Se den nye trailer: ’Ozark’ vender tilbage til august på Netflix

Anden sæson af 'Ozark' har officielt fået en premieredato og en ny trailer, der byder på biljagt, skeletter og både i brand.

Se den nye trailer: ’Ozark’ vender tilbage til august på Netflix
Offentliggjort

Der var store forventninger til første sæson af Netflix-serien 'Ozark' sidste år. Mange håbede, at dramaserien kunne blive den nye 'Sopranos' eller 'Breaking Bad', for historien havde potentialet:

En tilsyneladende helt almindelig familiefar – Marty Byrde – arbejder som økonomisk rådgiver, men i det skjulte hvidvasker han også penge for et mexicansk narkokartel. Da kartellets narkokonge opdager, at der mangler otte millioner dollar, slår han alle involverede ihjel. På nær Byrde. Han har en plan for at skaffe pengene tilbage, der kræver, at han flytter til en lille flække med sin familie, hvor han skal hvidvaske flere penge.

Men 'Ozark' fik blandede anmeldelser, da først afsnittene rullede over skærmen. Flere mente, at den ikke levede op til 'Breaking Bad'-forventningerne.

Her på Euroman var vi dog blandt dem, som var meget begejstret:

"Alt i alt er ‘Ozark’ en medrivende historie, som hurtigt kan ødelægge din nattesøvn, fordi du må se næste afsnit med det samme," skrev vi blandt andet.

Trods svingende anmeldelser tog seerne rigtig godt imod den. Ifølge Parrot Analytics var 'Ozark' den mest populære originalproduktion i USA i sommeren 2017.

Nu vender 'Ozark' snart tilbage med anden sæson. Netflix har netop meldt den 31. august ud som premieredato og har offentliggjort en ny og højspændt trailer.

Vi følger fortsat Byrde og hans familie, der er blevet godt indblandet i farens farlige og kriminelle foretagende.

Se trailieren til sæson to af 'Ozark' her:

LÆS OGSÅ: 5 serier du kan streame, når du bliver træt af bold

LÆS OGSÅ: 15 fede ting du skal se på DR

LÆS OGSÅ: Will Ferrell skal lave Netflix-film om Melodi Grand Prix

Se, hvad vi ellers skriver om: Serier, Netflix, Streaming og Video