Hummelklassiker genfortolkes i nyt samarbejde med sneakerbutikken Shoe Chapter

Den aarhusianske sneakerbutik fejrer 10 år i gummisålens land med Hummel.

Hummelklassiker genfortolkes i nyt samarbejde med sneakerbutikken Shoe Chapter
Offentliggjort

Shoe Chapter har gennem de seneste 10 år markeret sig på den danske sneakerscene som en butik, hvor gummifanatikere og gadehængere med garanti kan finde det næste nye at smide på fødderne. Og selvom sneakeren nu er ved at miste en smule af den medvind, den har haft, så kører Shoe Chapter ufortrødent videre uden den mindste slinger i valsen.

De har netop nu lanceret en ny sneaker i samarbejde med Hummel, som er en genfortolkning af den populære REACH LX 6000.

’Core Principles’ hedder den nye model, og den er farvet i årstidens ånd med forskellige nuancer af grøn med lilla detaljer. Den er dermed vintersikret mod de groveste misfarvninger fra slud, og det er derfor ganske risikofrit at spankulere åen i Aarhus rundt, mens man er på udkig efter lidt gadekredit.

Gummisålen er selvfølgelig et nik til de udødelige indenddørssko, som Hummel i årevis har langet over disken til det håndboldglade foreningsdanmark. Skoen kommer i et begrænset oplag på 300 styks, og skulle du være en af de heldige, så kommer den i specieldesignet skokasse med ekstra snørebånd, så det friske look kan holde hele vinteren.

Skoen købes i Shoe Chapter, A Few Store og på hummel.dk.

hummel111.jpg

hummeeell111.jpg

hummmmmelll111.jpg