Så er vi her igen. Endnu en gang trækker Rafael Nadal, Novak Djokovic og Serena Williams overskrifterne før en stor turnering, men af vidt forskellige årsager: Djokovic nægtes indrejse i USA, da han stadig ikke vil lade sig vaccinere imod coronavirus. Serena Williams har annonceret sit karrierestop efter turneringen. Og Nadal?
Uden sin serbiske rival har Nadal endnu bedre mulighed for at vinde sin tredje Grand Slam i år og dermed sin 23. af slagsen i alt. Djokovic vandt som ventet dette års Wimbledon og dermed sin 21. Grand Slam. Nadal måtte trække sig fra Wimbledon med en skade og har knap spillet siden. Men regel nummer ét i herretennis er som bekendt: Man må aldrig afskrive Rafa Nadal.
Tennis er dog meget mere end disse mestre. Lad os dykke ned i feltet hos herrerne først. US Open er den Grand Slam, der er sværest at forudsige og dermed mest åben.
Annonse
Årets mest åbne Grand Slam
US Open er årets fjerde og sidste Grand Slam. Turneringen i New York byder på masser af entusiasme blandt de tennisglade amerikanere, men det er også en lidt underlig turnering på grund af dens sene placering. Den føles mere åben og overraskende.
Kalenderåret starter med turneringer i Australien og Mellemøsten på hardcourt med Australian Open som første højdepunkt. Foråret er lig med grus og bygger op til Roland Garros (French Open). Derpå følger den korte græssæson, der peaker med Wimbledon. Og så bliver det underligt: Små, eksotiske turneringer på både græs og grus, som føles næsten anarkistiske, fordi de ikke bygger op til en stor turnering. De findes bare i deres egen ret og leverer romantik i mindre skala, fra Båstad til Gstaad, fra Palermo til Prag.
Når denne døsige, men inspirerede sommerferiestemning har lagt sig, melder arbejdet sig igen med The North American Swing i august: Turneringer i bl.a. Washington, Montreal, Toronto og Cincinnati med mere prestige, flere præmiepenge og ikke mindst mulighed for at gøre sig klar til US Open. Fra nu og året ud spilles næsten alle turneringer på hardcourt.
Siden Federer i overlegen stil vandt US Open fem gange i træk fra 2004-2008, har turneringen været den klart mest åbne Grand Slam hos mændene. Siden da har der været hele otte forskellige vindere. Det er uhørt mange i en tid, der har været så domineret af Federer, Nadal og Djokovic. Til sammenligning har kun Murray og Wawrinka prøvet at vinde henholdsvis Australian Open, Roland Garros og Wimbledon i de år (2009-2021).
Annonse
Endnu mere interessant er det, at der de seneste fire år har været fire forskellige mandlige vindere af US Open. Det lover vel godt for 2022?
Efter den flotte præstation ved Wimbledon i år kan vi ikke undgå at spekulere i den kontroversielle showman Nick Kyrgios (t.v.). Kun Novak Djokovic (t.h.) kunne stoppe ham, men han kan ikke deltage i US Open, da han stadig ikke vil lade sig vaccinere imod coronavirus.
Europæisk favoritværdighed
Novak Djokovic kan som bekendt ikke stille op i New York, og Federer er også ude med en skade. Ikke at schweizeren ville blive spået de store chancer. Skulle man – som de fleste af os nok gør – gå og savne at se maestroen, kan man glæde sig til hans egen turnering Laver Cup sidst i september, hvor han stiller op for Team Europe sammen med … Djokovic, Nadal og Murray. Ren nostalgi. Team World har ikke en chance. Det har de formentlig heller ikke til US Open, hvor alle favoritterne blandt herrerne er fra Europa.
Lad os spole tilbage til de sidste fire års herrefinaler ved US Open: Sidste år vandt Medvedev sin første Grand Slam. I 2020 vandt Dominic Thiem, hvilket også var hans første Grand Slam-triumf. I 2019 vandt Nadal, i 2018 Djokovic.
Østrigske Dominic Thiem var i flere år stort set den eneste spiller, der kunne drille The Big Three ved større turneringer. Efter en lang håndledsskade er han langsomt ved at være tilbage, men er i skrivende stund nr. 231 i verden og et stykke fra sit topniveau.
Russiske Daniil Medvedev indtager ATP-ranglistens førsteplads, og det har han næsten gjort i stilhed. De seneste måneder har han spillet relativt lidt. Dels er han blevet opereret for brok, dels bryder han sig efter eget udsagn ikke synderligt om hverken grus eller græs. Han er født til hardcourt, hvor han kan være en modbydelig og mildest talt ukonventionel modstander, der med sin ranglede krop og atypiske greb om ketsjeren ligner en Nintendo Wii-karakter. Trods få kampe i benene er han blandt favoritterne, men han har haft problemer imod top 10-spillere de seneste måneder, og i fjerde runde kan han løbe ind i Nick Kyrgios.
Fænomenet Alcaraz og kaotiske Kyrgios
Annonse
Det åbner til gengæld feltet endnu mere op for spillere som græske Stefanos Tsitsipas og det spanske fænomen Carlos Alcaraz.
Tsitsipas slog for nylig endelig Daniil Medvedev på udendørs hardcourt, men han har ikke de bedste erfaringer fra US Open, hvor han aldrig er nået længere end tredje runde. Unge Alcaraz har haft et par vanskelige måneder: Oven på et mildest talt imponerende forår er han begyndt at spille mere rådvildt og lave væsentligt flere uprovokerede fejl. Et par unge italienere har spændt ben for ham: Ved Wimbledon tabte han i fjerde runde til Jannik Sinner (21 år). I finalen i Hamborg tabte han til den stilfulde grusspecialist Lorenzo Musetti (20 år), og i finalen i kroatiske Umag tabte han endnu en gang til Jannik Sinner.
Men større er krisen heller ikke: Alcaraz ligger som 19-årig nr. 4 i verden, og han har trods alt spillet sig i seks finaler i år. Kan Alcaraz allerede i år tage sin første Grand Slam? Han har vundet minimum ét sæt i alle kampe, han har spillet i 2022, og han har kun tabt to kampe efter at have vundet første sæt.
Carlos Alcaraz ligger som 19-årig nr. 4 i verden og har spillet sig i seks finaler i år. Kan han allerede i år tage sin første Grand Slam?
Efter den flotte præstation ved Wimbledon kan vi heller ikke undgå at spekulere i den kontroversielle showman Nick Kyrgios. Kun Djokovic kunne stoppe ham, og efter turneringen måtte australieren da også erkende, at det var mentalt hårdt at spille så mange gode kampe i træk.
I år har han også haft stor succes i double med landsmanden Kokkinakis, hvor makkerskabet har ført til flere titler, bl.a. ved Australian Open. Kyrgios’ topniveau er decideret skræmmende, og efter eget udsagn servede han så godt i Wimbledon-finalen, at ingen andre end returmesteren Djokovic kunne slå ham den dag. Kyrgios vandt opvarmningsturneringen i Washington uden at få brudt serven en eneste gang.
US Open 2022 er formentlig hans bedste chance for at gå hele vejen ved en Grand Slam i single, men han skal formentlig forbi Medvedev allerede i fjerde runde.
For god ordens skyld må man hellere nævne hjemmebanefavoritterne. De amerikanske mænd har ikke været i nærheden af kvinderne i det 21. århundrede, men uden talent er de ikke. Solide Tommy Paul (25 år), Sebastian Korda (22 år), Brandon Nakashima (21 år), evigt sympatiske Frances Tiafoe (24 år) og den mere upopulære Jenson Brooksby (21 år) har alle mulighed for at gøre sig gældende i et par runder, men lodtrækningen gør det svært at forvente meget mere.
Det samme gælder den rutinerede servekonge John Isner, der kan rende ind i Holger Rune i anden runde – mere om ham senere. Nå ja, og så er der den old school Maxime Cressy, som har haft nogle gode måneder på græsset med sin serv-flugt-spillestil. Bedst chancer har Taylor Fritz (24 år), som vandt den prestigefyldte Indian Wells i foråret.
Tidligere i år spåede jeg, at tyske Alexander Zverev ville vinde sin første Grand Slam ved netop US Open. Efter en grim ankelskade ved Roland Garros måtte han forlade banen i rullestol og stiller ikke op.
Hos herrerne er der i år generelt mange spørgsmålstegn. Kan Kyrgios overraske? Er Alcaraz moden til mere end en kvartfinale ved en Grand Slam? Er Medvedev helt frisk? Er der nok piller i verden til at dulme Nadals smerter? Feltet er åbent, og selvom vi kan savne nogle af de store spillere, er US Open igen en mulighed for det endelige gennembrud for flere herrer.
Holger Rune og hans team har denne sommer tilknyttet en mentaltræner.
Det danske håb
Holger Rune imponerede alt og alle ved Roland Garros i år. Sejre over spillere som Denis Shapovalov og Stefanos Tsitsipas bragte ham helt til kvartfinalen. Siden da blev det til seks nederlag i første runde på både græs og grus.
Nu er han tilbage på hardcourt, hvor han skal vende skuden. Her fik han endelig brudt stimen med en sejr over franske Benoît Paire, der både kan slå nogle af de mest spektakulære slag på ATP-touren og lave nogle af de mest groteske fejl. Holger Rune sejrede sikkert 6-3 6-2 i Washington.
Siden da er det blevet til fornuftige sejre og hæderlige nederlag. Han har trænet med både Nadal og Murray og (med stor succes) spillet double med Tsitsipas. Ved US Open er han tilmeldt double med den skønne flair-spiller Alexander Bublik fra Kasakhstan. Jo, spilleglæden ser ud til at være tilbage. Holger Rune har trukket tyske Peter Gojowczyk, som ikke har haft et imponerende 2022, i første runde.
Det 19-årige stortalent har ligesom Clara Tauson gjort, hvad han kunne for at få en masse kampe i benene og har spillet flere turneringer før US Open. Akkurat som Tauson er hans topniveau afsindigt højt, og det er dét niveau, han skal vise sig selv, at han kan ramme igen.
Holger Rune og hans team har denne sommer tilknyttet en mentaltræner. De arbejder langsigtet, og der er da heller ingen grund til oprigtig bekymring på trods af den nylige række af nederlag. Holger Rune har en ærgerrighed som få andre, og den gejst og gnist skal genfindes og gentændes.
Clara Tauson og Holger Rune kunne næsten ikke være mere forskellige som typer, men ret bemærkelsesværdigt står de lige nu i samme situation og med samme forhåbning. De to danskere har mulighed for at få en frisk start på de amerikanske hardcourts.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.