Godhavn, Grønland, Livø: Hvorfor siger vi egentlig undskyld?

Godhavnsdrengene fik i 2019 en officiel undskyldning. Tidligere i år overbragte statsministeren en personlig undskyldning til 22 grønlandske børn for de svigt og overgreb, som den danske stat har påført dem. Nu kan endnu en undskyldning være på vej.

I foråret offentliggøres en udredning af forholdene for de titusinder af danskere, der var underlagt sær- og åndssvageforsorgen fra 1933 til 1980. Over 700 af dem var drenge og mænd, som i årene 1911 til 1961 var anbragt på Anstalten Livø i Limfjorden.

Nogle af mændene havde begået kriminalitet, men flertallet havde ingen dom. De blev regnet for asociale, fordi de for eksempel vagabonderede og ikke slog sig ned med kone og barn, eller moralsk åndssvage, hvis de for eksempel fandt på at iføre sig kvindeklæder.

Anbringelsen på Livø var på ubestemt tid, og for mange var eneste mulighed for at komme væk at underlægge sig kniven og blive kastreret eller steriliseret. Dermed havde myndighederne sikret sig, at de ’degenererede’, som de blev betegnet, ikke kunne få børn.

Kort sagt: Man ødelagde fra statens side drenge og mænds liv i hundredevis.

Rapporten fra Særforsorgskommissionen skal kortlægge de oplevelser og traumer, behandlingen har haft, og kan resultere i en officiel undskyldning fra regeringens side.

Så vidt vides lever ingen af Livø-mændene længere, men nogle af dem fik børn, som lever i dag. Har de ret eller krav på en undskyldning? Og hvad signalerer en officiel undskyldning, der kommer så meget på bagkant?

”Vi er oftest mere tilbøjelige til at markere fællesskabets sejre end vores brøde, og i årtier har skiftende danske regeringer afvist at sige undskyld, men med denne regering er det anderledes,” forklarer Lisa Storm Villadsen, professor ved Københavns Universitet og ekspert i officielle undskyldninger.

”Først så vi undskyldningen til drengene fra børnehjemmet Godhavn, og så kom undskyldningen til de grønlandske børn, som blev tvunget til Danmark for at blive en slags mønster-grønlændere. Det tyder altså på en konsekvent anden tilgang til spørgsmålet om officielle undskyldninger, hvis vi ser endnu en undskyldning,” siger Lisa Storm Villadsen.

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens far var Livø-dreng, og Nyrup har fortalt, hvordan stemplet ’socialt åndssvag’ forfulgte hans far gennem livet. Faren havde svært ved at få arbejde og for eksempel lov til at tage kørekort. Men det lykkedes ham at stifte familie, og han var utrolig stolt, da hans eneste barn formåede at komme i gymnasiet og siden blev landets statsminister.

De politiske signaler

En officiel undskyldning kan give god mening, selvom de direkte ofre er borte, mener Lisa Storm Villadsen:

”Værdien af en undskyldning fra regeringen forringes ikke af, at der kommer flere undskyldninger; undskyldningen er jo lige vigtig for dem, der har været udsat for uretten. Men det er vigtigt, at regeringen forklarer så specifikt som muligt, hvad der siges undskyld for, så ofrene får oplevelsen af, at deres lidelser bliver anerkendt, og det omgivende samfund forstår de smerter og sår, som de forurettede har været udsat for. Officielle undskyldninger er vigtige symboltunge begivenheder for de implicerede, men har også en funktion i forhold til resten af befolkningen.”

En officiel undskyldning har altid flere modtagere, forklarer Lisa Storm Villadsen. For det første er det de skadelidte og deres pårørende, og dernæst er undskyldningen rettet til det omgivende samfund. Men en undskyldning kan også bruges værdipolitisk af afsenderen, i dette tilfælde den siddende regering:

”Med en undskyldning kan regeringen fortælle om sine værdier og forklare, hvordan den forholder sig til tidligere tiders socialpolitik, som Socialdemokratiet jo har stor andel i udformningen af. En undskyldning sender altså vigtige politiske signaler, også om hvordan regeringen mener, politikken skal se ud fremover,” siger Lisa Storm Villadsen og fortsætter:

”Når regeringen tager afstand fra handlinger, der er sket på eksempelvis en institution for mange år siden, siger den samtidig, at sådan skal omsorgen for den gruppe mennesker ikke være i dag. Dermed kan en undskyldning også blive en politisk løftestang for interesseorganisationer, som kan kræve at undskyldningen følges op af politisk handling,” mener hun.

At påtage sig et ansvar

Det kan synes sært, at statsministen i dag kan sige undskyld for noget, der skete før hun overhovedet blev født. Men professoren understreger, at Mette Frederiksen repræsenterer en institution – den danske stat – og derved godt kan sige undskyld for noget, staten har gjort – eller undladt at gøre.

”Det er transhistorisk (at noget rækker ud over sin egen tid, red.), at statsministeren tager afstand fra fortrædeligheder, der er sket i vores fælles historie, og dermed viser hun, at regeringen påtager sig et ansvar, vi alle bør stå ved,” siger Lisa Storm Villadsen.

I Canada er regeringslederen Justin Trudeau blevet beskyldt for at være i undskyldningernes vold, fordi han har undskyldt for en lang række ugerninger begået under hans forgængere.

”Kritikken kommer fra mennesker, som ikke mener, at man skal røre ved fortidens synder, og det er klart, at vi ikke skal bruge undskyldninger til at hænge fortiden ud. Men ser vi for eksempel på de grønlandske børn, som blev fjernet fra deres familier og ført til Danmark, uden at deres forældre fik at vide, hvornår de fik dem at se igen – det ville danske embedsmænd aldrig have budt deres egne børn. Det var et udtryk for en racistisk holdning overfor Grønland, men samtidig med at vi ikke skal dømme fortiden på nutidens standarder, kan vi bruge den til at blive mere afklaret om vor tids værdier,” afslutter professoren.