, her skal der være nogle nøgne kvinder og så videre, for ikke at miste seerne i afsnit tre.”

Hvad kan du bedst lide at arbejde med?

”Jeg er ligeglad. Så længe jeg synes, rollen er interessant, og jeg synes, jeg kan se mig selv i det, gør jeg mit bedste. Jeg tager i hvert fald ikke hensyn til, om det er skattefinansieret eller ej.”

Du siger, at du vælger projekter ud fra, om du kan se dig selv i rollen. Hvad var det ved Rig 45, der fik dig til at sige ja?

”Det var for en gangs skyld ikke mig selv, jeg valgte ud fra. Jeg syntes, konceptet var helt vildt sjovt: En boreplatform. 10 mennesker eller hvad vi er. En ulykke der viser sig at være et mord. Så kommer der en storm – den havde ingen set komme, hahaha. Det dér udgangspunkt for at lave en thriller, et drama, det synes jeg var sjovt. Også fordi det ikke kun var dansk, men fælles skandinavisk med lidt irsk. Og så det, at vi skulle tale engelsk.

I har danske, svenske, norske, finske, irske skuespillere…

”Der var faktisk også en skotte. Jeg fattede ikke en bjælde af, hvad han sagde.”

Hvorfor var det interessant for dig at være med i den kontekst?

”Det er sjovt ikke altid at skulle tale mit modersmål. Vi er ret gode til at tale engelsk i Skandinavien, selvom vi synger lidt mærkeligt. Og så syntes jeg, det var en sjov mulighed for at spille på en international bane, der har åbnet sig. Danmark er ikke længere et land, der kun kan producere til sig selv. Tv-serier på vores eget modermål er blevet solgt til udlandet, så nu træder vi et skridt længere op og prøver dét af. Det åbner for en helt ny arbejdsplads, ikke kun for mig, men også for kamerafolkene og instruktører, og hvad ved jeg. Hele branchen. Det er interessant at få lov til at være med til det, der sker nu. Ambitionen er god fra Viaplays side, og jeg kan godt forstå, at de ser et forretningsmæssigt potentiale i nordiske serier. Hvorfor skal det kun være Netflix og HBO, når vi kan lave noget, der kvalitetsmæssigt er lige så godt?”

Har du kunnet mærke nogen forskel i måden at være skuespiller på i de forskellige lande?

”Det er noget kulturelt. I Danmark har vi en… Ikke doven, men let tilgang til tingene, som har sin egen charme. Vi kan godt lide at improvisere og lade være med at tage det så tungt. Svenskerne og finnerne er helt nede og dykke i deres egen navle, før de overhovedet kan sige noget. Briterne er meget perfekte, meget korrekte. De kan i hvert fald deres replikker, når de møder op, selvom de ikke nødvendigvis ved, hvad de siger. Vi danskere går ikke op i at kunne det på rygraden, men vi ved fandeme, hvad det handler om. Det insisterer vi i virkeligheden mere på, end at kunne replikkerne.”

Er du til nordic noir?

”Ja. Ikke det hele og ikke altid, men ja.”

Hvilken genre kan du bedst lide?

”Det er det samme, som hvis nogen spørger mig, hvilken rolle jeg helst vil spille. Jeg ved det ikke, for den er ikke kommet endnu. Når man er ny skuespiller og kommer ud fra skolen og bliver spurgt, hvad man gerne spille, siger man altid Hamlet. Pjat. Why? Hver gang jeg får et tilbud, så tager jeg altid det, der tænder mig. Jeg har ikke en drømmerolle, ikke sådan en ’åh, jeg vil være James Bond’… Okay, måske lige James Bond. Men nej, det har jeg faktisk ikke.”

Sådan helt karrieremæssigt, er der noget, du gerne vil opnå?

”Ja, jeg vil gerne spille skurken i James Bond. Det vil jeg faktisk gerne. Fordi jeg ved, jeg ville kunne gøre det. Hvis du kigger på min karriere, så har der været rigtigt mange skurkeroller. Jeg er ikke sådan en romantisk dude. Deri ligger min force, og det er det, jeg godt kan lide at spille. Jeg er skabt som skurk. Måske har mine forældre trykket på en eller anden knap, før de lagde sig ned og gennemførte et samleje. Jeg er født til at være skurk, og jeg synes, det er mere interessant, for helten er ofte en unuanceret flødebolle. Det skal være ham, der siger de rigtige ting. Skurken er interessant, ikke fordi han er usympatisk, men hvis man kan tage the bad guy på sig og alligevel skabe sympati for ham.”

Skurken i James Bond, er det noget, du arbejder dig henimod?

”I mange år har jeg klaret mig selv forstået på den måde, at jeg ikke har haft en agent/manager. Det har jeg fået nu. En dansker som har et stort netværk i udlandet. Han ’har’ bl.a. Mads Mikkelsen og fik ham til USA. Jeg fik agenten ind over efter en anerkendelse af, at jeg ikke kan promovere mig selv i udlandet. Jeg kan sagtens forhandle løn, det synes jeg ovenikøbet er sjovt, men resten, netværket, det har jeg ikke. Min ambition er, at min nye agent kan skaffe adgang til nogle store skurkeroller i udlandet.”

Udover Rig 45 er du i år med i Redbad og Keepers, der begge er udenlandske. Kommer vi til at se dig i mere udenlandsk…

”Ja.”

.. på bekostning af de danske roller?

”Nej, det vil jeg ikke sige.”

Så lad mig omformulere: Kommer du fremadrettet til at prioritere anderledes?

”I princippet ja, men forstå mig ret: Jeg er 54. Hvis jeg skal have en chance for at prøve det her eventyr, så er det nu. Jeg er selvstændig, så jeg skal også huske at tjene nogle penge, mens jeg kan. Jeg har 10-15 år tilbage, indtil jeg kun kan spille morfar, så det er nu, jeg skal gøre det. Men jeg kommer ikke til at vælge det danske fra, for jeg har ingen forventninger om, at udlandet står i kø for at give mig en hovedrolle. Nævn mig én eneste dansk skuespiller, der har haft en stor hovedrolle? Nada. Dermed ikke sagt, at der ikke er danske skuespillere, der har flotte karrierer i USA, men det er stadig en tendens, der er på vej opad.”

Tror du, du vil kunne affinde dig med at være en lille fisk i et stort farvand i stedet for en stor fisk i et lille farvand?

”Sagtens. Okay, definer lille fisk. Lille-lille-bitte, det gider jeg ikke. Der ligger selvfølgelig en strategi, som jeg har lagt sammen med min agent, altså at jeg måske kommer til at tage nogle ting, jeg ikke normalt havde taget, fordi det kan åbne nogle døre. Jeg er jo ikke dum. Men hvis det er for uinteressant og for småt, så tager jeg hjem.”

Hvornår indså du, at du ikke kunne slå igennem i udlandet uden hjælp?

”For et halvt år siden. Jeg blev kontaktet af agenten, som gjorde mig opmærksom på det. Jeg havde prøvet lidt ved at kontakte nogle producenter, men det gik ingen vegne.”

Heller ikke med Borgen og Forbrydelsen på CV’et?

”Nej, men man skal også forstå, at i udlandet er mellemmanden meget vigtig. En amerikansk producent ringer ikke direkte til skuespilleren, det gør man bare ikke. Jeg ringede til producenter, men det virkede slet ikke. Du skal have et bureau, altså en veletableret agent, der sørger for dig. Så kan producenten ringe til bureauet, og bureauet kan ringe til producenten og spørge, hvad der er los, og så sige, at han har det her katalog af skuespillere i stald.”

Hvad betyder Rig 45 for den rejse?

”Det er da et step. Jeg tror, der efterhånden er fire eller fem engelske titler på mit CV, så det hjælper da på det. Held spiller selvfølgelig også ind, i forhold til at ramme de rigtige mennesker på de rigtige tidspunkter.”

Hvorfor har du ikke prøvet det her tidligere?

”Jeg tror ikke, det har interesseret mig. Og jeg har haft rigeligt at lave herhjemme. Søde børn, dejlig kone, fed lejlighed i København, jeg elsker min bil. Der har været masser af grunde til at blive her. Min horisont har ikke været rettet mod udlandet. Jeg har ikke set mig selv som James Bond-skurk før nu.”

Har danske skuespilleres horisont rykket sig?

”Helt sikkert. Det var væsentligt sværere for 10-20 år siden. Du skulle virkelig hitte med et eller andet, plus at du skulle tale meget, meget godt engelsk. Ellers blev du diskvalificeret. Tv-serierne har gjort, at udlandet har opdaget Danmark, selvom vi ikke taler perfekt engelsk. I løbet af de seneste fem år har det ændret sig sådan, at udlændinge i amerikanske film altid var karikerede russere og franskmænd med overdreven accent, til at det i dag er ligegyldigt. Du må tale med den mærkeligste accent du vil, så længe skuespillet er troværdigt.”

Hvad har fået dig til at tænke i de her baner?

”Efter Borgen mødte jeg rigtigt mange turister på gaden i København, hollændere, australiere og så videre, der var meget, meget begejstrede for serien. De spurgte altid, hvornår der kom mere. Og så måtte jeg skuffe dem hver gang og sige, at den er stoppet. But why? Jeg gad ikke hver gang forklare, at det er fordi, det er taxpayers money, og der er en strategi om at lave serier af 30 afsnit. Først en krimi, så en familieserie og så noget historisk. De forstår det ikke. Når det er godt, vil de bare have mere. Hvorfor producerer Danmarks Radio ikke bare noget mere? Borgen åbnede også op for nogle af de andre skuespillere, Pilou (Asbæk, red.) f.eks. Og der tænkte jeg, at det kunne jeg da egentligt også godt tænke mig. Og igen: Min alder er fremtræden, så jeg skal skynde mig. Så nu er jeg i gang, og jeg har oplevet, at sproget ikke er en udfordring, og jeg kan sagtens hamle op med skuespillere, der er ’større’ end mig selv.”

Rig 45 har premiere på Viaplay d. 8. juni.

LÆS OGSÅ: Skygger i magien: Er C.V. Jørgensen overhovedet en stor digter?

LÆS OGSÅ: Svend Brinkmann på Heartland Festival: ”Frygten for fremtiden bruges til at styre os”

LÆS OGSÅ: Billedkunstneren John Kørner om at hoppe på isflager, om at blive en mand og om at satse hele butikken