Forfatteren Morten Brask ejer seks par bukser, et armbåndsur og fire æggebægre. Han ejer lidt flere ting end det, men markant færre end de fleste; 172 ting i alt.
Det ved han, fordi han har opgjort alle sine fysiske ejendele i et excel-ark. Her skriver han alt fra sin seng til sine badebukser ned, sådan at han løbende kan holde styr på antallet af ting i sit liv og - vigtigst af alt - holde tallet nede.
Morten Brask er minimalist. Det betyder, at han gør sig umage for at eje så lidt som muligt, fordi den enkelthed, der opstår, når han gør sig fri for ting, skaber plads til andre, vigtigere mindre materielle ting.
”Hver gang, jeg skiller mig af med noget, føler jeg mig lettere, som om jeg giver slip på noget gods, der holder mig nede,” fortæller den 45-årige forfatter.
”Da jeg var længst nede, havde jeg lidt over 140 ting, nu er jeg oppe på 172. Det tog lidt overhånd og blev måske lidt for ekstremt, der var for meget munk over det, så nu er min grænse for, hvor meget jeg må eje, på 200 i stedet for 100 ting,” siger han.
At måtte eje 100 ting er ellers grundtanken hos flere af de minimalister, der de seneste år har prædiket minimalisme som livsstil. Siden minimalismen udsprang i malerkunsten i efterkrigstidens USA, hvor de simple billeder hurtigt blev et populært modsvar på overfloden i den abstrakte ekspressionisme, har den bredt sig fra malerkunsten over i musikken, litteraturen, arkitekturen, moden og møbelkunsten.
Nu bliver den buddhistisk inspirerede filosofi også anvendt som mantra for, hvordan du kan leve dit liv mere simpelt, og utallige hjemmesider og bøger - blandt andet New York Times-bestselleren The Life-Changing Magic of Tidying Up - dedikerer sig til fænomenet. Modemagasiner til mænd skriver guides til, hvordan du kan rydde ud i dit klædeskab, blogs som The Minimalist skriver om, hvordan du kan bruge minimalismen til at rydde op i dit liv, og så er der alle bøgerne skrevet af erklærede minimalister, der guider dig til at komme ned på maksimalt at eje 100 genstande.
Flere internationale medier er begyndt at skrive om trenden i takt med at den er blevet mere udbredt blandt unge storbymennesker, der forsager materialismen til fordel for et mere simpelt liv.
”Unge urbane minimalister, som de kaldes, har vendt overflod ryggen siden økonomien gik nedad for nogle år siden. De tech-kyndige unge i tyverne har systematisk vendt sig mod mindre, mindre rodede og mere meningsfulde liv, et oprør mod forbrugerkulturen, der definerede deres forældre,” skriver canadiske The Star.
Det var på de mange nye hjemmesider og blogs om minimalisme, at Morten Brask i 2011 begyndte at læse om minimalismen som livsstil. Han var i gang med at skrive en bog om de spædbørn, han og hans daværende kæreste havde mistet år forinden. Spædbørnene, der var tvillinger – heraf titlen på hans bog, En pige og en dreng – var for tidligt fødte, og Morten Brask vidste, at det ville blive en udfordring at skrive om tabet.
”Det skulle være så rent som muligt. Der måtte ikke være floskler eller metaforer, sproget skulle skrues helt ned, fordi der var nok drama i emnet. Jeg satte dogmer op for mig selv og fandt ud af, at jeg godt kunne lide at skrive på den her meget minimalistiske måde,” fortæller han.
Minimalismen fik tag i ham og spredte sig til andre områder af hans liv end det litterære.
”Jeg fandt ud af, at der er en hel livsstil, og at den i virkeligheden ligger tæt op ad den måde, jeg altid har levet på. Jeg sørger altid for at have en tom indbakke, jeg bryder mig ikke om rod, og jeg kan godt lide det rene og det strenge,” siger Morten Brask, der i 2011 fik tildelt Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium.
Han begyndte at sortere i de materielle genstande, han havde samlet sammen. Efter lidt tid begyndte han at gå mere systematisk til værks og oprette lister med de ting, der gjorde ondt at skille sig af med, men som han ikke havde brug for. Ting, der havde affektionsværdi – mælketænder, danskstile, karakterblade – tog han billeder af, før han smed dem ud, mens han forærede eller solgte de dyre genstande, han ikke havde brug for.
”Mine venner blev glade for mange af de ting, jeg forærede væk – jeg har en tendens til at købe ret dyre ting – og jeg følte en enorm frihed ved at skille mig af med ting. Jeg kan godt lide tanken om, at jeg kan flytte uden mine venners hjælp,” siger Morten Brask.
LÆS OGSÅ: Dansker jagter uvejr på størrelse med Fyn: ”Det er ikke noget perverst ønske om død og ødelæggelse eller adrenalinkick”
Han havde omkring 300 ting – 700, hvis du tæller den bogsamling, han skilte sig af med, med – og derudover skrammel, der fyldte 12 affaldssække, da han begyndte at smide ud.
Han fortæller, at den materielle enkelhed – da han var mest ekstrem var hans lejlighed så tom, at hans stue rungede – smitter af på hans mentale tilstand.
”Der er en munkeagtig renhed over det, som smitter af. Jeg får en enkelthed i hovedet, som giver mig plads til at skrive og koncentrere mig om andre ting, end at jeg burde rydde op eller gøre rent,” fortæller forfatteren.
Han skilte sig af med sine dyre ure fra Jaeger-LeCoultre, fordi de fyldte for meget i hans hoved.
”Jeg købte et af dem for 55.000 kr. og det var pissehamrende smukt, men jeg blev øm om det og bekymrede mig for meget om, at komme til at gøre skade på det, så jeg solgte det igen. Minimalisme er at skille sig af med de ting og bekymringer, man ikke har brug for,” siger Morten Brask.
Selvom han erkender, at han gik lidt over gevind i starten, savner han ikke noget af det, han smed ud.
LÆS OGSÅ: Arbejder gratis hos Zentropa: ”Der er for mange, der filmer sig selv, lægger det på YouTube og kalder sig filmskabere."
”Jeg har været ude at købe en stegepande og nogle flere vinglas, fordi jeg fik smidt lidt for meget ud, men der er ikke noget, jeg decideret fortryder at have skilt mig af med,” siger han.
Han bruger stadig mange penge på ting, men køber nu kun nogle få, dyre ting.
”Du må gerne købe et B&O-anlæg, og du har råd til det, når du ikke køber alt det skrammel, du normalt kun køber, fordi det udløser et dopaminrush til hjernen. Men du må godt gå ind og købe noget, du synes er virkelig fedt,” fortæller forfatteren, hvis store investeringer primært går til lydanlæg, ure og en motorcykel.
Han oplever ofte, at folk bliver inspireret af hans minimalistiske livsstil og næsten tomme lejlighed på Østerbro.
”Jeg har en kvindelig forfatterkollega, der kom på besøg, og hun blev så fascineret, at hun accepterede en udfordring på at smide 40 ting ud på et døgn. Det gjorde hun, og hun var virkelig glad for det,” siger Morten Brask.
”Folk bliver smittede, det er næsten som en feber,” siger han, selvom han også oplever, at folk synes, at hans lejlighed er for tom.
Han tror, den finansielle krise, der ramte hårdt i 2009, bærer en stor del af ansvaret for, at minimalisme som livsstil er blevet populært.
”Da krisen ramte, og folks økonomi blev mere usikker, tror jeg, der var mange, der indså, at den her samtalekøkken-materialisme, der opstod i 1990’erne, egentligt ikke har så meget at byde på, og at vi kan leve et bedre liv med færre ting,” siger han.
Selvom han nu har levet efter minimalismens principper i tre-fire år, tror hans søster stadig, at det er en dille, der går over.
”Min søster har stadig stillet de ting, jeg forærede hende, til side, fordi hun tror, jeg kommer til at fortryde det. Men jeg tror, det er umuligt at gå tilbage til at have mange ting, når man først har levet mere simpelt,” siger han.
