Økonom vil hjælpe unge mænd med at blive rigere: ”Denne investeringsmulighed skal man hoppe på nu”

’Det er sikrest at lægge sine penge i mursten’ har man tit og ofte hørt fra ældre, halvsnalrede familiemedlemmer til diverse sammenkomster. Det er da også et godt råd, hvis man er født før 1980. Det er desværre bare ikke tilfældet for undertegnede, som er født i 2000.

Hvis man skal tro økonom og forhenværende chefstrateg og analytiker i Nordea Markets, Andreas Steno, så skal de yngre generationer tjene deres penge i den digitale verden. Det skriver han i sin nye bog ’Money (that’s what boys want)’.

Bogen er målrettet unge mænd, der ikke nødvendigvis har nogen viden om økonomi. Uvidende om netop det valgte jeg at stille ham nogle spørgsmål.

Hvis jeg nu gerne vil begynde at investere, hvad er så det første, jeg skal gøre?

”Helt lavpraktisk skal du finde ud af, hvor mange penge, du kan tåle at tabe. Det er det første spørgsmål, jeg vil stille mig selv: ’Hvor mange penge har jeg, som jeg ikke skal bruge i morgen eller i overmorgen?’ Og når man så har fundet ud af det, så er det bare om at få sat de penge ind på markedet. Det var også det, jeg selv gjorde, da jeg startede med at investere.”

Hvad skal man investere i?

”Det kommer ekstremt meget an på, hvem man er. Hvis der er lang tid til, at man skal pensioneres, og der ikke er nogen livsomstændigheder, der gør, at man skal passe på, så skal man bare fyre den af.

Det er min tilgang til det og har været det, siden jeg begyndte at investere i mine 20’ere. Der er så lang tid til pension, bekymringer og alt muligt andet, så man kan lige så godt få det maksimale afkast ud af det. Det betyder, man skal investere i kryptovaluta, teknologiaktier, osv. De ting, der virkelig kan svinge, men som også kan give store afkast.”

Hvad er den største misforståelse om investeringer?

”Langt de fleste, der udtaler sig på vegne af banker eller virksomheder, der investerer, har en alder, der skinner igennem, når de udtaler sig. Når man hører den gennemsnitlige bankøkonom udtale sig, så er det altid så forsigtigt. Og det, synes jeg, er et dårligt signal at sende til folk, der går i gang med at investere, og som typisk ikke er så gamle.

Hvorfor skal man være forsigtig? Hele pointen med at investere er ikke at være forsigtig. Man skal turde tage chancer for at få nogle afkast. Hvis man er en forsigtigper, så kommer man ingen vegne med det her. Det kan man være, når man er gammel.”

Hvad er den største fejl, folk begår, når de skal investere?

”Den fejl, jeg oplever oftest, er, at man lader sig påvirke af det, der sker i verden. Under corona troede man for eksempel, at hele verden ville gå i hundene, og det var stort set det bedste tidspunkt at starte med at investere, da alting steg, nogle få uger efter corona ramte.

Så at lade sit investeringshumør begrænse af det, man ser i nyhederne, det er ikke særlig smart. Historisk set er det bedre at udelukke alt den støj og tage nogle risici.”

Så når man skal investere, er det smartest ikke at følge med i nyhederne?

”I enkelte tilfælde har det nok været smart at følge med. Men det er i virkeligheden undtagelsen, der bekræfter reglen. I langt de fleste tilfælde er man langt bedre tjent med ikke at lade sig påvirke af, hvad der sker i verden.

Hvis man tager et nyere eksempel med den store bank Silicon Valley Bank, der krakkede i USA, der var der virkelig mange, der var bange for, at der ville komme en bankkrise, da det mindede lidt om finanskrisen i 2008. Men efter meget kort tid kørte aktiemarkedet igen.

I dag håndterer det politiske system nemlig kriserne helt anderledes. De må ikke vare for længe, og derfor kaster man penge efter problemet med det samme.”

Du skriver i din bog, at man skal vide, hvornår man skal gribe chancen, og hvornår man skal passe på. Hvornår skal man det?

”Jeg vil faktisk snarere sige, at man skal passe på, når alle render rundt og giver hinanden high fives. Det er i virkeligheden der, der er størst risiko for tilbagefald. Man skal vurdere, om stemningen i verden er dårlig eller god. For hvis stemningen i verden er dårlig, er det oftest et godt tidspunkt at købe mere. Hvis stemningen er supergod, så er det faktisk sjældent det bedste tidspunkt.”

Du skriver, at ’boligmarkedet er so last decade’. Men priserne på ejerboliger steg med syv procent i 2024 og forventes at stige igen i år.

”Det er selvfølgelig et okay afkast, syv procent, men hvis du kigger på, hvad teknologiaktier eller bitcoin gav i 2024, så overhaler det dét mange gange.

Selvfølgelig er det fint at have sin egen bolig. Det vil jeg ikke argumentere imod, men boligmarkedets afkast er ikke specielt prangende, hvis man måler det op mod alt muligt andet.

Så den der fortælling om, at det bedste, man kan gøre, er at sætte sin penge i mursten, den køber jeg ikke. Særligt ikke, fordi vi har haft tre eller fire årtier, hvor renten er faldet. Og vi er så tæt på nul, at det simpelthen ikke kan lade sig gøre længere.

Den medvind boomer-generationen og generationen efter red på, den findes simpelthen ikke mere.”

Men du har jo selv investeret i boligmarkedet?

”Ja. Og det er da en del af, at jeg har fået flere penge at investere. Men jeg har også været med i nogle af de gode år siden 2008. Men de år er bag os.”

Du skriver i din bog, at man ikke behøver have dybe lommer for at investere. Alligevel fortæller du, hvordan dine forældre købte en andelslejlighed til dig, som du siden solgte med stort overskud. Modsiger du ikke lidt dig selv og bogens pointer med den historie?

”Altså jeg er helt med på, at når man skal i gang med at investere, er det ikke særligt sjovt kun at have 100 kroner at gøre det for. Og hvis man skal blive virkelig økonomisk uafhængig, så er man selvfølgelig nødt til at tjene nogle penge, man kan investere for.

Det har jeg også selv gjort. Jeg har selv været løjtnant og kriger på arbejdsmarkedet igennem en årrække for at opbygge den sum penge, jeg har investeret for.

Så det ville være at stikke folk blår i øjnene ved at sige, man bare kan investere 100 kroner, og så bliver alt godt, for det kan man ikke. Den største hurdle ved at starte med at investere er at finde pengene til at komme i gang.

Den problematik er der desværre ikke rigtig nogen løsning på. Det er man nødt til at komme igennem med hårdt arbejde.”

Hvor mange penge kræver det så for at begynde at investere?

”Man kan lige så godt komme i gang, så snart man har nogle få tusind kroner. Det er klart, det kan man ikke leve for, men det giver dig føling med, hvordan markedet fungerer. Så jeg synes næsten ikke, der er nogen nedre grænse for, hvornår man skal gå i gang.”

Du anbefaler, at man skal være ’grådig, når andre er frygtsomme’, og at man skal investere i kryptovaluta, NFT’er og Big Tech. Kan man godt tjene penge, hvis man har nogle etiske grænser, man ikke vil overskride?

”Hvis man laver en test af, hvor gode afkast, man får, hvis man har lagt en masse etiske lag ned over sine investeringer, så vil afkastet som udgangspunkt være lavere. Så det koster dig at have holdninger. Det må man så gøre op med sig selv, om man ønsker at have det eller ej.

Altså jeg vil ikke sige, jeg har nul holdninger, når jeg investerer, men jeg har ikke mange. Og det er egentligt mit udgangspunkt. Man optimerer sit eget afkast ved at have så få holdninger som overhovedet muligt.

Jo større fleksibilitet, du har til at indtage de synspunkter, som fungerer på markedet, jo større afkast vil du lave. Så jeg synes, det er fair nok at sige, hvis man vil trække et moralsk/etisk lag ned over sine investeringer, så vil det koste på dit afkast.”

Hvad vil du ikke investere i?

”For nuværende, tror jeg ikke, jeg kan nævne noget, som er børsnoteret og i øvrigt er lovligt, som jeg ikke ville investere i. Jeg har personligt ændret holdning til hele våbenindustrien gennem de sidste tre-fire år i forbindelse med krigen i Ukraine. Så det er et konkret eksempel på et sted, jeg før har været tilbageholdende overfor, men ikke længere er det.”

Hvad så med at investere i russiske virksomheder?

”Jamen, det har givet sig selv. Afkastene har været helt ad Pommern til, så det har ikke givet mening at gøre det. Men, nej, jeg ville heller ikke have lyst til det.”

Udviklingen i USA skræmmer mange med Big Tech-ledernes forhold til Præsident Trump. Skræmmer det dig?

”Ikke det fjerneste. Jeg betragter det meste af det, der sker i den amerikanske teknologisektor, for positivt. Og jeg synes i virkeligheden, at de gav efter for en ekstrem sindelagskontrol igennem demokraternes regeringsperiode. Så der har jeg personligt ingen problemer overhovedet.

Jeg kan godt forstå, at folk bliver enormt trætte af den måde, Elon Musk opfører sig på. Jeg navigerer i det på den måde, at det er helt åbenlyst, at Teslas salgstal er elendige, fordi Elon Musk har været et stort fjols. Og så kommer jeg helt automatisk til ikke at investere i den aktie, fordi det ikke går så godt.

Hvis der er mange mennesker, der beslutter sig for, at de ikke kan lide Elon Musk. Så kommer aktien også helt automatisk til at gå dårligt.”

Hvad er din holdning til online aktieguruer og ’finfluencere’?

”Min største reservation overfor de her Instagram-guruer er, at der ikke er nogen af dem, der har tjent penge på at lave investeringer i virksomheder selv. De tjener penge på at bilde dig ind, at de har gjort det. Og det er der en myriade af eksempler på.

Dem, der er gået direkte fra handelsskolen i Danmark til Dubai for at leve et liv i sus og dus, der er jo noget galt. Man skal bruge sine øjne, når man ser sådan en person. Det giver jo ikke nogen mening, at de har tradet sig til et sådan et liv, det er jo kun på grund af kursusindtægter.”

Prøver du at gøre op med den tendens ved at skrive den her bog?

”Jeg håber meget, at den målgruppe, som kunne finde på at falde for de her Instagram-guruer kunne finde på at læse den her bog. Den er i høj grad skrevet til dem. Og så kan man så sige, Andreas, er du ikke i gang med at tage penge fra det samme segment? Jo. Men det er 299 kroner. Engangsbetaling. Og der kommer ingen tynde forklaringer og dårlige trades.”

Jeg studser lidt over bogens undertitel ’that’s what boys want’. Er den her bog kun målrettet unge mænd?

”Ja. Kort og godt. Bogen kom i stand, da Jesper Ravnborg, jeg har skrevet bogen med, kom og sagde: ”Andreas, du er den helt rigtige til at skrive en bog til unge mænd”. Det sagde han i kølvandet på, at Female Invest havde udgivet en bog til unge kvinder. Og det var jeg frisk på.

Jeg tænkte, at hvis de måtte lave noget så målrettet, så måtte jeg også. Og jeg ved godt, det er ude af tidens ånd at lave en bog, der kun er målrettet unge mænd. Men det har jeg altså ikke noget imod.”

Har du et godt tip til, hvad man skal investere i lige nu?

”I de næste fem til syv år ser det ud til, at den teknologiske udvikling kommer til at gå så stærkt, at det her er en ekstrem investeringsmulighed, men også hvis man skal nå at positionere sig, inden kunstig intelligens har lavet verden om. Så jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at være med på de ting, så hurtigt, som du overhovedet kan. Ellers kommer man til at sakke bagud.”

Hvad så hvis man følger dine råd, og det flopper?

”Så er man forhåbentlig ung nok til, at man kan lave det om. Målet med at målrette denne bog og skrive ’boys’ på forsiden, det er, at jeg henvender mig konkret til unge mennesker, der har livet foran sig. Det er klart, jeg ikke ville give de samme anbefalinger til en person, der er 65. Det her er målrettet folk, der har langt til pensionsalderen, og som kan tåle, at det kan gå galt.”