Det er svært at holde de danske arme ned efter Europa League-runden i går. Først slog Esbjerg Belgiens stærkeste hold Standard Liegie, og siden lavede Christian Eriksen et brillant mål for Tottenham. Se målene her.
Det er ikke kun os danskere, der har svært ved at holde begejstringen tilbage, når det gælder Christian Eriksen. Efter hans flotte debut i weekenden, som han toppede i går med et klassemål, kalder BBC ham maestro, og også The Guardian er imponeret.
”Et vidunderligt skud fra en fantastisk spiller. Han kan vise sig at være det bedste køb af alle i transfervinduet.”
Se det smukke mål her:
Selv holder danskeren sig på vanlig vis til at kalde mål ’fint’.
”Mit mål var virkeligt fint, og jeg er rigtig glad for at score i min anden kamp,” sagde han til ITV4.
Dybt inde i overtiden vandt Esbjerg en overraskende 1-2 sejr over belgiske Standard Liege. Bag scoringen stod Mushaga Bakenga, der er udlejet fra Standard Lieges rivaler i Belgien Club Brugge.
Se her de samlede højdepunkter fra kampen:
Samtidigt vandt Michael Laudrups Swansea en flot sejr over Valencia, og lagt sammen med FCK's uafgjorte kamp mod Juventus kan vi kun glæde os over en ganske fornem uge for dansk fodbold.