Så meget hvile fik de franske og belgiske spillere, inden de igen skal i kamp i aften, hvor VM-semifinalen mellem de to nabolande står for døren.
Men hvordan påvirker det intense kamprogram spillerne? Hvor stor er den statistiske ulempe ved at ende i forlænget spilletid? Og hvilken rolle spiller den engelske ligastruktur på VM-kulminationen?
Annonse
Vi har sat professor på Insititut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet Peter Krustrup i stævne for at få et indblik i, hvilke fysiologiske faktorer, der forventes at spille en rolle, når Jules Rimet-trofæet på søndag skal sendes til Frankrig, Belgien, Kroatien eller England.
Udover at have en Ph.D i idrætsfysiologi, har Krustrup UEFAs Pro-Licens, hvor han sidste år skrev sin afsluttende opgave om forlænget spilletid, intensitet og træthed i VM og EM og betydningen af indskiftere i moderne topfodbold.
”Det tager faktisk 3 døgn at restituere fuldt ud, hvis man har spillet alle 90 minutter i en VM-kamp, endda selvom man har fået masser af væske, kulhydrater, søvn og lidt ekstra salt. Hvis man medregner opvarmning og korrigerer for spillernes komplekse bevægelsesmønstre, løber en spiller over 90 minutter, hvad der svarer til et halvmarathon.”
”Moderne topfodbold er meget intenst, og spillerne skal være i virkelig god form for at holde til så mange intense kampe. Man skal dog huske på, at en VM-trup med 23 spillere er meget forskelligt belastet, når det gælder kampminutter. Nogle har spillet rigtig meget og kæmper med at få restitueret nok, andre har slet ikke spillet og kæmper med at få trænet nok til at blive afgørende i knockoutkampene. For knockoutkampene er slaraffenland for indskiftere.
Tænk blot på André Schürrle og Mario Götze; de to indskiftere, der afgjorde VM-finalen i 2014 for Tyskland, eller Quaresma, Moutinho og Éder, der afgjorde EM-finalen i 2016 for Portugal.”
”Statistikken fra de seneste 25 års VM- og EM-slutrunder viser, at man kun har 25% chance for at vinde, hvis man skal i forlænget spilletid mod nogen, der har været i forlænget spilletid færre gange end eget hold den samme slutrunde. Dette gør sig f.eks. gældende, når Kroatien møder England, der kun har været i forlænget spilletid én gang.
Annonse
Det skyldes blandt andet træthed – der er ingen tvivl om, at Kroatiens kerne, bestående af Modric, Rakitic, Perisic, Mandzukic, Rebic, Strinic og Vida, der har spillet fire eller fem hele kampe plus to gange forlænget spilletid, vil være påvirkede. De spillere, der starter på banen, har i forlænget spilletid en nedsat sprint- og højintensdistance på 30-50%.
Vi så samme mønster, da Argentina tabte VM-finalen til Tyskland i 2014 efter forlænget spilletid, hvor Argentina havde været i forlænget spilletid to gange, mens Tyskland kun havde været det én gang.”
”Generelt har de europæiske lande været godt forberedt ved at være i rigtig god fysisk form og ved at have forberedt sig ved at træne i varme omgivelser. Kombinationen af den høje intensitet og de omkring 30 grader i mange af kampene, har stillet meget store fysiske krav til alle holdene. Det gælder dog ikke kun for de nordeuropæiske hold, som måske har været bedre forberedt.
De sydamerikanske og sydeuropæiske stjernespillerne som Messi, Neymar og Cristiano Ronaldo har i flere af de afgørende kampe virket for trætte til at gøre en forskel til sidst i kampen. I knockout-kampene har indskiftere allerede lavet fem mål i slutningen af ordinær tid, Chadli og Fellaini fra Belgien, Firmino og Augusto fra Brasilien og Agüero fra Argentina. Jeg forventer, at vi kommer til at se endnu flere løbestærke indskiftere som afgørende målscorere i de sidste fire kampe.”
”Det moderne fodboldspil er så fysisk krævende, at det fysiske overskud spiller en stor rolle. Man har i mange slutrunder set for mange englændere være i dårlig form, skadede og både fysisk og mentalt udslidte. Der er ingen tvivl om at den meget lange engelske sæson med rigtig mange kampe har været en del af forklaringen. Men denne gang er anderledes, fordi den engelske trup består af yngre og mere løbestærke spillere.
Gareth Southgate har også været god til at inddrage ekspertviden om fysisk træning. Jeg har lige fra starten haft en god fornemmelse i forhold til det engelske hold, der står med gode kort på hånden. De har alt andet lige friskere spillere end Kroatien og har mulighed for at lave en række offensive indskiftninger som Rashford, Vardy og Welbeck, som både kan spille en rolle i hurtige omstillinger, hvis England er foran, men også kan lægge pres på, hvis kampen er lige."
”Det er oplagt at nævne Frankrig og Belgien, der endnu ikke har været i forlænget spilletid, og kunne spare en del spillere i den sidste gruppekamp. De to hold er ret lige, både hvad angår offensive profiler, speed, intensitet, hovedstødsstærke spillere, indskiftere, mulighed for at rotere i startopstillingen og dygtige indskiftere. Det bliver spændende.”
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.
