Endnu et bud på den perfekte forårssko: Norse Projects teamer op med fransk sko-koryfæ

Et nyt samarbejde melder sig ind i kampen om forårets bedste sko.

Offentliggjort

Der er nogle ting, som går særligt godt sammen: film og popcorn, chokolade og kaffe, øl og cigaretter. Det samme gør sig gældende med Norse Projects og Paraboots nye samarbejde.

I to årtier har danske Norse Projects været et af de kvalitetsbevidste københavneres foretrukne mærker, og franske Paraboot har i over et århundrede forsynet verden med sko af den højeste kvalitet. Nu har de to luksusmærker slået pjalterne sammen i et nyt skosamarbejde.

Kendetegnende for Paraboots pæne lædersko er den vandreinspireret sål, der især har gjort deres ’Michael’-model til en fast del af de københavnske fødder.

Samarbejdet med Norse Projects tager dog udgangspunkt i deres ’Thiers’-model, som er en anelse mere afslappet og minder om en blanding af et par mokkasiner og sejlersko.

Dét kombineret med det colafarvede ruskind gør dem til det perfekte bud på et par sko til de lyse nætter.

Du kan købe ’NP Thiers/Rocade’ til 3000 kroner her.