Når Søren Ulrik Thomsen er ked af det, sætter han en særlig Frank Sinatra-sang på

Her løfter den folkekære lyriker sløret for, hvilke sange der har været udslagsgivende i hans liv.

Offentliggjort

Den første sang, jeg kan huske, jeg hørte, var ...

Måske var det ’Solen er så rød mor’?

Hvis mit liv var en film, skulle the temasangen være ...

Krzysztof Komedas ’Lullaby’, som er temaet fra ’Rosemarys Baby’. Og helst i udgaven med Tomasz Stankos Quartet, hvor stykket hedder ’Sleep Safe And Warm’.

Willie Nelson fyrer godt op under marihuanaen i sit hjem i Texas.

En sang, jeg altid bliver i godt humør af, er ...

’Roll Me Up And Smoke Me When I Die’ af og med Willie Nelson. Jeg ryger ikke weed, men en enkelt pibe Blå Capstan skal jeg bare have hver dag. 

En sang, jeg altid hører, når jeg er ked af det, er ...

Frank Sinatras version af Gayle Caldwell’s ’Cycles’. Den gør det til at holde ud at være nedtrykt.

En sang, jeg elsker at optræde med, er ...

’Ode Til Regnen’ som jeg fremfører med Det Glemte Kvarter til Mikkel Grevsens smukke komposition.

John Lennon fotograferet i Rishikesh i Indien, da han stadig spillede sammen med The Beatles.

En sang, jeg ikke kan klare, er ...

’Imagine’ af John Lennon. Uklædeligt from.

En sang, der ændrede mit liv, er ...

’Starman’ af David Bowie. Jeg spidsede straks ører og blev klar over, at en ny tid var på vej, og bevidst om, at jeg selv tilhørte en ny generation.

En sang, der skal spilles til min begravelse, er ...

Joachim Neanders salme ’Lover den, Herre’ fra 1679, med de uforglemmelige linjer om, at Gud ’lader dig få / mer, end du selv kan forstå, / bedre, end hjertet begærer.’