”Alle mænd bør eje minimum en hvid skjorte. Den kan bruges til stort set alt andet end hårdt fysisk arbejde.”
Sådan siger Euromans moderedaktør, Frederik Lentz Andersen, der mener, at netop den hvide skjorte er det oplagte sted at starte i opbygningen af en klassisk garderobe med treenigheden, skjorte, slips og jakkesæt. Sammen med modeekspert og forfatter til ’Den velklædte mand’ Torsten Grunwald vil han her forklare, hvilke regler du skal følge – og hvilke du kan bryde.
Farve:
Annonse
Hvid:
”Du går aldrig galt i byen med en hvid skjorte, men den skal være ren! Du skal være opmærksom på, at en hvid skjorte med en fin poplin-kvalitet bliver temmelig gennemsigtig,” forklarer Frederik Lentz Andersen.
”Hvis du har meget mørke hår på brystet eller mange tatoveringer, skal du have en i en lidt grovere kvalitet. Man kan også have en undertrøje under, men man kan se det, og det virker lidt gammelmands-agtigt.”
Lyseblå:
”Det er meget en smagssag, om man vil have en lyseblå eller hvid skjorte - selv er jeg mest til lyseblå nuancer. De er mindre låst i udtrykket end hvid, der er så klart defineret. Man bør dog altid vælge en hvid skjorte til et jakkesæt om aftenen,” siger Torsten Grunwald, der udover at være forfatter også skriver for Børsen og har sin egen stilblog.
”Den pink skjorte er den kække og selvsikre skjorte i den klassiske garderobe. Pink er en rigtig powerfarve. Man mærker, pink er en powerfarve, så snart man tager den på,” fortæller Torsten Grunwald. Pink kræver noget af dig. Den går godt både til marineblå jakkesæt og lysegrå jakkesæt – gerne kombineret med et blåt slips. Før anden verdenskrig klædte man drengebørn i pink og piger i lyseblåt i England. Man så pink som en aggressiv og kraftfuld farve, som man skulle være dreng for at bære."
"Her bør man vælge poplin. Det er en fin tæt vævning. Man kan også godt vælge en skjorte med mere struktur i, fx i stoffet ’end-on-end’, der også er tæt vævet," siger Torsten Grunwald.
Frederik Lentz Andersen bakker op om poplin-valget, der også kan suppleres med Oxford-skjorte.
”Thom Browne, der har revolutioneret måden, vi har jakkesæt på, anbefaler, at man har en Oxford-skjorte på, hvilket er utraditionelt, men fungerer godt. Her er vævningen mere grov end poplin.”
Annonse
Manchetten
Skjortens manchetter skal sidde så tæt, at de ikke glider fra håndleddet og ned over hånden. Det indebærer, at skjorteærmerne må have lidt ekstra længde, så manchetterne ikke sætter sig fast om håndleddet, hvis man bevæger armen. Ligesom skjortekraven skal titte op over jakkekraven, skal manchetten også kigge en centimeter ud af jakkeærmet. Den almindelige enkeltmanchet med en påsyet knap er fint valg på de fleste skjorter. Ønsker man et fornemt strejf, må man finde skjorten med dobbeltmanchetter og manchetknapperne frem, skriver Torsten Grunwald i sin bog.
1. Enkeltmanchet med rund kant og en påsyet knap. 2 Enkeltmanchet med afklippet kant og en påsyet knap. 3 Enkeltmanchet med to påsyede knapper. 4 Den flamboyante cocktailmanchet, som James Bond er en stor ynder af, har enkeltmanchettens
knapper og dobbeltmanchettens omslåede manchet. 5 Dobbeltmanchetten, der foldes en gang tilbage og fæstnes med selvstændige manchetknapper, er det fornemme valg til forretningshabitterne. Englænderne er særligt glade for den. (Illustration: Torsten Grunwald, 'Den velklædte mand'.)
Manchet-knapper
Når det gælder manchetknapper, skal man vælge noget så diskret som muligt, gerne i sølv eller guld.
”En gentleman flasher ikke smykker,” siger Torsten Grunwald, der bakkes op af Frederik Lentz Andersen.
”Mange danske mænd har svært ved at dresse-up, og derfor kan de godt finde på at lave lidt sjov med manchetknapperne. Give det en form for distance. Men det virker sjældent."
I stedet skal man vælge nogle, der en historie i. Manchet-knapper kan man eksempelvis lade gå i arv fra far til søn.
”Det er en god måde at markere en overgang fra barn til voksen. Man kan også give dem til et bryllup. Så kan man lade tanten om at give en elektrisk barbermaskine.”
Flippen på kraven
Mange mænd har fået den opfattelse, at den stumpvinklede cutaway-flip er mere stilfuld end en flip med spidse snipper. Men det vigtigste er, at flippen harmonerer med slipseknuden og din hovedstørrelse. Vinklen på flippen – cutaway eller ej - er altså mest af alt et personligt valg.
”Flipper og kravehøjde skal passes til jakkens krave. Det er et forhold, der ofte overses. Traditionen er, at skjorteflippernes ydersider akkurat dækkes af jakkekraven, og at skjortekraven altid titter mindst en centimeter frem over jakkekraven i nakken,” tilføjer
Torsten Grunwald.
6 Spidse flipsnipper peger mod det uformelle, men kan stadig benyttes på den fine manchetskjorte. 7 Stumpe flipsnipper giver almindeligvis et mere formelt udseende end spidse flipper. Den radikale udgave af stumpe snipper kaldes cutaway. 8 Man kan prikke en flipnål gennem flippens snipper. Det løfter slipseknuden en anelse og holder den på plads. Flipnålen er sjælden i dag, men stadig gangbar, hvis man kan lide et excentrisk strejf. (Illustration: Torsten Grunwald, 'Den velklædte mand'.)
Sådan skal den sidde:
Der er en tendens til, at mange skjorter i dag er for smalle i skuldrene. Man skal sikre sig, at sømmen på skulderen går helt ud til skulderspidsen og gerne en anelse længere.
”Hvis der er diagonale folder over skjortebrystet eller skulderpartiet, er der sikkert problemer med pasformen,” fortæller Torsten Grunwald.
Kraven og flipperne skal være i balance med hovedstørrelse, ansigtsform og hals. Stort hoved kræver stor flip og lang hals en høj krave, skriver Torsten Grunwald i sin bog.
Kraven må heller ikke være for stram. Hellere en rummelig krave end en, der truer med at kvæle dig.
Der er mange, der gerne vil give den gas med farver og mønster på skjorten for at få et individuelt og spraglet twist i det klassiske udtryk. Det må man også gerne, mener Torsten Grunwald, men man skal først gør det, når virkelig man føler sig på sikker grund.
”Det afhænger altid af situationen, og hvem du er. Det er traditionelt den ældre herre øverst oppe på direktionsgangen, der kan tillade sig en form for flamboyant adfærd, hvorimod vi andre mere menige skal holde det straight. Jeg har dog personligt intet imod, at man fyrer den af, for eksempel i en storstribet skjorte. Men der er mange, der gør det, før de mestrer det basale. Det er uheldigt. Skjorter i tjubangstil og høj cigarføring i det hele taget er en kunst, der først rigtigt kommer med erfaringen.”
