Omega måler tiderne til OL, og den opgave er langt mere kompleks, end du tror: ”Atleterne skal have tillid til, at vi er præcise”

TIDEN GÅR, men hos det schweiziske ur-firma Omega har man i snart 100 år specialiseret sig i at stoppe den mere og mere præcist, så verdens bedste atleter til hver en tid bliver målt korrekt. De har nemlig siden 1932 været tidtager ved De Olympiske Lege.

At være tidtager – eller ’Official Timekeeper’, en titel, man som leverandør kan pryde sig med, når samarbejdet stikker så dybt, at man har papir på hinanden – handler ikke bare om at tage den præcise tid på 100 meter butterfly, men også om konstant at udvikle det udstyr, man bruger til at måle tid med.

For borte er tiden, hvor et stopur og en rask tommelfinger gjorde jobbet med at få taget hurtigste tid. I dag er tidtagning en lang mere kompleks opgave, der kræver computerkraft, bevægelsessensorer og positioneringssystemer så avancerede, at Omega har et selvstændigt hovedkvarter – ja, faktisk et datterselskab ved navn Swiss Timing – dedikeret udelukkende til at løse den opgave, som altid har fascineret mennesker: at måle tiden.

”At være tidtager handler i bund og grund om, at atleterne har tillid til, at vi er præcise. De træner hele deres liv, nogle af dem for at præstere på under 10 sekunder, så de fortjener, at vi måler det så præcist, som vi overhovedet kan.”

Ordene kommer fra Alain Zobrist, CEO i Swiss Timing, da vi besøger ham på hovedkontoret lidt uden for den schweiziske by Biel. Udenfor er der så landligt stille med schweizisk bjergidyl, at man med en oplagt kliché kan sige, at tiden næsten står stille, mens den indenfor tikker afsted – og tæller ned til OL, der starter få måneder efter vores besøg. Det sidste udstyr er ved at blive pakket ned, inden det bliver sendt til Paris og OL kort efter.

For at et arrangement som OL kan foregå, er der brug for tre ting: atleter, der kan dyste. Et stadion eller en bane, der kan agere kulisse. Og så:

”En tidtager, der kan måle resultaterne. Uden en af de tre parter, ville der ikke være OL – eller nogen anden konkurrence for den sags skyld. Så vores rolle som tidtager kommer med et enormt ansvar,” siger Alain Zobrist.

Nogle ting i sport udvikler sig ikke. 100 meter vil altid være 100 meter. Et minut vil altid være 60 sekunder. Men regler udvikler sig konstant, og det skal tidtagningen tilpasse sig. Det er det, Swiss Timing er sat i verden for at måle. Swiss Timings rolle i sport er at levere udstyr, der kan gøre opmålingen og tidtagningen af sport så præcis som mulig, samtidig med at de skal følge med, når reglerne i sportsgrenene udvikler sig.

For at give et eksempel: Da Jesse Owens vandt fire guldmedaljer i løb og længdespring ved OL i 1936, var der ikke startblokke. Løberne gravede små huller i banen, som de satte fødderne i og brugte som afsæt.

”I 1930’erne havde man heller ikke teknologi til at måle tyvstart, som vi kan gøre det i dag, hvor startblokken er elektronisk og kan registrere, hvis atleten forlader den, inden skuddet lyder. Det er noget, vi har udviklet,” fortæller Alain Zobrist.

Zobrist beretter ligeledes om en af OL-historiens mest spektakulære episoder, der skete i svømmefinalen i 100 meter fri ved OL i Rom i 1960. Dengang var tidtagning stadig manuel. Hver svømmer havde tre tidtagere, og gennemsnitstiden taget af de tre var så svømmerens endelige resultat. I tilgift havde man også tre ’måldommere’, og deres afgørelse beroede udelukkende på deres syn i øjeblikket og ikke gennem langsom gengivelse af tv-optagelser.

De tre tidtagere for australieren John Devitt havde målt den eksakt samme tid på ham: 55,2 sekunder.

De tre tidtagere for amerikaneren Lance Larson målte hans tid til henholdsvis 55,0, 55,1 og 55,1. Altså en bedre tid end Devitt, og dermed en førsteplads.

”Men måldommernes score card viste det omvendte: To ud af tre af førsteplads-dommerne havde Devitt som vinder. Men to ud af tre af andenplads-dommerne havde også Devitt som nummer to. Det førte til store kontroverser blandt overdommere, de enkelte landes forbund og til sidst en jury, der afgjorde, at Devitt var den rigtige vinder. Og endnu mere spektakulært: at de nye olympiske rekordholdere både var Devitt og Larson,” fortæller Alain Zobrist.

Kontroversen førte til, at man hos Omega og afdelingen, der senere skulle blive til Swiss Timing, gik i gang med at udvikle de elektroniske touchpads, man stadig bruger i dag, hvor den eneste menneskelige faktor i tidtagningen er svømmeren selv; når denne rører ved dem, stopper tiden. Og det blev dermed den første sport i historien, hvor det er atleten, der selv stopper sin tid. Teknologien blev første gang anvendt ved OL i Mexico City i 1968.

I dag bruger Swiss Timing alt fra kameraer til sensorer, der reagerer på berøring. Kunstig intelligens fylder mere og mere, fordi moderne computerkraft kan processere meget mere data, end det tidligere har været muligt.

Swiss Timing påbegyndte arbejdet med OL i Paris tilbage i 2021, tre år, før den olympiske ild når byernes by, og først nu er de ved at være klar til at sende de 350 tons måleudstyr afsted mod den franske hovedstad, som 550 tidtagere og teknikere skal bruge til at måle atleternes præstationer.

Og tilbage i Schweiz er de allerede godt i gang med at kigge på, hvilke teknologiske landvindinger de kan lave inden for tidtagning, som skal sende morgendagens atleter på podierne i Los Angeles i 2028.

Euroman var inviteret til Schweiz af Omega og Swiss Timing.

Se, hvad vi ellers skriver om: Ol, Olympiske Lege, Ure og Omega