Dansk cykel har vundet store designpriser, og nu kommer den endelig på gaden

Allerede før Anders Hermansens cykel kom på markedet, havde den vundet en af designverdenens mest prestigiøse priser, en Red Dot Design Award. Anders Hermansen selv har en fortid som designer hos B&O og en livslang kærlighed til cykler, og efter fem år på tegnebrættet og med prototyper er han nu endelig klar til at præsentere første udgave af sin cykel til verden.

Dansk cykel har vundet store designpriser, og nu kommer den endelig på gaden
Offentliggjort

”Jeg har altid elsket mekanik. Som lille havde jeg en motorcykelkarburator, som jeg skilte ad og samlede igen hver aften, før jeg skulle sove. Det var det samme med cykler. Jeg havde vel 10-15 cykler som barn, og jeg brugte rigtig meget tid på at bytte rundt på komponenterne på de forskellige cykler og på den måde skabe helt nye modeller. Jeg tog min interesse for cykler med ind i voksenlivet, og som designende menneske har jeg igennem 20 år også forsøgt at tegne dem selv.”

”Jeg har altid brugt ståltråd til at formgive idéer. Ens fingre tænker godt, og jeg bruger ståltråd til at folde små stel. Jeg havde forgæves prøvet alle mulige alternativer til det klassiske diamantstel, men en dag var den der bare lige pludselig. Brikkerne faldt på plads mellem det organiske, det statiske og det geometriske. Det var et flydende stel, ikke bare en forramme og en bagramme, men et tredimensionelt stel, der hang sammen hele vejen.”

”Fordi jeg ville lave én, der var bedre. Det har hele tiden været vigtigt for mig ikke at lave en designgenstand. Min cykel er et redskab, der er lavet til at køre på.”

”Min mission har ikke været at lave en lille cykel, men små hjul har væsentligt mindre luftmodstand end almindelige hjul. Verdensrekorden, som er 280 km/t, er sat på en cykel med 20” hjul. Når man skal skabe en cykel, man kører godt på, er parameteret omkring luftmodstand derfor ekstremt vigtigt. Vippepunktet i cyklen ligger nede mellem hjulene, så når jeg accelererer, får jeg mere fart direkte ud i hjulene. De store hjul, man bruger på stort set alle cykler i dag, er et levn fra dengang, hvor man kun måtte stille op i konkurrencer på cykler med en bestemt hjul-størrelse. Det har defineret cykler lige siden, og det giver ikke mening i forhold til fart.”

”Det vigtigste er stelgeometrien og den måde, du sidder på. Måske kender du det med, at du finder en gammel cykel i sommerhuset, som bare kører virkelig godt. Du triller ned gennem plantagen og ned til vandet og tænker, hvorfor er den her cykel så god? Det er stelgeometrien, der bare er faldet rigtigt ud. Det er lidt mystisk, at der skal så lidt til. Og så betyder stivheden i stellen selvfølgelig noget. Om den vejer et par kilo fra eller til gør ikke så meget, hvis bare du kører lige ud.”

”Jeg kalder den for en cykel med hjælpemotor. Det tog noget tid, før jeg overhovedet forstod el-cykler. En bekendt fortalte mig, at el-cykler vandt frem rundt omkring i verden. Jeg troede, folk var blevet dovne eller ikke gad træde selv, men kigger man på storbyer, giver det mening: Det er umuligt at komme frem i bil, trafikken er alt for tæt, og metroen er overfyldt med mennesker. Cykling er den enkle mands vej til at komme til og fra arbejde. Jeg kalder det en cykel med en hjælpemotor, fordi man netop kan cykle på den uden at bruge motoren. Slår man el til, kan man komme frem uden at svede, samtidig med at man får rørt kroppen og frisk luft i ansigtet. Så jeg har lavet et regulært transportmiddel, der ikke forurener, og som kan konkurrere med biler.”

”Jeg elsker bevægelse. Det dynamiske og det bevægelige er motiverende for tanken og for livet. Det er hyggeligt, at vi to sidder ned og snakker sammen nu, men jeg kan egentlig bedre lide, at vi bevæger os. At cykle er noget af det tætteste, man kommer på, at kroppen smelter sammen med et redskab. Det er ret flot, synes jeg. Jeg elsker min cykel, og det betyder meget for mig, at den er smuk.”

”Lad mig sige det sådan: Hvis jeg skulle køre jorden rundt, ville jeg køre på denne her.”

Følg Hermansen på @hermansen.copenhagen og læs mere på hermansencph.com.