Første gang, jeg følte mig som en mand, var da jeg som 18-årig fik ros fra sergenten under morgeneftersyn som menig på Ryes Kaserne i Fredericia, da han syntes, at mit skab var pænt, og at mine skjorter og underbukser var lagt pænt på plads. En rigtig mand skal have styr på sine stumper derhjemme, og han skal have styr på sit shit uden for hjemmet. Inden min værnepligt var jeg bare en dreng, der boede hjemme og fik serveret sovs og kartofler i parcelhuset i Vamdrup.
Den vigtigste oplevelse, jeg har haft med min far, var, når vi var på fisketur om søndagen efter fladfisk i Strib ved Middelfart og om natten på Kolding Havn efter ål. Vi talte om livet og om iværksætteri. Min far havde en træskofabrik. Det var ikke en kæmpe forretning, men han kunne betale sin egen løn. Jeg fik en masse viden ved at afkode hans verden, men senere hen havde han ikke særlig meget styr på sit liv som fuldblodsalkoholiker. I dag er jeg alenefar med tre børn hver anden uge. Når jeg er sammen med mine børn, gør jeg det, min far ikke selv gjorde: Jeg prioriterer dem. Når jeg har børn, så har jeg børn. Når jeg ikke har børn, giver jeg den gas og arbejder til klokken lort.
Jeg føler mig mest som en mand, når jeg er et skaffedyr. Jeg er ikke særlig god til at få noget af andre. Jeg kan ikke finde ud af at åbne gaver. Jeg synes, det er meget federe selv at give. Jeg giver altid oplevelser. Jeg kan finde på at invitere hele min familie, helt ud i mostre og onkler, på et cruise. Der er noget alfahan over at være den, der skaffer.
Læs også vores store interview med Jesper Buch fra 2019, hvor han blandt andet taler om sin far.
Hvordan synes vi egentlig selv, det går?
Manden anno 2021 kalder på en midtvejsevaluering. Hvor kommer vi fra, hvor er vi på vej hen, hvor står vi egentlig. Det har vi sat os for at undersøge. Læs med i Euromans aprilnummer og på euroman.dk.
Se, hvad vi ellers skriver om: Mænd
