John Jensen sad på sit kontor hos Rigspolitiet i Glostrup, da han fik opkaldet en fredag i oktober 2017. Vicepolitiinspektøren var mødt til sædvanlig tid. På skrivebordet foran ham lå kedelige rutineopgaver. Men opringningen fra en af hans kollegaer, der stod ude ved Øresund, skulle vise sig at blive en af de mest skelsættende i hans karriere.
De to politihunde, som John Jensen i samarbejde med det svenske politi havde fået fragtet til Danmark, havde reageret på færten af lig på farvandet mellem Danmark og Sverige. Kort tid efter havde dykkere fundet og bjærget den svenske journalist Kim Walls hoved og ben i Køge Bugt.
”Den opringning ændrede dagen fuldstændig. Jeg blev virkelig glad, fordi vi hele tiden havde håbet på, at det nok skulle lykkedes. Det var en præstation til et 12-tal. Jeg var glad på hundenes vegne, det var dem, der gjorde en afgørende forskel,” siger John Jensen.
Som leder af Politihundetjenesten er John Jensen i tæt kontakt med danske, svenske og norske hundeførere, der er centrale i opklaringen af bl.a. mord, sædelighedssager og røverier i hele Skandinavien.
350 danske politihunde er specialtrænede i at finde enten narkotika, brandbare væsker og sprængstof eller menneskelige kropsvæsker som sæd, blod og spyt. Yderligere har der siden årtusindeskiftet eksisteret en gruppe bestående af omkring 15 hunde, der er trænet til at finde nedgravede lig.
Det var lighunde, der fandt plastikposer med Kim Walls afskårne lemmer i Køge Bugt. Eftersom arbejdet foregik på vand, var det danske politi nødt til at tilkalde en labrador og en schæfer fra Sverige.
”Svenskerne har trænet deres hunde til at finde færten af lig på vand, mens lighunde i Danmark er trænet på land. Hundene kan i virkeligheden præcis det samme, de er bare specialiserede på to forskellige områder.”
Oplæringen af de danske og svenske hunde foregår på forskellig vis. Svenskerne fryser isblokke med tøj, der har været i kontakt med lig, og smider dem i havet. Når blokkene tør op, frigiver de molekyler med færten af lig, som stiger op til overfladen. Hundeførerne sejler derefter henover stedet med hundene, som skal give en markering. I Danmark træner man i stedet hundene ved at nedgrave ligklæder i jorden.
”Hunden snuser først til tøjet med liglugt. Så lægger man det nogle meter væk, så hunden stadig kan se det. Når man giver en kommando, skal hunden løbe over til tøjet og vise den markeringsform, man har valgt. Når den har gjort det, får den en belønning. Det gør man igen og igen, indtil hunden selvstæn-digt finder tøjet og viser sin markering.”
Hundens markering kan være at stå stand, at gø, at dække eller at lægge det ene øre ned eller stå på tre ben. Selve tegnets form er ikke så vigtig. Det skal bare give føreren klar besked om, at hunden har fået færten. Og ifølge John Jensen tager hunden aldrig fejl, når den først er færdigoplært.
Eftersøgningen af Kim Walls ligdele var særlig indviklet. Normalt vil de svenske hundeførere helst arbejde, når der er ro på vandet, men efteråret viste sig fra sin grimmeste side med regn og vind.
Hundeførerne brugte i alt 13 dage på havet. Bølgerne slog hårdt mod bådens sider, og iskoldt havvand sprøjtede op på hundene. En bådfører havde ansvaret for, at holdet sejlede sys-tematisk og struktureret rundt i området. Forrest i båden stod schæferen Cross og snusede lige så stille hen over vandet. Bagerst, ved siden af hundeføreren Lars-Göran Eriksson, lå den fem år gamle labrador Ace.
Det så egentlig ud som om, at den bare småhvilede sig. Men da båden på en af eftersøgningsdagene bevægede sig ud i området omkring Køge Bugt, reagerede begge hunde. Schæferen gøede højlydt. Ace rejste sig op og hoppede rundt om sig selv i ren glæde. Der var ingen tvivl. Hundene havde givet deres tegn. De havde fået færten af lig.
Hundene kan reagere på duftmolekyler i vandet, der stammer fra op til 30 meters dybde. Spørgsmålet er bare, hvornår molekylerne når op til vandoverfladen – og det afhænger af en række faktorer som vandtemperatur, dybde og overfladevind. Samtidig er Øresund et særlig strømfyldt farvand. Afstanden mellem det sted, molekylerne stiger op til overfladen, til det sted, liget befinder sig, kan let forskydes med flere hundrede meter.
Med hjælp fra forskningsskibet Aurora, der med avanceret udstyr kunne måle bl.a. strømforhold, lykkedes det en havbiolog fra skibet – ud fra det sted, hundene havde givet deres markeringer – at regne sig tilbage til, hvor ligdelene med stor sandsynlighed befandt sig i det 118 kilometer lange og op mod 28 kilometer brede farvand.
”Hvis der ikke havde været hunde med derude, som havde lavet en brugbar markering, havde havbiologen ikke kunnet regne tilbage til, hvor ligdelene lå. Så havde man skullet gennemtrawle hele Øresund. Det havde været en fuldstændig umulig opgave,” siger John Jensen.
Når der er mistanke om, at et lig er blevet gravet ned, er det procedure at føre en eller flere lighunde ud til området. Gennem de snart 20 år, myndighederne har haft denne type politihunde i Danmark, har hundene efter John Jensens vurdering hjulpet med at finde mellem seks og otte nedgravede lig – bl.a. liget af en mand, der i to år havde ligget begravet 80 centimeter under jordens overflade ved en gård i Slangerup.
Når en lighund giver sin markering, begynder politiet at grave på stedet. Herefter indleder politiet et samarbejde med en række fagpersoner – fx arkæologer fra Moesgaard Museum i Aarhus, som ud fra jordprøver kan fortælle, om der er blevet gravet på det pågældende sted inden for en bestemt tidsperiode.
”Hvis den, der har gravet hullet, har været dygtig til at sløre det, kan man ikke se noget med det blotte øje. Derfor er det afgørende, at hunden kan gå ind og markere, at vi skal grave ned på et bestemt punkt. Arkæologerne kan så bestyrke hundens påvisning, hvis det viser sig, at der er blevet gravet det pågældende sted. Hvis ikke vi havde haft en hund, som først havde markeret stedet, kunne vi risikere at skulle grave områder på størrelse med flere fodboldbaner op, før vi ville finde noget.”
Danmark, Norge og Sverige udlåner jævnligt politihunde til hinanden. I ubådssagen var det svenske hunde, der blev udlånt til Danmark, men danske hunde har også hjulpet til i en lang række sager i vores nabolande. Også de danske sprængstofhunde bruges jævnligt i de to lande, og særligt ofte udlånes de såkaldte gruppe 1-hunde – det er dem, der kan finde menneskelige kropsvæsker.
Herhjemme var de bl.a. centrale i efterforskningen af Marcel Lychau Hansen, bedst kendt som ’Amagermanden’, da schæferen Cooper fandt et brugt kondom indeholdende hans sæd i et kolonihaveområde på Amager. DNA-prøverne fra kondomet var afgørende for, at man kunne indlede retssagen mod Amagermanden, der i 2011 fik en livstidsdom for to drab og seks voldtægter.
Senest blev danske gruppe 1-hunde sendt til en norsk landsby i forbindelse med en sag, hvor en mand blufærdighedskrænkede små piger.
”Det var en hastesag. Norsk politi ringede til mig fredag eftermiddag og spurgte, om vi kunne hjælpe allerede om lørdagen. Da den danske hund gik i det område, hvor gerningsmanden sidst var blevet set og havde onaneret foran en lille pige, markerede hunden for sæd. Det betød, at man kunne tage manden på en DNA-prøve.”
Med en lugtesans, der er mellem 1,7 og 2,4 millioner gange bedre end menneskets, er hunden ifølge John Jensen et unikt værktøj i politiets efterforskningsarbejde.
”I den norske sag havde teknikerne kravlet rundt i flere dage for at forsøge at finde rester af sæd, men man havde ikke kunnet finde noget. Ikke før den danske hund kom derop.”
Rigspolitiets Hundetjeneste har endnu ikke taget stilling til, om man efter Kim Wall-sagen vil få sine egne lighunde i det danske politi, som kan arbejde på vand. Men ifølge John Jensen vil politihunde komme til at fylde endnu mere i politiets arbejde i fremtiden.
”Vi kommer til at bruge hunde på mange andre områder. Vi står ikke over for noget nyt nu og her, men en af de seneste ting, vi har set, er, at Kriminalforsorgen har optrænet hunde til at finde mobiltelefoner. Hunde kan optrænes til at finde alt. Deres næser er så unikke, at det kun er et spørgsmål om, hvor langt vores fantasi rækker til, hvad man kan bruge dem til.”
LÆS OGSÅ: Tidligere jægersoldat Thomas Rathsack: "Du kan ikke løbe rundt med kugler om ørerne i Bagdad og være emotionel"
LÆS OGSÅ: Portræt af Hellerup: Penge taler, velstand hvisker
LÆS OGSÅ: Stort interview med Nicklas Bendtner: "Jeg vil blive ved med at gøre det rigtige"
