Se billeder: Ace Hotel åbner i London

Se billeder: Ace Hotel åbner i London
Offentliggjort

Amerikanske Ace Hotel har om nogen været dygtige til at opbygge et efterspurgt brand, der handler om mere end bare en overnatning i en fremmed hotelseng i en ny by. Hidtil har det kun været muligt at bo på Ace Hotel i USA og Panama, men nu begiver den lille hotelkæde sig ud på deres første europæiske eventyr med et nyt hotel i London.

Hotellet ligger i Shoreditch i den østlige del af London. Ace Hotel har 258 værelser, og det er blevet indrettet og designet af Universal Design Studio. Interiøret er holdt i træ, blå og mørkegrå nuancer. Øverst i hotellet findes et eventområde med glasvægge, der giver udsigt over det meste af London, mens hotelbaren (der altid er et besøg værd) skal findes i kælderen.

Ace Hotels har udmærket sig med stemningsfulde hoteller med masser af events, evne til at tiltrække et kreativt klientel og ikke mindst priser, der ligger et vist niveau under de øvrige luksushoteller i de respektive byer, Ace Hotels er repræsenteret i. Se billeder af Ace Hotel London herunder.