Emil står bag bageriet Juno: ”Vi bestræber os på at ansætte sympatiske folk, som virkelig elsker service”

Kl. 6.00-8.00

Det er ikke nødvendigt at sove med vækkeur hjemme hos os. Min kone, Nina, som jeg driver Juno med, og jeg har tre drenge på to, fire og seks år, så der er altid nogen, som vågner tidligt. 

Vi sover alle sammen i én stor seng. Det er lidt tight, men også virkelig hyggeligt. Vi går nedenunder, Nina laver madpakker, jeg står for kaffen. Vi laver håndbryg derhjemme, det tager maksimalt fem minutter, så det kan godt lade sig gøre – selv med tre energibomber på siden.

Drengene leger lidt med Lego, Pokémon eller en fodbold, og så sidder vi alle sammen ved bordet omkring klokken 07 og spiser morgenmad sammen. En time senere følger vi drengene i skole og børnehave lige rundt om hjørnet.

Kl. 8.00-8.30

Vi kører mod Østerbro. I vores virksomhed arbejder vi for en kultur, hvor man siger godmorgen hver dag, når man kommer på arbejde, så vi starter begge i bageriet. 

Vi bestræber os på at ansætte sympatiske folk, som virkelig elsker service. Mange nævner, at vores betjening i bageriet er rar og behagelig, og det betyder lige så meget for mig, som at vores kunder siger, at croissanterne er gode.

Kl. 8.30-9.00

Nina går over til kontoret på den anden side af gaden. Jeg taler med vores daglige leder i bageriet og får tjekket, at alt er, som hun gerne vil have, det skal være. 

De første to medarbejdere er mødt ind mellem klokken 02 og 03, en masse andre møder mellem klokken 05 og 9. Når jeg ankommer, har bageriet været åbent i en time, og vi er fuldt up and running. 

Jeg er ikke med i den daglige drift eller produktionen, jeg bistår blot med min hjælp, hvis der er behov for det. Vi er en nul-til-hundrede-virksomhed, vi laver alt fra bunden hver dag, og produktet kan variere en lille bitte smule, men det er detaljer, man ikke lægger mærke til. 

Vi stopper dog aldrig med at fokusere på detaljerne, det er det smukke ved det her arbejde. Det handler om hver dag at prøve at mestre sit håndværk og stræbe efter at blive bedre.

Kl. 9.00-12.00 

Jeg er et totalt konkurrencemenneske. Da jeg gik i 3.g, fik vi på mit gymnasium i Sverige mulighed for at få tre ugers praktik i udlandet. Jeg kunne godt lide at lave mad, så jeg googlede ’bedste restaurant i København’, og det var jo Noma. 

Jeg skrev til dem, kom i praktik, og blev i seks år. Et miljø, hvor folk hver dag forsøger at gøre noget ekstraordinært, passer mig rigtig godt. 

I Juno står Nina og jeg for sammen at udvikle forretningen, og det holder vi typisk møder om, når jeg har været forbi bageriet. 

I øjeblikket er vi fx i gang med en bagebog, vi forbereder en pop-up i Takashimaya i Japan, vi er midt i en kæmpe ombygning, planlægger julen i 2025, og så kigger vi meget på at udvikle oplevelsen af Juno, så den rækker ud over ’blot’ det, du får ved at spise en kardemommesnurre i Århusgade. 

Kl. 12.00-15.00

Jeg er ikke rigtig sulten på det her tidspunkt, måske fordi jeg har kvalitetssikret noget af produktionen i løbet af formiddagen. Normalt har jeg ikke brug for pauser, min arbejdsdag kører egentlig bare ud i ét. Men hvis det skal være, kan jeg godt lide at gå hen på Prolog og få en espresso.

Kl. 15.00-17.30

Vi henter børnene sammen omkring klokken 15. Der er altid en, der skal til fodboldtræning eller karate eller har en legeaftale, og så er det rart at komme hjem og få noget at spise, før vi skal afsted. 

Det er en stor luksus at være to voksne om tre børn, og 95 ud af 100 eftermiddage er vi begge derhjemme. Vi prøver virkelig at allokere træning og andre aftaler til andre tidspunkter, så vi kan være sammen om eftermiddagen. Jeg glæder mig til det hver dag. 

Kl. 17.30-19.00

Jeg står for aftensmaden. Vores børn er ikke kræsne, de er fx meget glade for asiatisk mad, men intet slår pasta med kødsovs eller lasagne. Hvis børnene gider, er de med i køkkenet. 

Når vi spiser, giver vi os tid til lige at tune ind på hinanden og lære børnene at holde en samtale, reflektere over deres dag og lytte, når vi også fortæller om vores dag. Med tre børn er der selvfølgelig en mere eller mindre konstant fornemmelse af kaos, men det lader jeg mig ikke gå på af. Jeg ser først og fremmest mine børn som en kæmpe gave.

Kl. 19.00-00

Når vi skal putte børnene, deler vi os som regel op. Nina tager den mindste, og lige i øjeblikket læser jeg ’Mio min Mio’ for de to store. Den er de meget optaget af. Når alle drenge sover, går vi nedenunder og samler op på arbejdet. 

Når man, som os, har en virksomhed og bor sammen og arbejder sammen, er det meget det, man taler om. Men det føles ikke som arbejde, Juno fylder bare meget i vores liv. 

Hvis jeg er helt bombet i hovedet og skal flade ud, ser jeg en fodboldkamp. Jeg har været Manchester United-fan, siden jeg var dreng, men det er hårde tider med dem lige nu. Derefter børster jeg tænder og går – for sent – i seng. 

Emil Glaser

Født i 1989. Opvokset i Stockholm. Selvudlært kok og bager. Kom til Danmark i 2008 for at arbejde på Noma, hvor han blev i seks år. 

Har også arbejdet på prestigefulde restauranter som Ryugin i Tokyo, Louis XV i Monaco samt på den svenske ambassade i Paris. Siden 2017 indehaver af Juno The Bakery på Østerbro, som han har med sin hustru, Nina Schmiegelow. Far til tre, bor i Hellerup.